Køer

Reportage En tur på landet - besøg på to forskellige økologiske bedrifter

NOAHs madsuverænitetsgruppe har været en tur på landet og besøgt to forskellige bedrifter, for at komme lidt tættere på den virkelighed vi ellers beskæftiger os med inde fra kontoret

14. januar 2020 · Kl. 14:10 Nyhed

Med landbrugsturene ønsker vi at påbegynde en dialog mellem urbane miljøaktivister og jordbrugere. Vi begav os først til den lille by Fjenneslev på Midtsjælland, hvor vi skulle besøge kvægbonden Bjarne Krogh på Krogagergård. 

Krogagergaard, foto: Asta Slapakaite

Krogagergård - økologisk kødkvæg

Krogagergård har økologisk kødkvæg, med en bestand på 180 kreaturer, som Bjarne og hans kone alene sørger for. Nogle gange får de hjælp udefra. De har også grise, en stor kornproduktion, lidt grøntsager samt frugtplantage. Bjarne startede med konventionel kvægdrift i 70’erne. Dengang havde han også malkekøer og en større kornproduktion med forskellige sorter, men med tiden har han skåret ned. I 1995 omlagde han til økologi, både af økonomiske årsager, da der var efterspørgsel, samt af sundheds- og miljømæssige årsager. 

Krogagergaard, foto Asta SlapakaiteMiljømæssigt er det nemlig et stort problem at landet er lavtliggende og at der løber en å i baghaven, og her siver kemikalierne ud. Han har derfor også startet et filtreringsprojekt, hvor han lader sine lavtliggende arealer som grænser ned mod åen gro til, således at de filtrerer kemikalierne fra hans naboers marker fra, før de siver ud i åen. Dette projekt er helt frivilligt og han har haft besøg af jordbrugere fra hele Europa  som kom for at lære af ham. På sine 101 hektar får han en standard EU-støtte som pr. hektar er 2000 kr., plus 500 kr. ekstra for at være økolog. 

Krogagergård er selvforsynende et godt stykke af vejen, for eksempel i forhold til foder. Kvæget går ude og græsser det meste af året, og om vinteren får de det korn som produceres på gården. De får ikke antibiotika. Energien til at drive maskineriet kommer fra en vindmølle på gården. 

Kvæg på Krogagergaard, Foto: Asta SlapakaiteKvæget består af tyrekalve der bliver sorteret fra hos en mælkebonde som kun beholder kvierne. Et par uger gamle kommer kalvene til Krogagergård og bliver opfostret af 5 ammemødre i staldens “børnehave”, før de kommer ud på græs til det andet kvæg. Derefter går der et par år før de er klar til slagtning. Dette bliver gjort af en selvstændig slagter, som også bestyrer Krogagergårds gårdbutik hvor man kan købe kødet. 

Bjarne og hans kone er begge oppe i årene, og vil gerne snart gå på pension, men børnene er ikke interesserede i at overtage landbrugserhvervet, og de er nu ved at finde på andre måder at sikre den fortsatte drift. De har blandt andet overladt frugthaven til nogle unge landbrugsiværksættere og vil også fremleje jord til disse til økologisk grøntsagsproduktion. 

Bakkedalen - biodynamiske grøntsager

Efter at sagt farvel til Krogagergård tog vi vestpå over broen hvor vi spiste den medbragte frokost, og derefter sydpå til Horne uden for Faaborg. Her blev vi mødt af Birgit og Per fra det biodynamiske landbrug Bakkedalen. 

Bakkedalen, foto: Asta SlapakaiteBakkedalen er en bedrift på 10 hektar med en grøntproduktion på 40+ varianter dyrket efter biodynamiske principper. Birgit og Per købte jorden da de var blot 21 år, og dengang var de pionerer på området. De startede med økologiske juletræer som de solgte i Faaborg. I dag har de både grøntsager, frugter, bær og rodfrugter. Der går også et par dyr på gården, køer og får, som ikke er produktionsdyr, men en del af det integrerede økosystem da de plejer jorden, giver kompost og holder græsset nede. 

