Fiskerikvoter Symbolet på et fejlslagent madsystem
Sagen om fiskekvoterne og deres konger har fået mange op af stolene. Men fiskerisektoren er desværre ikke et enestående eksempel på et ubæredygtigt og socialt uretfærdigt system, hvor fælles ressourcer ejes af få aktører.
Sektoren bekræfter derimod den udvikling fødevaresektoren generelt har undergået: ubæredygtige metoder og overforbrug kombineret med skæve ejerforhold og høj grad af konsolidering.
Et andet presserende område er ejerskabet over frø. Seks selskaber, heriblandt Monsanto og Bayer, er ved at fusionere, så tre selskaber vil komme til at eje 60 % af klodens kommercielle frø. Dette vil give en kæmpe magt til få selskaber, som vil få yderligere indflydelse på, hvilke afgrøder der kan dyrkes, og hvad det vil koste. En udvikling der er med til at skubbe små landbrug udover kanten og skabe et ensrettet fødevaresystem. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager skal inden 22. august afgøre om Monsanto/Bayer fusionen kan godkendes, eller om hun vil kræve en undersøgelse af aftalens konsekvenser. En aftale som vil føre til yderligere konsolidering og få aktørers kontrol over det, der burde være fælles ressourcer.
Konsolidering og kontrol i landbrugs- som fiskerisektorerne er ikke resultatet af en fejl, men af bevidste politikker og et forkvaklet natursyn. Kvotesagen er et klassisk eksempel på, hvad der sker, når fælles ressourcer og goder privatiseres og handles. Det er derfor ikke yderligere administration, der kan få kvotesystemet til at fungere. Det kræver derimod et opgør med selve tanken om at jordens ressourcer skal forvaltes af private aktører, hvor profit bliver hovedmålet og mad en sidegevinst. Det centrale spørgsmål er, hvem vi mener, der skal eje vores mad, og kvotesagen er en unik mulighed for i stedet at skabe et demokratisk madsystem - hvor mad er en rettighed og ikke en vare, der kan spekuleres i.
Læs vores publikation om et andet madsystem og om megafusionerne i landbrugssektoren.