Energi Åbent brev til regeringen

To af de måske allerstørste problemer for fremtidens velfærd er blevet skubbet næsten helt til side i det netop fremlagte regeringsgrundlag. Det er konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer og risikoen for en fremtidig olieforsyningskrise. NOAH mener, at disse to emner må indtage en vigtig plads i den nye regerings politik, hvis de regeringsbærende partier tager deres egen diskussion om den fremtidige velfærd alvorlig.

De fremtidige miljøændringer

De nyeste videnskabelige undersøgelser1) viser, at den globale opvarmning kan blive større og få alvorligere konsekvenser end hidtil antaget. Selv en temperaturstigning på mindre end de 2°C i forhold til det førindustrielle niveau, som EU har sat som grænsen for farlige ændringer, kan betyde en langsom, men irreversibel nedsmeltning af den grønlandske indlandsis. En nedsmeltning som med tiden vil sætte stadigt større områder af Danmark under vand. En bare lidt større temperaturstigning betyder en kraftigt øget risiko for, at Golfstrømmen standser med helt uoverskuelige konsekvenser for klimaet i det nordlige Europa herunder også Danmark. Selvom det ikke skulle gå så galt, vil den globale opvarmning betyde drastiske klimatiske forandringer Jorden over med konsekvenser for såvel mennesker som økosystemer. Specielt de lande og samfund, som i forvejen er de fattigste, vil blive meget hårdt ramt.

Olieforsyningskrise

Det såkaldt moderne samfund er i øjeblikket næsten fuldstændig afhængigt af en stadig tilførsel af fossile brændsler. Af disse er olien det måske vigtigste brændsel, fordi næsten hele vores transportsystem er bundet til denne, og en meget stor andel af enfamilieboligernes opvarmning stadig baseres på denne. En olieforsyningskrise vil kaste Danmark og resten af den vestlige verden ud i en økonomisk krise, som vil underminere den velfærd, som regeringen selv har sat øverst på dagsordenen.

Klimaændringerne skal begrænses mest muligt

NOAH mener grundlæggende, at de globale temperaturændringer bør begrænses til maksimalt 1°C over det førindustrielle niveau for at undgå skader på økosystemer og problemer for verdens samfund. Derudover bør temperaturstigningen begrænses til maksimalt 0,1°C pr. årti, så økosystemer kan få tid til at tilpasse sig klimaændringerne. Desværre ser det ud til, at vi ikke kan undgå at overskride grænsen på 1°C med den mængde CO2, vi allerede har udledt i atmosfæren. På grund af klimaets forsinkede reaktion på vores udledninger af drivhusgasser vil temperaturen komme op på ca. 1,3°C i løbet af de næste 20-30 år, selv om vi med det samme begynder at skære kraftigt ned på udledningerne. NOAH mener på den baggrund, at den globale temperaturstigning må begrænses mest muligt overhovedet under 2°C set i forhold til det førindustrielle niveau. Det betyder, at vores udledninger af CO2 må skæres langt mere og langt hurtigere ned, end Kyoto Protokollen lægger op til. Det vil samtidig kunne frigøre os fra olieafhængigheden og gøre landet mindre sårbart over for en fremtidig oliekrise.



Danmark kan selvfølgelig ikke alene begrænse den globale temperaturstigning. Men vi er som et af de rigeste lande med meget høje udledninger af CO2 pr. indbygger (ca. 10 ton pr. indbygger) forpligtet til at gå forrest med at begrænse klimaændringerne. Det betyder, at vi først og fremmest må begrænse de hjemlige udledninger af drivhusgasser. Med baggrund i de nyeste alvorlige forskningsresultater mener NOAH, at Danmark bør stræbe efter at skære CO2-udslippene ned til højst 1,7 ton pr. person inden år 2030 og i år 2050 have frigjort os helt fra de fossile brændsler. Dette er ikke noget urealistisk mål med vores nuværende teknologiske formåen og med en massiv satsning. Derfor skal Danmark ligeledes kræve 1,7 ton pr. indbygger som udledningsmål i de kommende EU-forhandlinger for klimaindsatsen frem til år 2030.

Fremsynet energiplanlægning kræves

En ny energistrategi må bygge på disse mål. Det allervæsentligste element i en ny strategi bør være en massiv satsning på energibesparelser. Det vil ikke bare gøre det lettere at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi. Det vil også skabe flere tusinde nye jobs som med en langsigtet satsning vil hjælpe godt med til at opfylde de løfter om flere arbejdspladser, regeringen har afgivet i valgkampen. NOAH foreslår derfor:

1. at det nuværende forslag til en energisparehandlingsplan tages af bordet, og der udarbejdes en ny og langt mere seriøs plan til erstatning
2. at der tages initiativ til en hurtig udnyttelse af det energibesparelsespotentiale på 42 procent af energiforbruget i vores bygninger, som ifølge Energistyrelsens egne tal allerede nu er privatøkonomisk rentabelt at udnytte
3. at der etableres en Varmesparefond til varetagelse af denne opgave med de gode erfaringer fra Elsparefonden in mente. Elsparefonden bør bevares og tilføres flere midler. Efter NOAH’s mening vil det være hovedløst at nedlægge Elsparefonden med hele den erfaringsbase, der er skabt her
4. at der med udgangspunkt i en ny og revideret energispareplan udarbejdes en energiforsyningsstrategi med sigte på at frigøre energiforsyningen fra de fossile brændsler og omlægge til vedvarende energikilder i løbet af en 25–45 årig periode
   
   at der straks afsættes midler til en målrettet forskning og udvikling af vedvarende energi samt energilagrings- og energifremføringssystemer, specielt brintlagring og brændselsceller
5. at investeringer i infrastruktur til olie/benzinbaserede transportmidler omgående standses for at give plads til langsigtede investeringer i kollektive el- og brintbaserede transportsystemer
6. at der igangsættes et udredningsarbejde for at fastslå, hvordan transportsystemet i løbet af de næste 3–4 årtier gradvist kan frigøres fra olieafhængigheden.

NOAH imødeser med stor forventning, at den nye regering mener sine forsikringer om at tage vare på danskernes velfærd i fremtiden alvorligt, også når det drejer sig om fremtidige klimaændringer og risikoen for en olieforsyningskrise.



På vegne af NOAH’s Energigruppe

Stig Melgaard og Kim Ejlertsen



NOAH´s sekretariat

35361212



noah@noah.dk

 

1) Se NOAH’s pressemeddelelse af 4. februar 2005