Drivhus, foto: Asta SlapakaiteI deres enorme drivhus har de nemlig et kompostsystem hvor køerne ledes ind i træbåse, hvor de kan spise og deres afføring samles og stampes ned. Underlaget nedbrydes langsomt til en lækker kompost som spredes ud over grøntsagsbedene. Herinde har Per også en enorm rødbede, som er mere end to år gammel og stadig lever - de fleste rødbeder bliver ikke meget mere end et år. Udover grønt dyrker de også korn, såsom en sjælden sort af rug, men da det ikke kan svare sig økonomisk er denne produktion dog på retræte. Prisen for at dyrke den kan simpelthen ikke konkurrere på markedet. Med den varierede produktion kan de høste flere gange om året, og har også vinterafgrøder. 

Når man har et landbrug der er så polykulturelt er der meget arbejds-input, og det hele gøres i hånden. Det er kun de to der arbejder fast på gården, så de får nogle gange hjælp fra frivillige til høsten. Grøntsagerne sælger de i kasser til andelshavere samt til institutioner. Udover gårdens spiselige produkter har de også kulturelle arrangementer, som musik og fællesspisning og tilbyder læringsforløb i økologisk livsstil, dyrkning og børneopdragelse, alt sammen i overensstemmelse med den biodynamiske holistiske tilgang.

Den biodynamiske dyrkningsform er fuldstændig giftfri, og går længere end økologien på flere punkter, blandt andet ved at stille krav til en høj grad af biodiversitet, og til vedligeholdelsen af jorden. Her forsøger man så vidt muligt at undgå at pløje og således bevare det naturlige humuslag. Der er også en biodynamisk kalender som udgives hvert år, hvori det beskrives, hvornår det er fordelagtigt at gøre hvad på gården, i forhold tilt astronomiske faser, som Bakkedalen følger. 

Per fortæller, foto: Asta SlapakaitePer og Birgit arvede et stykke konventionelt-dyrket landbrugsstøttet jord fra Pers far, og har siden modtaget landbrugsstøtte på sin bedrift da man ikke kunne opdele skøderne. Det var dog ikke med god vilje, da der er et enormt bureaukratisk arbejde i det, som ifølge dem går op med den indtjening man får. Desuden styrker det centraliseringen og kontrollen af landbruget.

Ifølge Per er der godt 43 biodynamiske smålandbrug i Danmark, som typisk bliver certificeret af det tyske Demeter-mærke. De oplever ikke at at der er EU-instanser som interesserer sig for deres praksis. De har heller ikke børn der ønsker at overtage gården og søger derfor grønne ildsjæle til at drive det videre når de, om ikke så forfærdelig længe, går på pension. 

Kaffeselskab, foto: Asta SlapakaiteEfter at have spist kage og drukket kaffe sagde vi farvel og på gensyn, og startede den lange tur hjem, trætte og med røde kinder. Selvom de to bedrifter begge var økologer og havde nogle sammenlignelige udgangspunkter i forhold til miljø og cirkulære principper, var det interessant at se hvor forskellige de faktisk var, både i størrelse, produktion og graden af naturhensyn.

Den direkte EU-landbrugsstøtte kan opnås på arealer der er minimum 2 hektar store (ca 2,5 fodboldbaner), og som ikke er underopdelte på stykker mindre end 0,30 ha.  Dette minimumskrav kan være svært for en lille jordbruger med en divers produktion at leve op til, og således får de store producenter med støtten en enorm fordel på markedet. Det kræver en høj grad af ensformighed og strømlining på sin bedrift at leve op til kravene, og det har en tydelig effekt på landskabet, at det er normen. Derfor er NOAH kritiske overfor EU’s landbrugspolitik og derfor skal vi forsøge at få alternativer på dagsordenen her op til at den skal genforhandles i 2020.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!