peberfrugt

patenter Så nemt bliver vild natur til en patenteret "opfindelse"

En vild jamai­cansk peber­frugt er resi­stent over­for angreb fra visse insek­ter. Den store mul­ti­na­tio­nale virk­som­hed Syn­genta kryd­sede denne plante med en mere almin­de­lig type, og nu har virk­som­he­den patent på egen­ska­ben, der gør peber­frug­ter mod­stands­dyg­tige over­for insekterne.

2. maj 2014 · Kl. 12:39 Nyhed

I Euro­pas patent­lov­giv­ning frem­går det, at det ikke er til­ladt at tage patent på plan­tesor­ter, men det har altså ikke for­hin­dret dette patent. Det er værd at bemærke op til fol­ke­af­stem­nin­gen om patent­dom­sto­len d. 25. maj.

Til­hæn­gere af patent­dom­sto­len glæ­der sig over, at det kan blive let­tere at tage et patent, men når man kan tage patent på noget, der til­sy­ne­la­dende stri­der mod lov­grund­la­get, er det så ikke i vir­ke­lig­he­den ble­vet alt for nemt?

Helt nemt er det dog alli­ge­vel ikke, for det kræ­ver mange res­sour­cer samt kre­a­tive for­tolk­nin­ger af lov­grund­la­get at tage patent på en plante. Det har min­dre virk­som­he­der ikke en chance for, mens mul­ti­na­tio­nale virk­som­he­der som Mon­sato, Syn­genta og DuPont kan betale sig fra det. De tre oven­nævnte virk­som­he­der ejer alle­rede i dag omkring 60% af Euro­pas paten­te­rede peber­frug­ter. Nu kan de så føje den insekt-resistente peber­frugt til den liste.

Pri­va­ti­se­rin­gen af en vild jamai­cansk peberfrugt

I april 2008 modtog det euro­pæ­i­ske patent­kon­tor en ansøg­ning om patent på en peber­frugt. Peber­frug­ten er resi­stent over­for mel­lus og tor­den­fluer. Ansøg­nin­gens sig­na­tur til­hø­rer Syn­genta, et stort glo­balt schweizisk firma, der frem­stil­ler frø og sprøj­te­gifte. Den 8. maj 2013 valgte det euro­pæ­i­ske patent­kon­tor at udstede paten­tet med num­me­ret EP 2140023 B1.

Den jamai­can­ske plante med de sær­lige egen­ska­ber blev dog alle­rede opda­get i 1970’erne af pro­fes­sor Paul G. Smith fra Uni­ver­sity of Cali­for­nia. Han bragte plan­ten til USA.  I 1976 blev den ind­lem­met i den hol­land­ske gen­bank Cen­tre for Gene­tic Resour­ces, hvor­ef­ter den endte i hæn­derne på Syn­genta. Cen­tre for Gene­tic Resour­ces er offent­ligt finan­si­e­ret, og Syn­genta fik nogle prø­ver af typen i 2002. Dette førte til, at plan­ten gik fra offent­lig til pri­vat ejen­dom. Nu er adgan­gen til plan­ten luk­ket, med min­dre man er vil­lig til at betale for det og i øvrigt ikke bli­ver anset som en trus­sel mod forretningen.

Syn­genta har nu fået patent på alle peber­frug­ter, der er resi­stente over­for mel­lus. Det bety­der sam­ti­digt, at andre i prin­cip­pet ikke har ret til at anvende den vilde, jamai­can­ske peber­frugt til at fre­mavle nye typer af peberfrugter.

Patent på mod­stands­dyg­tig­hed mod mel­lus men ikke tordenfluer

Det er natur­lig­vis ikke til­ladt at tage patent på en peber­frugt, der alle­rede eksi­ste­rer i natu­ren. Patent kan udste­des på opfin­del­ser, ikke opda­gel­ser. Men ved at blande den jamai­can­ske plante med en kom­merciel peber­frugt er resi­sten­sen mod mel­lus altså ble­vet Syn­gen­tas ”opfin­delse”.

Syn­genta har udvik­let den mod­stands­dyg­tige peber­frugt ved hjælp af sim­pel kryds­ning og selek­tion. Det er en metode, som bøn­der har brugt i årtu­sin­der til at fre­mavle nye og bedre plan­te­ty­per, og der­for har vi i dag en stor vari­a­tion af for­skel­lige plan­ter. Fre­mav­len er fore­gået gen­nem den såkaldte SMART-metode, hvor der ind­går visse tek­ni­ske ele­men­ter, men den bli­ver betrag­tet som en kon­ven­tio­nel metode i euro­pæ­isk rets­prak­sis. Det har fore­lø­bigt fået 34 for­skel­lige orga­ni­sa­tio­ner fra 26 EU-lande til at ind­give en offi­ciel klage til det euro­pæ­i­ske patent­kon­tor. De fin­der mulig­vis en vis trøst i, at Syn­genta ikke har fået alle de posi­tive egen­ska­ber af den jamai­can­ske peber­frugt foræ­ret af de euro­pæ­i­ske patentmyndigheder.

Det lyk­ke­des trods alt ikke for de mul­ti­na­tio­nale schweizere at få patent på resi­sten­sen mod tor­den­fluer. Det viste sig nem­lig, at mod­stands­dyg­tig­he­den mod tor­den­fluer i peber­frugt alle­rede var beskre­vet og offent­lig­gjort. Men Syn­genta kan blo­kere for adgang til resi­sten­sen over­for tor­den­fluer, hvis den sam­ti­digt er resi­stent over­for mel­lus – for denne egen­skab ved peber­frug­ter ejer den mul­ti­na­tio­nale virksomhed.

NOAHs kampagne er støttet af Europanævnet.

EuropaNævnet

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!