gryde

God Mad og Godt Landbrug For en anden landbrugspolitik i EU

Vis at du er træt af den nuværende landbrugspolitik og del dit budskab om en anden fælles landbrugspolitik (CAP) for fremtiden.

31. oktober 2018 · Kl. 20:43 Nyhed

SÅDAN GØR DU

Skriv til Danmarks miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann og kræv en bedre fælles landbrugspolitik. 

  • Tag et stykke papir og skriv din besked om, hvad du vil have fra den fælles landbrugspolitik (gerne på dansk)
  • Få en ven til at tage et foto - eller tag et selfie
  • Del dit foto på Twitter, Instagram eller Facebook med hashtag #GoodFoodGoodFarming og til @JakobEllemann

gfgf

Du kan også vælge at sende dit budskab med mail til nanna@noah.dk eller direkte til Jakob Ellemann på ministeren@mfvm.dk.

Alle fotos, der deles vil blive offentliggjort på Twitter, Facebook og Instagram og på hjemmesider og materialer, der fremmer kampagnen. De vil blive vist på offentlige arrangementer, målrettet de europæiske politikere, der skal udforme en bæredygtig fælles landbrugspolitik.

HVORFOR SENDE BUDSKAB TIL MINISTEREN?

Vi ønsker en anden fælles landbrugspolitik, fordi det europæiske fødevare- og landbrugssystem er i stykker. I hele Europa ønsker folk forandring. Vi ønsker et fødevaresystem, der er retfærdigt, sundt og godt for mennesker, dyr og planeten.

Tiden er inde til at handle, da regeringer i hele EU forhandler om fremtiden for EU's fælles landbrugspolitik. Regler, der bestemmer landbrugets fremtid og hvor store beløb af skatteydernes penge (i øjeblikket omkring 60 mia. euro årligt) tildeles, vil blive aftalt.

Nuværende regler er hovedsagelig til gavn for stor-skala industrielt landbrug og fødevareproduktion, understøtter  klimaforandringerne og forurening og forårsager naturtab og lidelse. Store virksomheder, der udnytter disse regler, trives, mens små og miljøvenlige landbrug forsvinder. Og folk lider: mens 50% af befolkningen i Europa er overvægtige, er der ca. 33 millioner mennesker i fare for underernæring, hvor 43 millioner af EU-28-befolkningen ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag.

Vi ønsker et bedre fødevare- og landbrugssystem i solidaritet med mennesker og regioner i hele Europa og globalt. Det er på tide at regeringerne sætter offentlighedens interesse før big business. Vi har brug for en grundlæggende reform af den fælles landbrugspolitik for at skabe et bedre og bæredygtigt samfund, der kan skabe forandring ud over de små forslag, der i øjeblikket drøftes. Vi behøver:

En retfærdig fælles landbrugspolitik, der giver landbrugerne rimelige indtægter, der dækker deres produktionsomkostninger og skaber anstændige arbejdsvilkår både for landbruger og landarbejdere. Det skal belønne dem, der overgår til et bæredygtigt landbrug. Det skal fremme lokale producenter over globale virksomheder, minimere ressourceanvendelse og forhindre udnyttelse af mennesker i det Globale Syd. De nuværende landbrugsbetalinger pr. hektar skal stoppes og erstattes af målrettet finansiering og støtte, som fremmer overgangen til et bæredygtigt samfund. Den fælles landbrugspolitik må ikke skade produktionskapaciteten hos mindre fødevareproducenter i Europa og i det Globale Syd. Handelsforvridende forhold i den fælles landbrugspolitiske, der fører til destabilisering af markederne på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan, skal ende.

En grøn fælles landbrugspolitik, der standser tab af biodiversitet, minimerer anvendelsen af ​​pesticider, gødning og antibiotika, gør ende på intensiv husdyrproduktion, reducerer affald og reducerer drivhusgasudledningerne radikalt. Den skal fremme et modstandsdygtigt og forskelligartet fødevare- og landbrugssystem og mindst 50 procent af den fælles landbrugspolitiks finansiering skal gå til foranstaltninger, der beskytter og fremmer natur, miljø og klima.

En sund fælles landbrugspolitik, der prioriterer sund, nærende, sæsonmæssig og lokal kost med frisk frugt og grøntsager, og gør dem tilgængelige for alle borgere. Den skal støtte produktionen af bælgfrugter og fremme forbruget af mindre og endnu bedre kød. Den skal passe på mennesker, dyr og vores planet.

En fælles landbrugspolitik for befolkningen, der bruger offentlige midler på offentlige goder. Den skal tjene samfundet og forbrugere - ikke store virksomheder. Vi kræver, at de såkaldte strategiske planer for den fælles landbrugspolitik udvikles på en deltagende måde med lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. De bør udtrykkeligt søge deltagelse af landbrugere, der er villige til at støtte overgangen til bæredygtigt landbrug og muliggøre små-skala landbrugere og deres organisationers deltagelse.

Målene for en retfærdig, grøn og sund fælles landbrugspolitik er universelle, og derfor kræver vi, at alle medlemsstater leverer på hele det sæt af mål, der bliver fastsat i den nye fælles landbrugspolitik. Disse mål skal understøttes af indikatorer, der gør det muligt at fastsætte specifikke mål og spore præstationer. Finansiering til medlemsstaterne og landbrugerne skal være betinget af, at målene nås.

Vi har brug for bindende sikkerhedsforanstaltninger, der forbyder brugen af ​​indgreb, der anses for skadelige for miljøet, dyrevelfærden, rettighederne og sundheden hos småbønder og arbejdstagere, og som har negative ydre virkninger kombineret med et bindende og målrettet ansvarlighed og overvågningssystem. De, der bryder regler, bør ikke modtage offentlige midler.

Vi stoler på og tror på europæisk solidaritet og opfordrer regeringerne til at dele vores entusiasme for at skabe et bedre og bæredygtigt fødevare- og landbrugssystem.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!