saksen
saksen

Nye GMO'er, samme risici EU's ministre opfordres til kontrol, ikke genveje til agroindustrien.

25. marts 2024 · Kl. 17:26 Pressemeddelelse

Bruxelles, 25. marts 2024

***

I morgen, tirsdag den 26. marts, vil EU's landbrugsministre diskutere EU's juridiske rammer for den nye generation af GMO'er, som også kaldes nye genomiske teknikker (NGT'er). Efter at EU-Kommissionens dereguleringsforslag for nylig er blevet udfordret af de nationale myndigheder, har debatten om, hvorvidt og hvordan disse nye GMO'er skal reguleres, risikovurderes og mærkes, taget ny fart.

Siden den seneste ministerudveksling i slutningen af 2023, har både de franske og tyske nationale miljø- og sundhedsmyndigheder offentliggjort rapporter, der sætter spørgsmålstegn ved EU-Kommissionens konklusion om, at de fleste nye GMO'er ikke vil medføre flere risici for sundhed og miljø end konventionelt forædlede planter. Denne antagelse dannede grundlag for Kommissionens brede dereguleringsforslag, som foreslår at udelukke nye GMO'er fra EU's nuværende GMO-mærkningskrav, sikkerhedskontrol og sporbarhedsprocesser.

Mute Schimpf, madkampagneleder hos Friends of the Earth Europe, udtaler:

"De seneste rapporter giver ikke plads til tvivl - nye GMO'er udgør samme gamle risici. Det er på tide at sætte en stopper for den absurde fantasi om, at der kræves genveje i stedet for kontrol. Vi opfordrer ministrene til at prioritere landmændenes, forbrugernes og naturens bedste interesser, ikke agroindustriens."

Begge nationale myndigheder fra Tyskland og Frankrig anbefaler sikkerhedstjek fra sag til sag i forhold til potentielle sundheds- [1] og miljørisici [2]. Det står i kontrast til EU's landbrugsministerråds forslag om at tillade ubegrænset markedsføring og dyrkning af nye GMO'er uden nogen form for sikkerhedstjek.

NOAH og Friends of the Earth Europe opfordrer ministrene til at inkludere disse nye videnskabelige resultater i deres holdning og at lave lovforslaget om påny. Sikkerhedstjek før markedsføring, overvågning, ansvar og gennemsigtighedskrav skal fortsat være obligatoriske for nye GMO'er i hele forsyningskæden, fra forædling til supermarkedshylderne.

Næste skridt: Det er højst usandsynligt, at ministrene vil nå til enighed med det nuværende Europa-Parlament. Det belgiske EU-formandskab har endnu ikke formået at finde et flertal for teksten.

Om dereguleringsforslaget
NOAH og Friends of the Earth Europe er dybt bekymrede over de konsekvenser, som det nuværende forslag vil få for miljøet, fødevaresektoren, landmænd og forbrugere.

Det belgiske formandskabs dereguleringsudkast vil afskaffe mærkningskrav, sikkerhedstjek og enhver form for ansvarsprocesser for nye GMO'er. Som følge heraf vil forbrugere, landmænd og fødevareproducenter ikke længere have gennemsigtighed i, om de planter og fødevarer, de dyrker, køber og spiser, indeholder nye GMO'er eller ej. Forslaget vil betyde:

  • Udsætning af uprøvede nye GMO'er i naturen. Indtil videre er de direkte og indirekte virkninger af at sætte nye GMO'er ud i naturen ikke blevet vurderet. Der er f.eks. ikke blevet forsket i, hvordan nye GMO'er interagerer med bier og andre bestøvere, eller hvordan GMO-afgrøder kan fremskynde tabet af biodiversitet.
  • Afskaffelse af forbrugernes ret til viden, som defineret i de europæiske traktater og i EU's generelle fødevarelovgivning. Ved at udelukke nye GMO'er fra mærkningskravene kan forbrugere, landmænd og hele fødevarekæden ikke længere vide, om de frø, ingredienser og endelige fødevareprodukter, de køber, indeholder nye GMO'er eller ej.
  • Afskaffelse af biotekindustriens grundlæggende ansvar, såsom at levere en testmetode for hver ny GMO, de udvikler, før det kommer på markedet i EU. Den nye lovgivning gør det umuligt for landmænd og fødevaresektoren, der ønsker at producere konventionelle, økologiske eller GMO-fri fødevarer, at beskytte sig mod uønsket forurening. EU-Kommissionen foreslår, at testmetoder skal betales af dem, der ønsker at undgå nye GMO'er, og at offentlige dyrkningsregistre skal fjernes.
  • At gøre det umuligt for nationale myndigheder at kontrollere fødevaresikkerheden for nye GMO'er, da biotekindustrien ikke længere er forpligtet til at levere testmetoder, og operatørerne er heller ikke forpligtet til at spore produktet gennem fødevarekæden.
  • Skaber præcedens for virksomhedsdrevet lovgivning. Europa-Kommissionens forslag er baseret på løfter fra industrien om nogle produkter, der stadig kun er i støbeskeen, uden baseline eller uafhængig vurdering af den faktiske bæredygtighed af nye GMO'er.

***

Kontakt:

Mute Schimpf, food campaigner at Friends of the Earth Europe: mute.schimpf@foeeurope.org,

Gaëlle Cau, communications officer at Friends of the Earth Europe: gaelle.cau@foeeurope.org,

***

Notes

[1] Den første ANSES-rapport (det franske agentur for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø) om NGT'er er fra november 2023 og blev offentliggjort i marts 2024: https://www.anses.fr/en/system/files/BIOT2023AUTO0189EN.pdf

[2] https://www.bfn.de/sites/default/files/2024-02/24_02_07_BfN_policy_brie…

***

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!