NOAH mener, at promoveringen af agrobrændstoffer er farlig og forhastet. Den stigende efterspørgsel på agrobrændstof fra USA og EU skaber massive miljømæssige og sociale problemer i producentlandene i Asien, Latinamerika og Afrika. Ligeledes medvirker de til en allerede ubæredygtig produktion og handel.

Agrobrændstoffer reducerer ikke drivhusgasudledningen – de udgør snarere en trussel mod økosystemer, der fungerer som livsvigtige kulstofdepoter. En mere effektiv måde at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre energiforsyningen er at reducere efterspørgslen og forbruget af fossile brændstoffer til transport, forbedre effektiviteten i transportsektoren samt udvikle bæredygtige transport- og energisystemer. Agrobrændstoffer kan ikke sættes i stedet for dette. Alligevel opretholder EU og USA efterspørgslen gennem de målsætninger, der sættes.

I dag udgør agrobrændstoffer mindre end 3% af transport-brændstoffet på verdensplan. Allerede nu udgør de en alvorlig trussel mod klimaet, lokalsamfund, madsuveræniteten, fødevaresikkerheden, biodiversiteten, mm. Satsningen på agrobrændstof opleves især som yderst problematisk for producentlande, der ser den som endnu et eksempel på de rige landes udnyttelse af deres jord, vand og arbejdskraft. En praksis, der opfattes som en forsættelse af kolonitidens udnyttelse og slaveri.

Den internationale handel med landbrugsafgrøder (f.eks. soja til dyrefoder og palmeolie til bl.a. fødevareindustrien) er allerede ubæredygtig og medfører enorme miljømæssige og sociale problemer. Europas nye efterspørgsel på agrobrændstoffer fra sådanne afgrøder gør produktionen af disse endnu mere ubæredygtig. Stigende efterspørgsel leder til højere koncentration af store multinationale selskaber på landbrugsmarkedet og stigende pres på jorden og andre knappe ressourcer, såsom vand. Endvidere bidrager den intensive dyrkning af afgrøder til agrobrændstoffer til stigende fødevarepriser, hvilket har katastrofale konsekvenser for verdens fattige.

Problemer ved agrobrændstoffer

Kort sagt er der fare for, at produktionen af agrobrændstoffer vil:

  • øge fattigdom og sult, især i Syd, fordi fødevarepriserne stiger, når landarealer bruges til at dyrke brændstof i stedet for mad.
  • ødelægge småbønders levegrundlag, fordi smålandbrug udskiftes til fordel for intensivt dyrkede monokulturer, der servicerer energimarkedet og reducerer fødevareproduktionen.
  • bryde internationale konventioner om rettigheder, f.eks retten til jorden, oprindelige folks rettigheder, mm. Lokale befolkninger og oprindelige folk forvises, ofte ved brug af vold, fraderes skovområder og landbrugsjorder for at gøre plads til virksomhedsdominerede monokultur-plantager.
  • ødelægge biodiversiteten og økosystemer. For at imødekomme den nye efterspørgsel intensiveres landbruget, f.eks. gennem en stigning i monokulturer og gennem brug af genetisk modificerede afgrøder. Grundet efterspørgslen presses landbruget til at ekspandere, på bekostning af sårbare og biologisk mangfoldige områder, såsom skov, savanne, brak- og marginaljorde.
  • øge pres på naturressourcer som vand og frodig landbrugsjord.
  • bidrage til klimaforandringerne ved at ødelægge kulstof-lagre gennem afskovning og dræning af tørvemoser, samt øget brug af kunstgødning og fossilt energiforbrug ved produktion og distribution.
  • forværre en allerede ubæredygtig handel med landbrugsvarer, der stort set afhænger af udnyttelse af landene i Syd for at imødekomme behovet i det rigere Nord.
  • distrahere regeringer fra at sætte målsætninger, der virkelig kan takle klima- og energikrisen.

NOAH opfordrer til moratorium

Moratoriet skal gælde de aktiviteter, der støtter anvendelsen af agrobrændstoffer, herunder:

  • målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren
  • EU-import af agrobrændstoffer
  • intensiv storskalaproduktion af agrobrændstoffer
  • økonomiske tilskyndelser, såsom skattefradrag og tilskud (som især gavner agrobrændstof fra industrialiserede, storskala-monokulturer), inklusive finansiering igennem handel medCO2-kvoter
  • at agrobrændstoffer kan indgå som såkaldte ’fleksible mekanismer’: fælles gennemførelse (Joint Implementation – JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (Clean DevelopmentMechanism – CDM)
  • international udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner, såsom Verdensbanken.

Se det internationale moratorium som NOAH har underskrevet på EcoNexus’ hjemmeside:
http://www.econexus.info/biofuels.html se også den danske version på NOAH’s hjemmeside:

http://noah.dk/landbrug/landbrug150907.html

NOAH ønsker ægte løsninger

Eftersom de rige lande bærer ansvaret for den globale opvarmning, må vi også gå forrest med løsningen. Vi har brug for dybe ændringer i produktions-, transport- og forbrugsmønstrene. Vi må gøre op med overforbrug og ineffektiv brug af naturressourcer, og i stedet finde frem til miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige samfund.

NOAH ønsker ægte løsninger på klimaforandringerne, såsom energibesparelser og energieffektivitet samt sikker, ren, vedvarende energi (f.eks. sol eller vind).

I transportsektoren kan 50% reduktioner sagtens opnås i løbet af de næste 10-20 år ved hjælp af bedre planlægning og omlægning til bæredygtig transport, f.eks. ved at:

  • Prioritere brug af tog, bus, gang og cykling i stedet for bil
  • Understrege vigtigheden af energibesparende kørsel (f.eks. nedsat hastighed, langsom acceleration mm.)
  • Hæmme og fordyre miljøskadelige transportformer
  • Understøtte og belønne miljøvenlige transportformer
  • Forbedre forholdene for de mindst pladskrævende, de mindst forurenende, de mindst farlige og de mindst energiforbrugende transportmidler.

Se også NOAH-Trafiks ”10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet”.3 Disse punkter omhandler alle samfundsmæssige initiativer, som politikerne umiddelbart kan ty til, hvis de ellers ville slippe deres berøringsangst for at gribe ind over for den evigt voksende vejtransport.

Læs hele NOAHs holdningspapir om agrobrændstoffer