Kommentar til statens målsætninger på vindområdet

Vedr. kystmøllerne, til energipolitiske ordførere for partier i energiforliget marts 2012

Undertegnede organisationer hilser energiforligets målsætninger på vindområdet velkommen og har
følgende anbefalinger til udbygningen med kystnære havvindmøller - de såkaldte ”kystmøller”.

Med energiforliget findes nu tre kategorier af vindmøller med tre forskellige afregningsregler:
Landmøller med en fast bonus udover elmarkedsprisen (en feed-in tarif), havvindmøller, hvor
betingelser afgøres ved store udbud, og kystmøllerne, hvor der nu skal fastlægges regler.

For kystmøllerne gør det sig som for havvindmøllerne gældende, at de opstilles på havterritoriet,
hvor staten udover de økonomiske betingelser også skal fastlægge tildelingskriterier.

Kystmøllebegrebet er udviklet af en række folkelige initiativer og kommuner. De folkelige
initiativer kan etablere vindmøllelaug, som kan investere i opstillingen, mens kommuner gennem
kommunalt ejede selskaber kan investere i opstillingen af møllerne. De folkelige initiativer og
kommunerne kan samarbejde, som vi har set ved bl.a. Middelgrundens Vindmøllelaug og Samsø

Havvind på Paludans Flak syd for Samsø1. De kan også samarbejde med lokale virksomheder og
andre interesserede parter.
Vi finder, at en fortrinsret for en sådan lokal investeringsmodel er helt afgørende for den lokale
accept af placeringen af kystmøllerne. Det gælder i særlig grad de placeringer, som flere kommuner
allerede har bragt i spil og for placeringer, som vil være særligt synlige for en bestemt kommunes
borgere.

Modellen for økonomi og for tildeling af opstillingsrettigheder skal derfor fremme opstilling med
krav om (bredt) lokalt ejerskab, f.eks. via kommunalt ejede selskaber.
Dette kan f.eks. ske ved, at en screening/høring af de udpegede opstillingsmuligheder gennemføres
for at afdække de kommunale og lokale interesser for de enkelte opstillinger. Hvor der
tilkendegives lokal / kommunal interesse for at investere i opførelsen af kystmølleparken gives
f.eks. et år eller to til at finde den samlede investeringskapital og lokale ejersammensætning. Hvor
der ikke tilkendegives denne interesse eller, hvor investeringskapitalen ikke er tilvejebragt efter
udløbet af tidsfristen, udbydes placeringerne bredt.

En sådan model fungerer naturligvis bedst, hvis den økonomiske model omkring en sådan tildelt
opstillingsret efter kriterier om lokal interesse fastlægges som en fast afregningspris for salg af
strømmen fra møllerne. Med en fast afregningspris vil det fra starten være nemmere for kommunen
og de lokale interessenter at samle de lokale investorer inkl. borgerne omkring en forudsigelig
økonomi.

Modsat vil en model, hvor alle kystmølleparker blot sendes i udbud som ved havvindmølleparkerne
være skadelig for den fremtidige lokale opbakning til opstilling af kystmølleparkerne.

Kommuner og andre lokale initiativer, som f.eks. har arbejdet længe med en model for opstilling af en
kystmøllepark ved kysten ud for egen kommune, vil givet føle sig ganske snydt, hvis en privat
developer løber med placeringen for næsen af dem, blot med henvisning til en smule lavere pris.

En sådan risiko kan i praksis betyde, at mange kommuner ikke vil deltage i udviklingen af kystnære
møller, da de ikke kan forsvare over for skatteyderne at lade dem betale udviklingsomkostninger,
der ikke kan dækkes af projektet, hvis udbuddet tabes.

Herved risikerer vi, at engagementet både i disse kommuner, men også generelt blandt den danske
befolkning, for vindmøller falder. Kystmøllerne kan måske nok opføres alligevel, men vi frygter, at
sådanne skuffelser vil have stor effekt for opbakningen til udbygningen for de kystnære møller,
svarende til hvad vi har set for en del landmølleprojekter, hvor enkeltinvestorer vælger ikke at
inddrage den øvrige befolkning i området.

Også på land er kommunernes engagement i både lokalplanlægning, lokal opbakning og lokal
investering i landvindmøllerne helt afgørende for den lokale accept af vindmøller.

Med venlig hilsen,
Marianne Bender, formand, VedvarendeEnergi
Christian Ege, sekretariatsleder, Økologisk Råd
Kim Ejlertsen, NOAH Energi og Klima