Stakeholder involvering

Briefing Grønt lys for de nye GMO'er?

EU-kommissionen bryder egne regler og hjælper biotek-industrien med at omskrive den gældende lovgivning for sikkerhed ved GMO’er.

4. marts 2021 · Kl. 11:57 Pressemeddelelse

Marts 2021

Resumé

Biotek-virksomheder bruger den Europæiske Green Deal og Farm to Fork-strategien til at promovere de senest udviklede gensplejsede afgrøder og såsæd, og den Europæiske Kommission ser ud til at være faldet for deres spin. En nylig høring om fremtidens lovgivning for de nye typer af gensplejsede organismer fejlede ved at ikke adressere vigtige spørgsmål vedrørende risici for forbrugere og miljø og lod derimod industriens stemmer dominere.

Konsekvensen af dette kan blive at GMO’er bliver tilladt i Europa uden tilstrækkelig beskyttelse af vores sundhed, af miljøet, og uden GMO-mærkning af produkter på hylderne i supermarkederne. Løfterne fra Farm to Fork-strategien om lavere forbrug af pesticider og mere bæredygtige dyrkningsmetoder vil blive glemt, og udviklingen af et bæredygtigt landbrug vil gå i stå.

Friends of the Earth Europe’s campaigner for mad- og landbrug, Mute Schimpf udtaler:

Farm to Fork strategien lover en bæredygtig tilgang til fødevaresystemet, men på samme tid er alle hensigtserklæringer om at beskytte miljøet blevet smidt ud af vinduet i den seneste høring om fremtidig lovgivning for GMO'er.

Den Europæiske Kommission ser ud til at ignorere sine egen retningslinjer for en fair og balanceret høringsproces. I stedet for har forhandlingerne været hemmelighedsfulde, domineret af industrien, og nøgleproblemer vedrørende beskyttelsen af miljøet og forbrugernes frie valg er blevet ignoreret”.

Europakommissionen bør gøre rent bord, ved at offentliggøre hvem der har bidraget til undersøgelsen, som den normalt ville gøre, og dermed erkende, at den har fejlet i sin afgrænsning og arrangement af høringen, der derfor ikke kan bruges til at retfærdiggøre ændringer i love om GMO-sikkerhed."

Hvad er problemet?

Den Europæiske Unions Farm to Fork strategi1 lover et retfærdigt, sundt, og miljøvenligt fødevaresystem, og forpligter sig til at halvere pesticidanvendelse, samt signifikant øge antallet af økologiske landbrug (op til 25%) i 2030. Et mere sundt og bæredygtigt fødevaresystem er også nøglen til European Green Deal, hvor målet er klimaneutralitet i 2050 ved at der gennemføres initiativer til at beskytte miljøet og booste grøn økonomi.

På trods af disse forpligtelser har Farm to Fork strategien åbnet op for flere gensplejsede afgrøder, hvilket vil øge brugen af pesticider og udgøre en væsentlig risiko for den økologiske sektor. Efter en længerevarende kampagne fra såsædsindustrien og andre aktører, er der fremmalet et misvisende billede af genredigerede planter som løsningen på klimaforandringerne, og Europa-Kommissionens sundhedsafdeling (GD Sante) forsøger at få GMO’er undtaget fra krav om gennemsigtighed og sikkerhedskontrol.

Biotekvirksomheder ønsker mindsket regulering af GMO'er og har forsøgt at karakterisere2 de nye GMO-metoder, såsom Crispr/Cas, som værende det samme som traditionelle planteforædlingsmetoder – på trods af at de nye teknikker indebærer at planternes DNA manipuleres.
Deres kampagne for mindsket regulering fik et tilbageslag i 2018, da EU-Domstolen afgjorde3, at eksisterende EU’s GMO-sikkerhedslovgivning gælder for den nye generation af GMO'er.

Retten sagde i sin kendelse, at de nye GMO'er bør omfattes af EU's regler for sikkerhed og mærkning og understregede, at de potentielle risici, som de nye GMO'er udgør: "kan vise sig at ligne dem, der resulterede i produktion og udsætning af GMO udviklet med transgenese."

