Friends of the Earth International
People's Summit 12-16 November

People’s Summit Fra Amazonas til resten af verden - tusindvis af græsrodsbevægelser samles i international solidaritet til det folkelige topmøde.

13. november 2025 · Kl. 14:50 Pressemeddelelse

Efter en demonstration på Guamá-floden i Belém, Brasilien, bestående af over 200 både med bannere og taler, er People’s Summit officielt gået i gang. Tusindvis af bønder, oprindelig folk og repræsentanter for feministiske - og miljøbevægelser, fra hele Brasilien, Latinamerika og resten af verden, er samlet for at kræve en ende på miljømæssig racisme og ulighed. 

”Vi er her for at gøre modstand mod globale uretfærdigheder og miljøødelæggelser forårsaget af et system, der altid har sat profit over mennesker. Vi er her som en del af en fælles kamp på tværs af territorier, identiteter og kulturer, der bevæger sig mod en fælles politisk horisont, der sætter dem, der står forrest i kampen mod miljømæssig racisme og klimakrisen, i centrum. I lyset af den stigende trussel fra fascisme og højreekstremisme er det afgørende at opbygge sammenhold og folkelig magt fra bunden.”

  • Lise Masson, Friends of the Earth International

Fra Amazonas til Palæstina og Sudan, kæmper lokalsamfund mod brutaliteten i et økonomisk system, der er drevet af udvinding og udnyttelse. Virksomhederne inden for fossile brændsler, minedrift og agroindustri driver dette system og promoverer falske løsninger på de kriser, de selv har forårsaget.

“Markedet for CO2-kreditter, ‘Net zero’, kompensationer, og geoengineering – det er ikke klimaløsninger, det er flugtveje for de selskaber, der brænder planeten ned. Disse falske løsninger har rod i kulstofkolonialisme – de stjæler land, kriminaliserer oprindelige folk og holder fossilbrændstofæraen i live under en ny grøn maske.”

  • Uli Siagian, WALHI / Friends of the Earth Indonesia

Et system, der er bygget på udnyttelse af mennesker og ødelæggelse af miljøet, kan ikke give den altomfattende forandring, vi har brug for, for at sikre retfærdighed og en levedygtig fremtid. Fra energiforsyning til madsuverænitet skabes reel forandring og reelle løsninger nedefra og op.

”Vi afviser falske ’grønne omstillinger’, der reproducerer det samme udvindingsbaserede, koloniale og patriarkalske system. En retfærdig og feministisk energiomstilling indebærer en ændring af magtforholdene: opbygning af demokratiske energisystemer, hvor livet, omsorg og det fælles bedste er i centrum. De folk, der bor i og forsvarer områder hvor udvinding finder sted, har ret og suverænitet til, at træffe beslutninger herom. Vi er ikke ofre: vi er folk, der opretholder livet i modstand mod en model, der ødelægger det."

  • Mercedes Gould, Tierra Nativa / Friends of the Earth Argentina

I de kommende dage vil People’s Summit også bidrage til at fastlægge en fælles kurs mod at give magten tilbage til folket og væk fra virksomhederne.

"Transnationale virksomheder har alt for længe fastsat reglerne, og det har ført os ind i en endeløs cyklus af plyndring, udnyttelse og dominans af vores kroppe, landområder og fremtid. Alt sammen for at sikre profit til de få, der fortsætter med at krænke rettigheder med straffrihed. Det er på tide at skifte kurs. Folket skal fastsætte reglerne nu. Dette er kampen for at sætte livet før profit – en kamp for retfærdighed, værdighed og vores fælles overlevelse."

  • Gideon Akoto, Friends of the Earth Ghana

"Fra kampen for at forsvare vores rettigheder mod virksomhederne til forsvaret af vores territorier er vores kampe forbundet. Men kun hvis vi står sammen i solidaritet, som vi gør nu til People’s Summit, kan vi skabe reelle løsninger. Vi fokuserer på livet her i Belém, hvor floderne løber sammen. Vi opfordrer til international solidaritet, befrielse af alle folk og en ende på alle former for undertrykkelse. Fra Amazonas til Palæstina, over hele verden, vil retfærdigheden sejre.”

  • Letícia Parangos, Friends of the Earth Brasilien.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!