NOAHs debatindlæg i Effektivt Landbrug Hvem ejer retten til at definere landbrugets fremtid?

Læs NOAHs debatindlæg i E-avisen Effektivt Landbrug 

***

Hvem ejer retten til at definere landbrugets fremtid? - 4. februar 2026

Manchet: Mens EU strømliner reglerne for bioteknologi, vokser vores bekymring for landbrugets selvstændighed. Er den massive finansiering fra private fonde og nye patentregler i virkeligheden ved at fjerne danske landmænds handlefrihed og gøre erhvervet afhængigt af globale biotekgiganter, spørger læserbrevsskribenten.

Colourbox - Foto i Effektivt Landbrugs debatindlæg

***

I 2026 hyldes Danmark politisk som en 'biotek-supermagt', men midt i de grønne visioner risikerer vi at glemme de landmænd, der rent faktisk skal så frøene. Fra de bonede gulve i Bruxelles til de jyske marker er fortællingen ellers den samme: Moderne bioteknologi og i særdeleshed genmodificerede organismer (GMO) ses som en afgørende vej til at sikre fremtidens landbrugsproduktion. Men de videnskabelige gennembrud bygger på en massiv privat finansiering, som ud over at finansiere forskningen også er ved at ændre den fælles forståelse af, hvad der er muligt, nødvendigt og moralsk rigtigt.

Den politiske virkelighed understreger alvoren: I nye lovforslag fra EU står vi over for godkendelser af bioteknologiske løsninger på tværs af fødevarer, foder og miljø via gennemgribende EU-strategier. [1, 2, 3, 4] De store biotekvirksomheder kan sikre sig patentrettigheder på løsninger til hele værdikæden. Fra udvikling af nye sorter, biologiske bekæmpelsesmidler, foderafgrøder og tilsætningsstoffer. For den enkelte landmand betyder det en reel risiko for en fastlåst afhængighed, hvor det faglige råderum indsnævres af de globale biotek-aktørers katalog af lokkende tilbud.

I årtier var GMO omdiskuteret, og en generation af forbrugere så med skepsis på både risici ved teknologien og de patentrettigheder, som fulgte med. I dag er denne skepsis i høj grad afløst af teknologisk optimisme – i hvert fald hos fødevareproducenterne. Denne transformation er ikke sket tilfældigt, men er resultatet af det, man i sociologien kalder "infrastrukturel magt".

Når en aktør som Novo Nordisk Fonden udruller milliarder til forskningscentre som DTU Biosustain eller Copenhagen Plant Science Centre, skabes der mere end blot tekniske resultater. Der skabes en omfattende vidensopbygning, der naturligt præger retningen for dansk landbrugsforskning. Inden for samfundsvidenskaben ved vi, at finansiering skaber retning; når vores førende universiteter støttes af fonde med tætte bånd til biotekindustrien, opstår der en naturlig prioritering af de løsningsmodeller, fondene repræsenterer.

Det er en form for indflydelse, der fungerer langt mere effektivt end traditionelle lobbysamtaler. Det foregår gennem ph.d.-stipendier, strategiske partnerskaber med staten og et målrettet sprogbrug, der kobler GMO direkte til begreber som "Planetary Health", bæredygtighed og grøn omstilling.

Vi ser her en interessant kulturel modsætning. Som samfund har vi længe anerkendt de medicinske fremskridt fra Novo Nordisk som prisværdige, herunder den insulin, som genmodificerede bakterier fremstiller. Men denne store, folkelige tillid til det medicinske "mirakel" risikerer nu at blive brugt som et kulturelt fripas til at indføre industriel GMO i landbruget, uden at vi tager en grundig debat om ejerforhold og uafhængighed. [2] Hvis teknologien kan redde liv, antager vi automatisk, at den også kan redde landbrugserhvervet – men prisen kan blive landmandens egen selvstændighed, sundheden i stalden og forbrugernes tillid, som vi ser det med de utilsigtede konsekvenser af behandling med Bovaer.

Når grænsen mellem privat kapital, videnskabelig objektivitet og statslig strategi bliver så flydende, risikerer vi at miste det kritiske blik. Som Altinget tidligere har beskrevet, argumenterer man inden for industrien ofte for, at reguleringen er forældet. [5] Men regulering handler ikke kun om teknik; det handler om at sikre demokratisk ejerskab og diversitet i vores fødevaresystemer.

Spørgsmålet er ikke længere kun, om teknologien virker. Spørgsmålet er, hvem der ejer retten til at definere landbrugets fremtid. Hvis vores faglige debat er købt af de aktører, der ejer patenterne, risikerer vi at miste den frie og uafhængige rådgivning, som erhvervet altid har bygget på. 

Biotekindustrien har solgt investorerne en fortælling om, at potentialerne i de nye teknologier er uendelige og at en fremtid uden dem er utænkelig. Men som vi kender landmænd, kaster I jer ikke over en lovsang og gyldne løfter. Landmænd har brug for at se resultater og sikkerhed for, at afgrøderne både bliver sundere og også kan afsættes, før I hopper på vognen. Så tænk jer om og vurder, om det er risikoen værd.

***

Kildeliste:

1. Europa-Kommissionen (2025): Meddelelse om fremme af bioteknologi og bioproduktion i EU. COM(2025) 525 final. (Strategien). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0525 
2. Europa-Kommissionen (2025): Direktiv om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser. COM(2025) 1031 final. (Patenterne og ejerforholdene). https://health.ec.europa.eu/document/download/34ae693f-9334-4824-b673-38598bae10f4_en?filename=biotech_dir-com2025-1031_act_en.pdf 
3. Europa-Parlamentet og Rådet (Dec. 2025): Politisk aftale om New Genomic Techniques (NGTs). (Reglerne for de nye afgrøder på marken). https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2025/12/04/new-genomic-techniques-council-and-parliament-strike-deal-to-boost-the-competitiveness-and-sustainability-of-our-food-systems/ 
4. Europa-Kommissionen (2025): Omnibus-forordning om strømlining af biotek-procedurer. COM(2025) 1030 final. (Den administrative strømlining). https://food.ec.europa.eu/document/download/b0817113-6edc-4219-b638-8060fee037d5_en?filename=horiz_omnibus_reg-com-2025-1030_en.pdf 
5. Altinget (2023/2024): Novozymes: Regulering af GMO er baseret på forældet logik. Link til artikel. (Industriens pres). https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/novozymes-regulering-af-gmo-er-baseret-paa-foraeldet-logik

4. februar 2026: Link til NOAHs debatindlæg i Effektivt Landbrug: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/debat/120403/hvem-ejer-retten-til-at-definere-landbrugets-fremtid-