ingen patenter
ingen patenter

Patenter Stadig ingen varig løsning på problemet med patenter på planter og dyr

​​​​​​​Til trods for styrkelse af forbuddet mod patenter på planter og dyr, så er patenter på planter fra konventionel avl ikke et overstået kapitel.

30. juni 2017 · Kl. 15:23 Pressemeddelelse

De 38 medlemsstater af Den Europæiske Patentorganisation (EPO) besluttede torsdag den 29. juni  på deres møde i Haag officielt at stramme praksis vedrørende forædling af planter og opdræt af dyr i forhold til udstedelse af patenter.

Desværre er der samtidig skabt nye smuthuller, som gør det muligt at omgå forbuddene i EU's lovgivning.

EPO vil således snart genoptage udstedelsen af patenter på konventionelt opdrættede planter og dyr. Allerede i maj 2017 blev flere virksomheder informeret om, at udstedelsen af patenter på planter, forædlet via tilfældige mutationer, snart ville blive genoptaget. Dermed vil de juridiske og politiske problemer fortsætte.

"Presset fra civilsamfundet har haft succes med at styrke det formulerede forbud i den europæiske patentlovgivning, men der er ikke opnået en langsigtet løsning" siger Christoph Then, talsmand for det europæiske netværk "No Patents on Seeds".

”EPO og de store virksomheder vil fortsætte med at misbruge, bevidst misfortolke patentlovgivningen og privatisere ressourcerne i den daglige fødevareproduktion. Som reaktion vil vi fastholde vores pres på de politiske beslutningstagere."

Den europæiske patentlovgivning  forbyder allerede patenter på "væsentlige biologiske processer", dvs. avlsprocesser, der ikke anvender genteknologi til opdræt af planter og dyr. Alligevel har EPO bevilget næsten 200 patenter på planter opdrættet gennem krydsning og udvælgelse eller via andre processer, såsom via mutationer.

Ifølge EPO's netop vedtagne forslag, så vil patentansøgninger kun blive nægtet, hvis de er relateret til en plante eller et dyr som er udviklet direkte via krydsning og udvælgelse.

I de fleste andre tilfælde vil planter og dyr være patentbare. Planter og dyr der indeholder mutationer, der er relevante for planten/dyrets fremavlede egenskaber,  vil fremover være defineret som patentbare.

I EPO's netop vedtagne regulativ er der kke nogen klar skelnen mellem genetisk modificering og de konventionelle metoder til avl og forædling.

Når genmodificerede planter med specifikke genetiske egenskaber bliver patenteret, så vil alle planter med sådanne egenskaber også være dækket af patentet, uanset om de forædlet via genteknologi, stammer fra konventionel avl eller om de naturligt indeholder disse egenskaber.

EPO varetager på denne måde de store koncerners interesser ved at gøre alle planter og dyr patenterbare, når bare  deres genetiske egenskaber er beskrevet i detaljer i patentet, uanset hvordan egenskaberne er blev udviklet. Carlsberg Group og Heinekens patenter på øl og maltbyg er blot et eksempel. I 2016 blev virksomhederne tildelt patenter på to maltbygsorter, der var udviklet via teknikken med de såkaldte tilfældige mutationer.

Et tredje patent er udstedet på en maltbyg, som består af en krydsning af de to første bygsorter. Patentet omfatter byggen, brygningsprocessen og det øl der er brygget med byggen.

En række civilsamfundsorganisationer har indsendt indsigelser mod disse patenter. EPO har desværre bekræftet, at det med udgangspunkt i den netop vedtagne patentpraksis ikke er sandsynligt, at Carlsbergs patenter vil blive tilbagekaldt.

"Hvis planter eller dyr bliver patenterede, kan andre opdrættere ikke umiddelbart bruge disse planter eller dyr til videre forædling. Det vil kræve en licens fra indehaveren af  patentet. I det nuværende og meget velfungerende sortbeskyttelsessystem under UPOV kan alle konventionelt opdrættede sorter på markedet frit benyttes til videre avl. Denne frie adgang til videre forædling er afgørende for innovation i avl og bevarelse af den biologiske mangfoldighed” -  siger Katherine Dolan fra Arche Noah, Østrig.

"Monopol-patenterne" er primært i de største virksomheders interesse. De små og mellemstore opdrættere kommer under øget pres og vil formentlig blive presset ud af markedet eller blive overtaget af markedets frøgiganter.

Landmænd og forbrugere vil blive endnu mere underlagt virksomheder som Monsanto og Bayer, der allerede nu kontrollerer mere end 25 procent af det globale frømarked.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!