Ifølge gældende lov betyder beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, at man skal være opmærksom på, at kontrollere risici hvis GMO'er frigives bevidst.

EU-Domstolens afgørelse betyder, at den nye generation af GM-afgrøder og frø skal gennemgå en sikkerhedskontrol, en godkendelsesproces og være mærkede, inden de kan markedsføres. Landmænd, planteforædlere, avlere samt fødevare- og foderforarbejdningsvirksomheder skal nøje følge EU's krav om sporbarhed og mærkning af GM-frø, så det er muligt at vide, om et produkt er genetisk modificeret, eller om det indeholder GMO-ingredienser 4.

Kommissionen uddelegerede derefter meget af ansvaret for gennemførelsen af EU-Domstolens afgørelse til medlemsstaterne og holdt sig derefter tilbage fra arbejdet med koordineringen af de tekniske aspekter, angående hvordan man tester for forurening med GMO’er ved importen5.

Efter flere forsinkelser fra Kommissionen, har nogle medlemsstater udtrykt bekymring og anmodet om en undersøgelse af hvordan de i praksis ville kunne implementere og gennemføre EU-dommen6.

Efter høringen af interessenter, har mange aktører udtrykt stærk bekymring over hvordan undersøgelsen er udført og over, at processen er blevet overtaget af industrien. Samtidig har Kommissionens afdeling for sundhed og fødevarer (GD Sante), ignoreret Kommissionens egne retningslinjer for interessenthøringer. På den måde blev det muligt for industriens repræsentanter at dominere reaktionerne, Derfor har de spørgsmålene om risici for menneskers sundhed og miljø ikke fremgået af dagsordenen.

Resultaterne af høringen, der er planlagt til at blive offentliggjort i april 2021, vil få afgørende betydning for, om EU-Domstolens afgørelse af 2018 bliver implementeret, eller om der indføres undtagelser for de nye GM-teknikker, og loven dermed svækkes.

Arrangementet af høringen fremmede bioteksektorens interesser

EU-Kommissionens GD Sante ignorerede dets egne retningslinjer7 på tre vigtige områder, hvilket gjorde det muligt for bioteknologisektoren og brede dele af agroindustrien at være overrepræsenterede, og dette har indtil videre forhindret normal offentlig indsigt i hvad, der er blevet fremlagt ved høringerne. Nedenfor ses de tre områder – interessentdeltagelse, omfanget af

undersøgelsesspørgsmålene og gennemsigtighed – uddrag af Kommissionens egne retningslinjer for interessentanalyser, og hvad der reelt skete.

Interessentdeltagelse

I Kommissionens retningslinjer står der:

Den grundlæggende regel er, at konsultere bredt og transparent blandt de interessenter, der kunne blive berørt af et givent initiativ, og dermed afsøge hele spektret af synspunkter, for at undgå ulige fordele eller skævvredne konklusioner for at undgå at konklusionerne fremmer særlige interesser.

Minimumsstandarderne definerer tre typer interessenter:

  • De som påvirkes af politikken.

  • De der bliver nødt til at tage det i brug.

  • De der har erklæret en interesse for politikken på området.

Retningslinjerne for målrettede høringer, som denne, siger: “Privileged access for some stakeholders should be avoided.”

Hvad der i reelt skete:

Europa-Kommissionen valgte selv hvilke interessenter, der måtte deltage i den lukkede høring, hvilket betød, at kun 14 % af interessenterne repræsenterede civilsamfundsgrupper, mens 74 % repræsenterede industrien, hvoraf mange har en dokumenteret interesse i at undtage de nye GMO'er fra sikkerhedslovene 8. En række biotekvirksomheder var repræsenteret flere gange, både individuelt og som en del af paraplyorganisationer.

Eksempelvis er Bayer / BASF medlem af EuropaBio, Bio-based Industries Consortium (BIC), European Crop Protection Association, Euroseeds og European Biopharmaceutical Enterprishowes (EBE). Syngenta er medlem af EuropaBio, European Crop Protection Association, og Euroseeds, og kornforhandleren Cargill er repræsenteret af mindst ni brancheorganisationer.

