patenter Så nemt bliver vild natur til en patenteret "opfindelse"
En vild jamaicansk peberfrugt er resistent overfor angreb fra visse insekter. Den store multinationale virksomhed Syngenta krydsede denne plante med en mere almindelig type, og nu har virksomheden patent på egenskaben, der gør peberfrugter modstandsdygtige overfor insekterne.
I Europas patentlovgivning fremgår det, at det ikke er tilladt at tage patent på plantesorter, men det har altså ikke forhindret dette patent. Det er værd at bemærke op til folkeafstemningen om patentdomstolen d. 25. maj.
Tilhængere af patentdomstolen glæder sig over, at det kan blive lettere at tage et patent, men når man kan tage patent på noget, der tilsyneladende strider mod lovgrundlaget, er det så ikke i virkeligheden blevet alt for nemt?
Helt nemt er det dog alligevel ikke, for det kræver mange ressourcer samt kreative fortolkninger af lovgrundlaget at tage patent på en plante. Det har mindre virksomheder ikke en chance for, mens multinationale virksomheder som Monsato, Syngenta og DuPont kan betale sig fra det. De tre ovennævnte virksomheder ejer allerede i dag omkring 60% af Europas patenterede peberfrugter. Nu kan de så føje den insekt-resistente peberfrugt til den liste.
Privatiseringen af en vild jamaicansk peberfrugt
I april 2008 modtog det europæiske patentkontor en ansøgning om patent på en peberfrugt. Peberfrugten er resistent overfor mellus og tordenfluer. Ansøgningens signatur tilhører Syngenta, et stort globalt schweizisk firma, der fremstiller frø og sprøjtegifte. Den 8. maj 2013 valgte det europæiske patentkontor at udstede patentet med nummeret EP 2140023 B1.
Den jamaicanske plante med de særlige egenskaber blev dog allerede opdaget i 1970’erne af professor Paul G. Smith fra University of California. Han bragte planten til USA. I 1976 blev den indlemmet i den hollandske genbank Centre for Genetic Resources, hvorefter den endte i hænderne på Syngenta. Centre for Genetic Resources er offentligt finansieret, og Syngenta fik nogle prøver af typen i 2002. Dette førte til, at planten gik fra offentlig til privat ejendom. Nu er adgangen til planten lukket, med mindre man er villig til at betale for det og i øvrigt ikke bliver anset som en trussel mod forretningen.
Syngenta har nu fået patent på alle peberfrugter, der er resistente overfor mellus. Det betyder samtidigt, at andre i princippet ikke har ret til at anvende den vilde, jamaicanske peberfrugt til at fremavle nye typer af peberfrugter.
Patent på modstandsdygtighed mod mellus men ikke tordenfluer
Det er naturligvis ikke tilladt at tage patent på en peberfrugt, der allerede eksisterer i naturen. Patent kan udstedes på opfindelser, ikke opdagelser. Men ved at blande den jamaicanske plante med en kommerciel peberfrugt er resistensen mod mellus altså blevet Syngentas ”opfindelse”.
Syngenta har udviklet den modstandsdygtige peberfrugt ved hjælp af simpel krydsning og selektion. Det er en metode, som bønder har brugt i årtusinder til at fremavle nye og bedre plantetyper, og derfor har vi i dag en stor variation af forskellige planter. Fremavlen er foregået gennem den såkaldte SMART-metode, hvor der indgår visse tekniske elementer, men den bliver betragtet som en konventionel metode i europæisk retspraksis. Det har foreløbigt fået 34 forskellige organisationer fra 26 EU-lande til at indgive en officiel klage til det europæiske patentkontor. De finder muligvis en vis trøst i, at Syngenta ikke har fået alle de positive egenskaber af den jamaicanske peberfrugt foræret af de europæiske patentmyndigheder.
Det lykkedes trods alt ikke for de multinationale schweizere at få patent på resistensen mod tordenfluer. Det viste sig nemlig, at modstandsdygtigheden mod tordenfluer i peberfrugt allerede var beskrevet og offentliggjort. Men Syngenta kan blokere for adgang til resistensen overfor tordenfluer, hvis den samtidigt er resistent overfor mellus – for denne egenskab ved peberfrugter ejer den multinationale virksomhed.
NOAHs kampagne er støttet af Europanævnet.
