skovbrand

Klimalov Den nye klimalov er alt for svag

23. januar 2020 · Kl. 13:52 Nyhed

Forslag til klimalov – det der står – og det der ikke står

af Palle Bendsen, Miljøbevægelsen NOAH

Herunder er en analyse af forslaget til en klimalov, der er i offentlig høring frem til 3. februar. Det er en forkortet version af en artikel, som blev bragt på Altinget.dk den 23. januar 2020

Det nyligt offentliggjorte forslag til en klimalov er ikke det, som tusinder sidste år skolestrejkede for, marcherede for og demonstrerede for.

Forslaget til en ny klimalov er meget kortfattet – kun fem sider – og bortset fra målsætningen om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990-niveauet, så er det stort set kun en lov om et Klimaråd, akkurat som den eksisterende klimalov fra 2014.

Ét vigtigt fremskridt er der dog: den nuværende og fremtidige regeringer forpligtes til at handle. Det modsatte regeringen Thorning-Schmidt og centraladministrationen sig i 2014.

Når der er grund til at kritisere forslaget, er det ikke så meget på grund af det, der står som på grund af alt det, der mangler.

Lovforslaget – det der står

Forslaget har en formålsparagraf med de 70 procent, og fire principper. Først en erkendelse af at problemet er globalt. Det vendes straks til at handle om Danmark, der skal være foregangsland, inspirere og påvirke resten af verden. Her er ingen falsk beskedenhed, heller ikke i fortsættelsen: at Danmark også har et historisk og moralsk ansvar om at gå forrest.

Det bliver ikke forklaret nærmere, hvor det ansvar kommer fra, eller hvad det vil sige at gå forrest.

De næste tre principper handler mest om at komme ned på jorden igen: omkostningseffektivitet, erhvervsudvikling og konkurrencekraft, offentlige finanser og beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance. Det kan alt sammen være udmærket, men det er formuleringer, der advarer mod at komme med radikale krav – selv om klimakrisen i den grad kalder på radikale løsninger.

I bemærkningerne står, at Klimarådet skal 'forholde sig til' disse principper. Det er svært at læse som andet, end at Klimarådet akkurat ikke skal anbefale 'radikale' løsninger.

Resten af forslaget fortæller, at ministeren skal hvert 5. år lave en klimamålsætning og en klimahandlingsplan. Klimarådet skal bistå og anbefale, lave status og kommentere og lave et katalog over virkemidler. Ministeren skal hvert år udarbejde et klimaprogram med status og planlagte tiltag og redegørelse for Klimarådets anbefalinger, og hvad ministeren så tænker om det. Og mere status.

Alt i alt et lovforslag, der handler om procedure og processer og handlepligt, og ikke giver nogen anvisning af indhold og retning, og hvad handlepligten handler om.

Lovforslaget – det der ikke står: budgettet

Den første og største mangel ved forslaget er, at det ikke indeholder et drivhusgasbudget for Danmark, som er et helt nødvendigt redskab, hvis man vil styre klimapolitikken. Budgettet skal forstås som det miljømæssige råderum, dvs. den danske andel af den samlede mængde drivhusgasser, som videnskaben skønner, at hele verden kan udlede for fremtiden for at kunne undgå, at den globale gennemsnitstemperatur overstiger en bestemt grænse – med en defineret sandsynlighed. Desværre har Klimarådet ikke rådet regeringen til at inkludere et budget, hvilket NOAH og flere af organisationerne bag borgerforslaget har kritiseret.

Det er det eneste middel, vi har, selv om vi efterhånden er derhenne, at der næsten intet realistisk råderum tilbage. Flere og flere forskere tager bladet fra munden og siger, at vi godt kan opgive 1,5 graders tærsklen og selv 2 grader vil være næsten umuligt at overholde.

Men med et defineret budget ville offentligheden have noget at forholde sig til. Målsætningen om 70 procents reduktion i 2030 kan man kun sige noget meningsfuldt om, hvis det underliggende budget lægges frem.

budgetter fra Nu til Nul

FN's miljøprogram, UNEP, offentliggør årlige vurderinger af gabet mellem de reduktioner verden burde gennemføre og så dem, landene har lovet. Ifølge The Emissions Gap Report 2019 skal hele verden reducere udledningerne med 7,6 procent om året fra 2020. Det matcher med Danmarks 70 procents mål. Dvs. det er slet ikke ambitiøst i forhold til den globale opgave. Det er ikke rimeligt eller retfærdigt, at et fattigt afrikansk land med meget lave udledninger skal reducere deres udledninger med 7,6 procent om året, hvis rige lande som Danmark kun gør det samme. Ergo må Danmark reducere med en højere procentsats. NOAHs beregninger siger 20 procent år for år og en reduktion omkring 90 procent i 2030.

