svin

Kødstrejke - færre køer og svin for klimaet!

Slutter
Axeltorv
Axeltorv, 1609 København V

Lige midt i den internationale klimauge er det perfekte tidspunkt at tydeliggøre, hvordan kødproduktion og nødsituationen for vores klima hænger sammen

Den nye rapport fra FN’s Klimapanel, “Climate Change and Land Use,” viser, at vi både skal producere og spise mindre kød til fordel for plantebaseret mad, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at bremse klimakrisen.

I Danmark bliver 50% af vores land brugt til landbrugsdyr eller til foder til dyrene. Det er et voldsomt spild af land, og det ødelægger skov og natur, som er vigtig for biodiversitet og for kampen for at bremse klimakrisen. Lad os sammen vise Landbrug & Fødevarer, at vi ønsker et andet Danmark, der omstiller for at afværge klimakatastrofen.

Lad os sætte fokus på, at kød- og mælkeindustrien skal blive mindre for at reducere 70% af landets udledning af drivhusgasser i 2030 – en målsætning, som danskerne har krævet og regeringen lovet at indfri. Lige nu står landbruget for 21% af Danmarks samlede udslip - og 19% alene fra vores køer og svin! Det er en klar demonstration af, at den danske animalske produktion er milevidt fra at være bæredygtig.

Til demonstrationen vil vi klæde os ud som køer, grise og grøntsager for tydeligt at vise de konsekvenser kød- og mælkeindustrien har og de fordele, der er ved at skifte til mere grønt - både på tallerknen og på markerne. Giv en melding i kommentarerne, hvis du kunne tænke dig at have et kostume på.

Ellers opfordrer vi til, at du tager sin yndlingsgrøntsag med i hånden, så ingen kan være i tvivl om, hvad vi vil have mere af ????️?

Talere og andre optrædende bliver annonceret senere. Se her.

Så, kom og vær med i en fredelig protest for at tage Danmark tilbage og kræve mere plads til biodiversitet, livgivende skove, masser af natur og landmænd, der dyrker mange flere planter. Så kan Danmark spille en stor rolle som en del af løsningen, der kan sikre en fremtid for vores skønne jord.

Om klimastrejke-ugen: Aktivisten Greta Thunberg har opfordret til den hidtil største verdensomspændende klimastrejke i ugen fra den 20.-27 september, hvor et særligt FN-topmøde for klimaet også afholdes. Den danske Fridays For Future-bevægelse vil stå bag flere arrangementer, og der vil bl.a. være større klimastrejker både fredag den 20. og 27.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!