Online-aktion Send dit foto til NOAH - med sort bind for øjnene

Vi kommer til at handle i blinde med EU-Kommissionens lovforslag! Ingen GMO mærkning = ingen gennemsigtighed = ingen valgfrihed

11. juni 2025 · Kl. 00:01 Nyhed

Online-Aktion for beskyttelse af din valgfrihed

Vil du være med i en aktion, hvor du gør politikerne i EU opmærksom på, at du ikke ønsker, at EU fritager din mulighed for at kunne vælge GMO-fri mad i fremtiden - ved at tage et billede af dig selv, med et sort bind for øjnene?

Lovforslaget vil nemlig fjerne mærkning, risikovurdering og sporbarhed for nye GMO-planter med op til 20 genetiske ændringer - hvilket vil føre til, at du griber i blinde, når du køber mad i supermarkedet, fordi GMO-mærket vil forsvinde, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Du mister din valgfrihed.

Sådan gør du:

  • Tag et billede af dig selv eller af dine venner:
    • tag et sort bind for øjnene (ikke sove-maske), for at symbolisere enden på forbrugeroplysning og forbrugermærkning, og at du dermed griber i blinde, når du køber din mad.
    • sæt et hvidt A4 papskilt foran dig/jer med ét skriftligt budskab - se muligheder for budskaber nedenfor. Brug en tyk tusch til at skrive på pap-skiltet.
    • Hvis du kan se sur ud på foto, er det passende ift. lovforslaget.
    • Billedet skal tages i lodret/portræt format (IKKE liggende).
    • Billedet må gerne repræsentere befolkningens mangfoldighed (både ældre og børn, alder mv.).
    • Du kan tage billederne med en mobiltelefon (forudsat at telefonens kamera er godt nok).
  • Offentliggør dit foto på NOAHs FACEBOOK i opslagets kommentar-felt, eller send dit foto til june@noah.dk
  • Tagge MEP'er og ministre/ministerier for at bede dem om at gå ind for sporbarhed og mærkning i NGT-lovforslag.
  • NOAH laver en mosaik foto-ramme til sidst, som vi lægger ud på vores Facebook.

Budskaber på papskiltet:

Til brug for civilsamfundet, enkeltpersoner og grupper af borgere: Du kan erstatte »min« og »jeg« med »vores« og »vi«, hvis der er flere personer på dit billede:

  • RESPEKTER MIN RET TIL AT VÆRE GMO-FRI.
  • RESPEKTER MIN FRIHED TIL AT VÆLGE, HVAD JEG SPISER!
  • JEG VIL IKKE HAVE DINE NGT-GMO'ER I MIN MAD!
  • MIN MAD, MIN VALGFRIHED!

Til brug for jordbrugere og landmandsorganisationer: Du kan erstatte »min« og »jeg« med »vores« og »vi«, hvis der er flere personer på billederne:

  • RESPEKTER MIN FRIHED TIL AT VÆLGE, HVAD JEG DYRKER!
  • JEG VIL IKKE HAVE DINE NGT-GMO'ER I MIN MARK!
  • MIN MARK, MIT ARBEJDE, MIN FRIHED!

Se forslag på engelsk længere nede i teksten.

***
 

Baggrund for kampagnen:

Europa-Parlamentet, Rådet (Ministre fra de europæiske lande) og Europa-Kommissionen diskuterer i øjeblikket et lovforslag om deregulering af nye GMO'er. Denne fase, kendt som trilog-forhandlinger, vil blive afsluttet med en aftale mellem disse organer og derefter vedtaget ved lov. https://food.ec.europa.eu/plants/genetically-modified-organisms/new-techniques-biotechnology_en 

Europa-Parlamentet er den eneste af de tre parter, der ønsker at den kommende lov omfatter mærkning og sporbarhed, fra jord til bord, på alle nye GMO'er (NGT'er), dvs. både kategori 1 og kategori 2, i hele fødevarekæden og helt hen til den endelige forbruger. Det gør hverken Kommissionen eller Ministerrådet - disse to instanser ønsker altså ingen mærkning overhovedet. https://www.greenpeace.org/eu-unit/issues/nature-food/46798/new-brand-of-gmos-would-escape-safety-testing-under-eu-commission-plan-briefing/ 

I henhold til EU's eksisterende GMO-lovgivning skal tilstedeværelsen af GMO'er i fødevarer angives på etiketten. 
Mærkning og sporbarhed er således i øjeblikket nøglepunkterne i triolog-forhandlingerne. Vi er nødt til at øge presset på institutionerne og politikerne, og dermed styrke borgernes mobilisering i henhold til disse emner, for at få politikerne til at fastholde EU-Parlamentets version af lovforslaget.

Desuden er mærkning (og den nødvendige tilknyttede sporbarhed) også et emne, som bør mobilisere alle borgere i Danmark - fordi lovforslaget berører alle forbrugerne direkte - og det burde også få mediernes opmærksomhed, da lovforslaget om deregulering vil skabe en helt ny situation i Europa, hvor vi ikke ved om vi spiser GMO-mad samt vi kan ikke beskytte naturen for kontaminering af GMO-afgrøder. Det er vigtigt at kæmpe for at de politiske forhandlinger forløber bedst muligt. Lovmæssig fastsættelse af mærkning og sporbarhed, kan i sidste ende afholde virksomheder fra at sælge nye GMO'er i EU (det er en af grundene til, at meget få GMO'er bliver markedsført i EU i dag).

Læs fælles statement om ny GMO-mærkning og sporbarhed her

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!