Lovforslaget er simpelthen ikke præcist nok og stærkt nok som ramme for, at loven vil kunne virke efter hensigten - ikke engang i forhold til de 70 procent.

Lovforslaget – det der ikke står: programmer

Vi savner også krav om programmer for klimatilpasning, arealanvendelse, energibesparelser og energieffektivisering, fremme af vedvarende energi, affaldshåndtering, transport m.v., i lighed med NOAHs forslag fra 2010.

Eksempelvis: Et program for en økologisk og bæredygtig arealanvendelse, som hænger sammen med klimalovens målsætninger, budgetter og øvrige programmer. Det skal angive konkrete målsætninger og virkemidler til at øge optag af kulstof/CO2 (dræn) og begrænse udledningen af drivhusgasser. At øge optaget af kulstof er mindst lige så vigtigt som at reducere udledningerne.

Programmet skal angive sammenhængen med handlingsplaner, strategier og politiske aftaler, der er indgået vedrørende land- og skovbrug, bidiversitet og natur- og miljøforhold, herunder eventuelle interessekonflikter, som begrunder en konkret prioritering,

Og programmet skal angive sammenhæng med og eventuelle konflikter i forhold til gældende internationale aftaler, EU-retsforskrifter og dansk lovgivning i øvrigt.

Det skal angive forslag til initiativer, virkemidler og mekanismer, der skal bidrage til opfyldelsen af målsætningerne og fjernelse af barrierer, og den periode, som programmet vedrører.

Lovforslaget – hvad der heller ikke står

En anden meget vigtig del af en stærk klimalov vil være bestemmelser om koordinering med anden lovgivning, så denne udformes og anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med klimalovens målsætninger og budgetter. Kommuner og virksomheder støder for eksempel hele tiden ind i lovgivning og bestemmelser, der er selvmodsigende og i strid med miljø- og klimamål.

Klimaloven skal også sikre, at olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen omfattes. Målt i forhold til et dansk CO2-budget betyder det uden tvivl fuldt stop for den 8. udbudsrunde. Og international luftfart og skibsfart vil ikke slippe helt som i regeringens forslag,

Sammenfattende må vi desværre konstatere, at det foreliggende forslag til klimalov slet ikke lever op til de store forventninger, der er skabt i befolkningen om en ny, ambitiøs linje i klimapolitikken.

Regeringen - både den nuværende og de kommende - vil blive udsat for et stadigt pres for at slække på snart det ene og snart det andet, især når loven ikke er stærkere udformet.

Klimakrisen har hele tiden uhensigtsmæssige konsekvenser for nogen, lige for tiden for eksempel indonesere og australiere. Men hvad bliver der af det historiske og moralske ansvar, hvis man vil forsikre sig mod den slags konsekvenser ved at overlade det til andre om at rage kastanierne ud af ilden for en?

Det er prisværdigt, at regeringen netop har givet sig selv tænkepause med hensyn til den 8. udbudsrunde og den 3. Limfjordsforbindelse. Men vi husker alt for godt, hvordan det gik medtrængselsringen omkring København i Thorning-Schmidts tid, hvor en god løsning blev lovet igen og igen - uden nogensinde at komme, fordi presset blev for stort. Transportområdet er en af de ømmeste tæer i klimapolitikken - og nu vil transportministeren gå videre med forarbejderne til en Kattegatforbindelse over Samsø - selv om det er oplagt, at det samlede transportarbejde skal reduceres, så der ingen risiko er for at "trafikken sander til" som transportministeren så malende udtrykker det.

Klimaloven bør være det bolværk, regeringer har til at holde målet klart. Til den ende er der brug for et drivhusgasbudget i loven og programmer som skitseret ovenfor.

Det er i sidste øjeblik at rette op på det.

----

NOAHs publikation En dansk klimalov november 2019

NOAHs beregninger af budget og Reduktionsveje i klimaloven november 2019

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!