demo

Klima Ministeren opfører sig som Trump i miniudgave

Lilleholt er en fremragende skuespiller, som kan virke ægte opsat på klimasagen, men der er altså ingen sammenhæng mellem ord og (manglende) handling

5. december 2018 · Kl. 06:50 Nyhed

Den amerikanske præsident meddelte forleden, at han ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer. Der er jo koldt i Washington for tiden, så hvad er problemet?

Det gør, at de enkelte stater selv må prøve at løse problemerne, hvis de kan.

I Danmark har vi dog ingen ministre, der benægter, hvad den samlede videnskab er enig om. Både statsministeren og klimaministeren taler meget om klimaproblemerne, som vi sørme må gøre noget ved, inden det er for sent osv.

Men hvad gør Lars Christian Lilleholt så?

Han står i spidsen for en klimaindsats, som Klimarådets nylige rapport påpeger vil få tempoet i den grønne omstilling til at falde »til en fjerdedel af vores nuværende omstillingshastighed«.

Det svarer fint til, hvad mange iagttagere har ment om regeringens klimapolitik det seneste års tid. Lilleholt har utallige gange talt om Danmarks store opgaver i forhold til Parisaftalen, men målene for indsatsen bliver sjovt nok altid sat meget langt frem i tiden.

Lilleholt er en fremragende skuespiller, som kan virke ægte opsat på klimasagen, men der er altså ingen sammenhæng mellem ord og (manglende) handling. Venstre – til dels styret af DF – vil ikke reelt gøre noget for en sag, de åbenbart ikke for alvor tror på.

Befolkningen har vist efterhånden gennemskuet dette hykleri, men desværre lever regeringen stadig højt på Danmarks renommé i udlandet, som om vi fortsætter indsatsen på fuld kraft. De øvrige regeringer kan ikke se, at det kun er tomme ord, og at vi i stedet benytter trumpske manøvrer i kulissen.

Klimarådets rapport fra forleden fastslog, at regeringen simpelthen snyder på vægten, og Lilleholts reaktion var først, at det måtte være en overdrivelse, men så fandt han et mere effektivt svar: Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, blev antageligt fyret.

Jo, vi har også vores egen mini-Trump her i Danmark.

Indlægget er bragt i Information 4. december.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!