Der findes et alternativ til den eksisterende ubæredygtige og uretfærdige handelspolitik. En international alliance bestående af næsten 50 civilsamfundsorganisationer et 20-siders dokument kaldet The Alternative Trade Mandate.

Det alternative handelsmandat er et godt bud på, hvordan en ny vision for EU’s handels- og investeringspolitik kan se ud. Mandatet er baseret på principper som folkelig medbestemmelse, gennemsigtighed, miljøbeskyttelse, fødevaresuverænitet og ikke mindst det grundlægge princip: de universelle menneskerettigheder. Formålet er at bekæmpe fattigdom og øge den sociale og økonomiske velfærd globalt via en grundlæggende omlægning af det nuværende handelssystem, så hensynet til mennesker og miljø sættes over jagten på profit.

Mandatet indeholder konkrete anbefalinger til, hvordan EU’s handelspolitik kan reformeres på i alt 10 områder herunder landbrug og fødevarer, beskæftigelse, klima og udnyttelsen af råmaterialer.

Forslagene er udarbejdet på baggrund af en firårig proces med offentlige møder på tværs af medlemslandene og med deltagelse fra en bred række af civilsamfundsaktører, der repræsenterer landmænd, fagforeninger, miljøforkæmpere, fair trade-netværk og udviklingsarbejdere inden for såvel som uden for EU.

Mere selvbestemmelse
Udgangspunktet er, at alle verdens lande skal have selvbestemmelse over deres egen produktion, distribution og forbrug af  varer og have ret til at følge deres egne strategier for en bæredygtig udvikling.  Dette betyder blandt andet, at landene selv skal have ret til at bestemme, hvordan deres naturressourcer udnyttes – hvilke de ønsker at eksportere, og hvilke de ønsker at beholde til deres egen udvikling.

Det alternative handelsmandat foreslår helt konkret, at EU indleder en ny proces for måden at indlede, forhandle og færdiggøre handels- og investeringsaftaler,  således at parlamenter og befolkningers selvbestemmelse øges, mens virksomheders indblanding og Europa-Kommissionens rolle mindskes. Dette skal sikre, at EU’s beslutningsproces bliver mere demokratisk og giver medlemslandene mulighed for at bestemme, hvilke sektorer, der skal åbnes for handel, og hvilke, der skal beskyttes. På samme måde anbefaler mandatet, at de finansielle markeder skal reguleres ved at give medlemslandene kontrollen over de finansielle strømme på tværs af grænserne med henblik på at beskytte sociale rettigheder og sikre finansiel stabilitet.

Mennesker og miljø frem for profit
Et af mandatets grundlæggende principper er styrkelse af bindende social og miljømæssig regulering samt fuld gennemsigtighed i de globale værdikæder.

Europæiske regeringer og parlamenter skal holde multinationale selskaber ansvarlige for de miljømæssige og sociale konsekvenser, deres aktiviteter medfører både inden for og uden for EU. Det skal således være nemmere at sagsøge virksomheder, hvis de forbryder sig mod menneskerettighederne. Denne anbefaling går stik imod nuværende praksis, hvor handelsaftaler ofte beskytter investorer og giver dem mulighed for at sagsøge stater ved separate internationale domstole, hvis de mener, at en stat har indført en lov – fx en miljøregulering – som de betragter som en handelshindring.

EU’s forsigtighedsprincip – som er under pres i de igangværende forhandlinger med USA – skal gælde i alle handels- og investeringsaftaler og samtidig må EU’s handelsaftaler aldrig forhindre andre landes mulighed for at lovgive i overensstemmelse med menneskerettighederne.

Mandatet foreslår også, at EU betaler sin klimagæld til udviklingslande og yder støtte til lokale producenter i udviklingslande. Fx anbefaler mandatet, at EU i højere grad skal bruge bistandsmidler til at hjælpe eksporterende lande med at implementere højere sociale og miljømæssige standarder, som understøtter lokale livsvilkår og sikrer fødevaresikkerheden.

Handel til gavn for alle
Sidst, men ikke mindst, lægger mandatet vægt på, at EU’s handelspolitik skal være solidarisk og støtte udviklingen i det globale Syd. Dette indebærer blandt andet, at den skal respektere lande og regioners ret til at prioritere lokal og regional handel over global handel, fx inden for fødevaresektoren. Et af mandatets principper er netop fødevaresuverænitet, som sikrer lande og lokalsamfund ret til at udvikle deres lokale og regionale fødevaresystemer og beskytte dem mod billige importerede varer. Mandatet foreslår endvidere, at EU i langt højere grad bliver selvforsynende med varer, som kan produceres i Europa, og sikrer, at importerede varer ikke bidrager til overtrædelse af menneskerettighederne i de lande, hvor de produceres. Dette skal både sikre EU’s uafhængighed og mindske udnyttelse af naturressourcer i andre lande.

For at opnå et retfærdigt og bæredygtigt forbrug af ressourcer, foreslår mandatet endvidere, at EU fastsætter nogle klare målsætninger med henblik på at reducere dets ressourceforbrug, særligt hvad angår land-, vand-, biomasse- og energiressourcer.  Endvidere skal visse offentlige goder såsom vand, sundhed og uddannelse samt finansielle ydelser holdes ude for EU’s handels- og investeringsforhandlinger. Mandatet lægger således op til en handelsstrategi, som reducerer EU’s import og forbrug af både råmaterialer og forarbejdede varer, særligt dem, som ikke er blevet produceret under retfærdige og bæredygtige forhold.

Siden lanceringen har næsten 200 kandidater til EU-parlamentsvalget i maj tilsluttet sig til det alternative handelsmandat, hvoraf 66 blev valgt ind.

Det alternative handelsmandat er bygget op omkring 10 forslag til forandringer af EU’s handelspolitik. I mandatet står der, at EU’s handels- og investeringspolitik skal sikre:

1. retten til mad og fødevaresuverænitet
2. bedre arbejdstagerrettigheder
3. at menneskerettighederne kommer før virksomhedernes interesser
4. at udenlandske investeringer skaber velfærd for mennesker og miljø – ikke bare profit
5. at den finansielle sektor reformeres så den kommer samfundet til gavn
6. et lige og bæredygtigt forbrug af klodens ressourcer
7. en ny, fair og ambitiøs klimalovgivning som sætter klimaet før vækst
8. at offentlige ydelser udelukkes fra handelsaftaler
9. at offentlige investeringer anvendes til at skabe lighed og social udvikling
10. at intellektuelle ejendomsrettigheder kommer alle til gavn – ikke kun de få

Læs hele mandatet her