I modsætning hertil, blev de små netværk af interessenter indenfor såsæd- og frø, som leverer frø præcis som biotekbranchen, men som ikke har en økonomisk interesse i at deregulere nye GMO'er –altså at undtage gmo’er fra lovgivningen – udelukket fra høringen.

Nogle fik dog til sidst adgang, men først efter indgreb fra miljø-NGO'er. Kommissionen inviterede også lobbygrupper indenfor kosmetik og farmaci, selvom GMO-lovgivningen kun dækker spørgsmål om mad, foder og frø.

Samtidig blev kun én forbrugergruppe, én dyrevelfærdsgruppe og fire miljø-NGO'er inviteret til at deltage.

Kommissionen designede høringen på en sådan måde, at et uforholdsmæssigt stort antal brancheorganisationer fik lov til at deltage, og de tillod desuden, at et antal biotek-grupper med økonomisk interesse i at der sker deregulering af de nye GMO'er, blev repræsenteret flere gange.

Omfang

Hvad der står i retningslinjerne: Hvor er det stadig er muligt at påvirke resultatet af det indledende politiske arbejde, hvilke emner eller aspekter er da allerede blevet besluttet?

Hvad der reelt skete: Undersøgelsen ignorerer et centralt aspekt, der "allerede er blevet besluttet" i det politiske indledende arbejde – afgørelsen fra EU-Domstolen i 2018. I stedet for at se efter huller i implementeringen af eksisterende GMO-sikkerhedslove åbner det i stedet for anvendelsesområdet, og tillader dermed at love bliver omskrevet og svækket.

Høringen blev også skrevet for at give mere plads til at diskutere de potentielle fordele ved de nye GMO'er – i modsætning til at tale om risici. Af de 29 spørgsmål i undersøgelsen 9 vedrørte syv, hvordan potentielle brugere af de nye GMO'er vil kunne drage fordel af brugen, og kun tre henviste til bekymringer vedrørende påvirkninger af sikkerheden.

Svarmulighederne var begrænset af et maksimum antal ord, hvilket betød, at det var vanskeligt at give detaljerede og hensigtsmæssige input til de forskellige risici, som de nye GMO'er udgør.

Gennemsigtighed

Hvad der står i retningslinjerne:

Resultater af høringer bør offentliggøres og vises på websteder, hvor der er mulighed for at tilgå resultaterne, og der skal gives tilstrækkelig feedback på, hvordan resultaterne af høringen er taget i betragtning.

Hvad der i virkeligheden skete:

Høringen er blevet skjult for at undgå granskning, at indlæg offentliggøres straks er ellers den normale proces til at sikre transparens, men det er blevet ignoreret. GD Sante har indikeret, at svarene ikke vil blive offentliggjort, før undersøgelsen er afsluttet. Dette er i modstrid med Kommissionens egne regler, hvor det står, at alle bidrag til undersøgelsen skal offentliggøres. Det giver derfor anledning til bekymring om hvorvidt resultaterne af høringen vil blive afbalancerede, eller at de i stedet vil favorisere industriens interesser og tilskynde til deregulering af de nye GMO'er.

En gammel historie – omfortalt

Bekymringerne for miljøpåvirkninger fra GM-afgrøder og -frø har, sammen med forbrugernes modvilje, bevirket, at biotekbranchen har kæmpet for at få fodfæste på det europæiske marked. Men de store biotekvirksomheder ønsker nu at øge adgangen til de europæiske, og for at kunne opnå dette, ønsker de svagere lovgivning for sikkerhed ved anvendelse af GMO’er.

I 2017 lancerede International Seed Federation (ISF)10 en kampagne for at få regeringer i hele verden til at vedtage en metode til nul-regulering af de nye genmodifikationsteknikker, samtidigt med at regeringer overalt i verden overvejede, hvordan man skulle regulere disse. Nøglen til ISF's kampagne var en kommunikationsguide11, der foreslog, at man skulle understrege, at de nye former for genredigering var en naturlig evolution af planteforædlingsteknikker, der er blevet brugt i tusinder af år. Vejledningen antydede også, at der er miljømæssige og klimatiske fordele at anvende de nye GMO'er.

