Den danske CRISPR-kartoffel Lovgivning på et uoplyst grundlag
Netop nu forhandles der intenst i EU om en historisk lempelse af reglerne for nye GMO’er, de såkaldte NGT-planter. I front for de danske argumenter står en genredigeret kartoffel fra danske KMC, som i erhvervsmedier som Børsen udråbes til en grøn "gamechanger". Løftet er besparelser på tonsvis af sprøjtegift, men kigger man efter de konkrete tal for det nuværende pesticidforbrug i forsøgsmarkerne, er de faktiske sprøjtejournaler ikke offentligt tilgængelige.
Vi mangler reel indsigt
Selvom der meldes om store ambitioner og tekniske gennembrud, er den nuværende status baseret på de involverede parters egne estimater og lukkede forsøg. Som udenforstående er det umuligt at få aktindsigt i de faktiske logbøger fra forsøgsmarkerne. Vi ved derfor ikke med sikkerhed, hvor mange gange planterne reelt er blevet sprøjtet i de igangværende tests, eller om man har været nødt til at give "nødsprøjtninger" mod skimmel i en våd dansk sommer.
Visioner er ikke det samme som data
De tal, der cirkulerer i debatten – som f.eks. en halvering af giftforbruget – er teoretiske modeller. Det er det resultat, man håber at opnå i fremtiden. Men så længe de rå data fra marken ikke er lagt åbent frem til gennemsyn, må vi tage de nuværende udmeldinger for det, de er: Projektets egne forventninger til deres eget arbejde.
Lovgivning og grundlaget for data
Det er særligt problematisk, at vi mangler indsigt i de reelle tal netop nu, hvor EU er i fuld gang med at lempe reglerne for de såkaldte nye genomiske teknikker (NGT). I den politiske debat bliver den danske CRISPR-kartoffel brugt som det altovervejende argument for en hurtig deregulering.
Løftet om en "sprøjtefri kartoffel" indgår som en central del af argumentationen for, at de nye genteknologier er nødvendig for den grønne omstilling. Men det rejser et væsentligt spørgsmål: Kan vi som samfund tillade os at ændre lovgivningen og fjerne kontrollen med nye planteteknologier baseret på visioner, som vi endnu ikke har set uafhængig og målbar dokumentation for? Hvorfor kan vi ikke få dataene at vide, før dereguleringen af nye GMO'er bliver vedtaget i EU?
***
FAKTABOKS: Tallene bag kartoffelmarken
Data i denne faktaboks er baseret på KMC’s officielle bæredygtighedsrapporter samt den nationale bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Bemærk, at tallene for CRISPR-kartoflen er baseret på KMC’s egne målsætninger og teorier, da de faktiske sprøjtejournaler fra de nuværende forsøgsmarker ikke er offentligt tilgængelige.
Det ved vi (Konventionel drift):
- Behandlingshyppighed: En typisk dansk stivelseskartoffel sprøjtes i gennemsnit 13-14 gange på en sæson mod især skimmelsvamp.
- Kemi-forbrug: Ca. 90 % af den kemi, der bruges i kartoffelmarker, er rettet mod svampesygdomme (fungicider).
Det siger KMC om de nuværende resultater:
- "De 14 % reduktion": Dette tal stammer fra 2022 og gælder kun de konventionelle avlere, der brugte KMC's digitale vejledningssystem. Det er altså ikke et tal for CRISPR-kartoflen, men et udtryk for, at man kan spare lidt ved at sprøjte mere præcist med almindelig kemi.
- Målet for 2032: KMC har en målsætning om at halvere det samlede pesticidforbrug.
De tal, vi mangler:
For at kunne vurdere CRISPR-kartoflens reelle effekt mangler vi adgang til:
- De rå sprøjtejournaler: Præcis hvor mange liter og hvilke typer kemi er der brugt på CRISPR-testmarkerne i 2023 og 2024?
- Nødsprøjtninger: Er der i de lukkede forsøg blevet brugt "sikkerhedssprøjtninger" mod skimmel, når vejret blev for vådt?
- Rest-forbrug: Hvor meget fylder ukrudtsbekæmpelse og insektmidler i de nye sorter, når svampedelen trækkes ud?
Kort sagt: Vi kender målsætningen (0 sprøjtninger mod skimmel), men vi mangler de faktiske logbøger, der beviser, at teorien holder i virkelighedens omskiftelige vejr.
***
Referencer og kilder
Primære kilder og data:
- KMC Group: Sustainability Report 2022/23. Dokumentation for målsætning om halvering af pesticidforbrug samt de 14 % reduktion via vejledningssystemer. Hentet fra KMC Official Sustainability.
- Brande Bladet (2024): KMC hilser ny EU-aftale velkommen
- Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022. Data for gennemsnitlig behandlingshyppighed og pesticidforbrug i danske stivelseskartofler. Hentet fra mst.dk.
- Europa-Kommissionen (JRC): Summary Notification Information Format (SNIF) – Database for Field Trials. Dette er det officielle arkiv, hvor man kan finde de tekniske ansøgninger for de danske kartoffelforsøg (f.eks. ansøgning B/DK/23/01). Hentet fra Joint Research Centre (gmoinfo.jrc.ec.europa.eu).
- Landbrugsstyrelsen: Dyrkning af GMO og NGT. Officiel indgang til lovgivning og administrative regler. Siden illustrerer netop fraværet af offentligt tilgængelige rådata og faktiske sprøjtejournaler fra de igangværende forsøg. Hentet fra Landbrugsstyrelsen (lfst.dk). Udsætning af GMO i miljøet (feltforsøg)
Politiske rammer og lovgivning:
- Europa-Parlamentet: Nye genomiske teknikker: Kommissionens forslag til deregulering af NGT-planter. Status på den politiske proces og argumentationen for lovændringen. Hentet fra europarl.europa.eu.
- Europa-Kommissionen: Proposal for a Regulation on plants obtained by certain new genomic techniques. Det juridiske grundlag for de foreslåede lempelser. Hentet fra commission.europa.eu.
Medieomtale og perspektivering:
- Børsen (2024): "For et kartoffelfirma i Brande kan omstridt teknologi blive en gamechanger". Beskrivelse af de økonomiske forventninger og teknologiens rolle som erhvervsmæssigt gennembrud. Hentet fra borsen.dk.