Biler Debatmøde om el-køretøjer

12. marts 2010 · Kl. 11:51 Nyhed

Der er megen omtale af elektriske biler i medierne, og der er store økonomiske interesser involveret. Der kommer sjældent oplysninger frem om forskellige betænkeligheder ved, at elbiler fylder lige så meget og er lige så farlige som andre biler. Og hvad hvis el-biler blot betyder flere personbiler i en husstand og erstatter brug af cykel og kollektive transportmidler ?

El-biler er fritaget for registreringsafgift til og med 2015. Er det rimeligt fortsat at begunstige el-biler, eller vil det være bedre at satse helhjertet på at gøre den kollektive trafik elektrisk og udbygge den kollektive trafiks service? Hvor kommer strømmen fra i dag, og hvordan skal det ske i fremtiden? Hvordan kan man sikre, at øget el-forbrug ikke dækkes af fossile energikilder?

Disse spørgsmål og mange flere vil blive belyst ved oplæg og debat med Per Jørgensen Møller, formand for Dansk Elbilkomité og Thomas Budde Christensen, adjunkt, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring RUC samt Marianne Wier, Better Place Danmark.

Debatmødet er et samarbejde mellem Foreningen for Bæredygtig Trafik og NOAH Trafik. Det foregår tirsdag den 23. marts kl. 17 – 19.00 i Kulturhuset Støberiet, Blågårds Plads 3., lokale nr. 301. Alle er velkomne!

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!