Den europæiske frøsammenslutning bruger en lignende argumentation, hvor de ligeledes argumenterer for, at de nye GMO'er bør reguleres på samme måde som konventionelle afgrøder. De hævder, at hvis den eksisterende GMO-lovgivning anvendes på de nye genteknikker, vil sammenslutningen blive tvunget til at flytte deres forskning og udvikling ud af Europa.

Euroseeds – brancheorganet der repræsenterer forskning, planteforædling og produktion af frø, lancerede i juli 2019 en kampagne på de sociale medier 12, med hashtagget #Embracing Nature, der søgte at: "komme i kontakt med den bred offentlighed, som er interesseret i at lære om planteforædling og de nyeste avlsmetoder, og at tilskynde til et europæisk lovgivningsmæssigt og politisk miljø, der understøtter innovation i planteforædling”.

Og dog, i USA hvor de nye GMO'er mødes af færre sikkerhedsrestriktioner og de begynder at blive dyrket, er der kun lidt der tyder på opbakning til hypen. En af de to afgrøder, med de nye genteknikker, der dyrkes, er en herbicidresistent stamme af rapsfrø, som er designet specielt til at blive brugt sammen med en ukrudtsgift. Miljø-historikken for disse afgrøder er ødelæggende – dyrkning af herbicidresistente GM-afgrøder har ført til øget herbicidanvendelse i Nordamerika og et reduceret udbytte13, da ukrudtet bliver resistent og det dermed får overtaget over afgrøderne.

Langt fra bæredygtigt

Kommissionens forpligtelse til at opnå et "sundere og mere bæredygtigt EU-fødevaresystem er en hjørnesten i den europæiske grønne aftale" er en velkommen ambition, men der er ikke plads til at deregulere GM-afgrøder i en sådan vision.

Farm to Fork-strategien siger, at "nye innovative teknikker, herunder bioteknologi og udvikling af biobaserede produkter, kan spille en rolle i at øge bæredygtigheden, forudsat at de er sikre for forbrugere og miljøet," og den fremturer med, at i gennemgangen af GMO-regulering vil man se på "potentialet til at forbedre bæredygtighed i hele forsyningskæden".

Men Kommissionens gennemgang af GMO-regulativer har ikke taget fat på spørgsmålet om bæredygtighed, og har især ikke taget fat på de vigtige spørgsmål om bæredygtigheden af miljøpåvirkningerne bredt set – herunder den økonomiske indvirkning på det økologiske og konventionelle landbrug og de sociale virkninger på landbrugssamfund.

Biotekindustriens registreringer af GM-afgrøder viser en øget anvendelse af pesticider, herunder stor afhængighed af det giftige herbicid glyphosat, hvoraf der anvendes bekymrende mængder i Paraguay og Argentina, hvor GM-afgrøder er blevet dyrket i udstrakt grad. Cibus-raps, en af de nye GMO-sorter, der dyrkes kommercielt, er også herbicidresistent.

Ikke-regulerede GMO'er truer desuden den økologiske sektors levedygtighed, da landmænd ikke vil være i stand til at garantere, at deres produkter ikke er forurenet med GM-frø eller afgrøder.

En række forskere har talt for at støtte behovet for at regulere disse nye former for GMO'er. Det europæiske netværk “The European Network of Scientists for Social and Environmental Responsibility” har udsendt en erklæring14, der fremhævede, at der er sandsynlighed for utilsigtede mutationer og utilsigtede effekter som et resultat af anvendelse af genredigeringsmetoderne. Forskerne argumenter for, at alle GMO'er skal mærkes, for at sikre at alle forbrugerne ved, at planten eller det produkt, de køber indeholder GMO'er.

Friends of Earth Europe støtter dette argument og mener, at der ikke er plads til GMO'er i et bæredygtigt fødevaresystem – på grund af de risici det potentielt indebærer for miljøet, omkostninger for landmændene og risici for menneskers sundhed.

Konklusion

Mens Farm to Fork-strategien ser ud til at være et skridt frem mod en mere bæredygtig tilgang i landbruget, antyder den fejlbehæftede fremgangsmetode for de nye GMO'er, at Kommissionen søger at åbne døren for nye svækkede regler for GMO'er i Europa, og udsætter dermed miljøet og forbrugernes sundhed for fare.

Industrien har fået lov til at dominere høringen, det centrale spørgsmål om risiko er blevet ignoreret, og der har ikke været nogen offentlig granskning eller krav om ansvarlighed.

Nye love for GMO'er kan ikke besluttes på et sådant grundlag. Kommissionen skal undersøge, straks offentliggøre høringsindlæggene, og afhjælpe fejlene i høringsprocessen.

Den Europæiske Union er nødt til at bevæge sig væk fra de intensive landbrugsmetoder, der fremmes af handels- og biotekindustrien inden for landbrugsområdet, og i stedet investere i at støtte landmændene i at diversificere deres afgrøder og i at udvikle miljøvenlige landbrugsmetoder, herunder et regenerativt, agroøkologisk og økologisk landbrug.

Friends of the Earth opfordrer Europa-Kommissionen til at:

  • Gennemføre EU-Domstolens afgørelse fra 2018 fuldt ud, og dermed sikre, at nye GMO'er er underlagt grundlæggende sikkerhedskontrol og krav til autorisation.

  • Følge dets egne retningslinjer for gennemsigtighed i høringsrunderne og straks offentliggøre alle resultaterne fra interessenthøringen.

  • Tage ansvar for den fejlbehæftede styring af høringen, og ikke bruge resultaterne til at retfærdiggøre politiske konklusioner – herunder omskrivning af love vedrørende sikkerhed og mærkning af GMO’er.

*****

1 European Commission - Farm-to-Fork-Strategy https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/actions-being-taken-eu/farm-fork_en

2 Embracing Nature, Corporate Europe Observatory, 2018, https://corporateeurope.org/en/food-and-agriculture/2018/05/embracingnature

3 Ruling of the European Court of Justice, 25 July 2018, Case C 528/16 https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2018-07/cp180111en.pdf

4 https://ec.europa.eu/food/plant/gmo/traceability_labelling_en

5 https://friendsoftheearth.eu/news/public-exposed-to-illegal-gm-food-due-to-lack-of-import-tests/

6 Council Decision (EU) 2019/1904 on the study on new genomic techniques, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019D1904&from=EN

7 [6] European Commission – Guidelines on Better Regulation (stakeholder consultation guidelines pp 67-87), states: ‘ The basic rule is to consult broadly and transparently among stakeholders who might be concerned by the initiative, seeking the whole spectrum of views in order to avoid bias or skewed conclusions ("capture") promoted by specific constituencies.’ p 76 https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/better-regulation-guidelines.pdf

8 Full list of stakeholders can be found here https://ec.europa.eu/food/plant/gmo/modern_biotech/stakeholder-co nsultation_en

9 https://cloud.foeeurope.org/index.php/s/ATrL3oXmofaFK5j#pdfviewer

10 Seed world, International edition 2017, https://www.worldseed.org/wp-content/uploads/2017/07/Seed-World_articles_May-2017.pdf

11 Embracing Nature, Corporate Europe Oservatory, 2018, https://corporateeurope.org/en/food-and-agriculture/2018/05/embracingnature

12 https://www.euroseeds.eu/embracing-the-power-of-nature/

13 Herbicide Resistance Traits in Maize and Soybean: Current Status and Future Outlook, September 2019, Plants 8(9):337,https://www.researchgate.net/publication/335702592_Herbicide_Resistance_Traits_in_Maize_and_Soybean_Current_Status_and_Future_Outlook; Benbrook, C., Do GM crops mean less pesticide use? November 2001,Pesticide Outlook 12(5):204-207, DOI: 10.1039/b108609j, Soares de Almeida et al., Use of genetically modified crops and pesticides in Brazil: growing hazards, Ciênc. saúde coletiva vol.22 no.10 Rio de Janeiro out. 2017, https://doi.org/10.1590/1413-812320172210.17112017; Bardocz, Z., Genetically Modified Crops: Seeds of Hope or Deception? February 2018, http://www.fao.org/cfs/home/blog/blog-articles/article/en/c/1104228

14 ENSSER Statement on New Genetic Modification Techniques. September 2017. https://ensser.org/publications/ngmt-statement/

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!