Pressemeddelelse Danmark overtager EU-Formandskabet

Pressemeddelelse, København 1. juli 2025

Svag EU-regulering af afgrøder og produkter fra nye genteknikker vil ødelægge forbruger- og virksomhedsrettigheder

En del virksomheder og forskere lægger pres på EU for at lave en svagere regulering af nye genteknikker til landbrugs- og fødevaresektoren end reguleringen af genmodificerede organismer (GMO’er) har været indtil i dag. De seneste EU-formandslande har arbejdet på at blive enige om en svækket regulering af nye genteknikker – ofte kaldet NGT’er. Netværk for Risikovurdering og Mærkning af GMO er et netværk af danske natur- og miljøorganisationer, der ønsker, at Danmark under EU-formandskabet fra den 1. juli 2025 sikrer, at den nuværende regulering af genteknikker fortsætter, og at man således ikke svækker reguleringen.

Er NGT’er nyttige?

Helt grundlæggende er der uenighed om, hvorvidt NGT’er kan løse udfordringer i landbrugs- og fødevaresektoren. Støtter af NGT’er peger ofte på muligheder for hurtigere ændring af frø og planter og nævner for eksempel planter, der er mere robuste over for vind og vejr. Hidtil har fokus på markedsførte NGT-afgrøder imidlertid primært været på pesticidresistente planter, som er en tvivlsom udviklingsvej.

Samtidig peger NGT-kritikere på, at andre, mindre risikofyldte teknikker som Marker Assisted Selection (MAS) og Genomisk Selektion (GS) også kan reducere den tid det tager at udvikle sorter med ønskede egenskaber. Disse teknikker giver værdifuld information om gener, uden at være invasive som NGT’er som f.eks. CRISPR. MAS og GS er derfor alternativer, der kan anvendes i en række bæredygtige dyrkningsmetoder som økologisk, regenerativt, biodynamisk og permakulturlandbrug. 

Den farlige svækkelse af reguleringen

Genmodficerede organismer (GMO) defineres i EU som organismer, hvis genetiske materiale er ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering af organismer eller ved naturlige genetiske processer. I dag skal GMO-landbrugs- og fødevareprodukter ifølge EU’s Udsætningsdirektiv risikovurderes, være sporbare fra jord til bord og mærkes, før de kan markedsføres.

EU-Kommissionen ønsker imidlertid at ændre på definitionen af GMO’er, så organismer fra en del nye genteknikker ikke skal kategoriseres som GMO’er. Det er kombinationen af disse tre centrale værktøjer – risikovurdering, sporbarhed og mærkning - som EU ønsker at svække i reguleringen af NGT’er. EU-Kommissionen mener, at NGT-organismer kunne være opstået ved naturlige genetiske processer, og ønsker derfor at underlægge dem en svagere regulering end GMO’er. EU-Domstolen har imidlertid to gange fastslået, at organismer udviklet ved hjælp af disse nye genteknikker - NGT’er - skal gennem samme miljø- og sundhedsrisikovurdering som GMO’er forud for markedsføring, fordi NGT’ers uskadelighed ikke er dokumenteret. 

Vores netværks kritik af EU-Kommissionens forslag om en svækket regulering af NGT’er drejer sig om disse fem problemstillinger:

1. NGT’ers manglende præcision: NGT’er som CRISPR omtales ofte som meget præcise, men denne påstand hviler på en forsimplet forståelse af relationen mellem en organismes genom og dens egenskaber. NGT’er giver således risiko for såkaldte off-target-effekter, det vil sige utilsigtede ændringer i genomet, som kan have konsekvenser for organismens egenskaber. 

Denne forsimplede forståelse af organismers genom ses også i EU’s forslag om at opdele NGT-organismer i to klasser: NGT1-organismer, hvor der er foretaget op til 20 ændringer i genomet, skal ikke risikovurderes, mærkes eller gøres sporbare, hvilket vil betyde mindre kontrol og overvågning af risici ved disse NGT’er. Derimod skal NGT2-organismer, hvor der er foretaget mere end 20 ændringer i genomet, reguleres ligesom de nuværende genmodificerede organismer (GMO). Nogle forskere kritiserer denne forhandlede grænse ved 20 ændringer i genomet som en politisk løsning, der ikke stemmer overens med videnskabelig viden om de komplekse sammenhænge mellem en organismes genom og dens egenskaber.

2. Manglende information til virksomheder og forbrugere: Hvis NGT1-afgrøder ikke skal mærkes som GMO-organismer, kan det underminere forbrugernes ret til at vælge, især for dem der vil undgå genmodificerede fødevarer. Når gennemsigtigheden mindskes, kan det også skabe mistillid til landbrugs- og fødevaresektoren og skabe usikkerhed hos fødevarevirksomheder, der ønsker at kende indkøbte råvarers og produkters oprindelse og egenskaber.  

3. Svækket kontrol med genmodificerede organismer: Ved at fritage visse NGT-organismer fra den nuværende GMO-regulering, risikerer myndigheder og forskere at miste overblikket over, hvilke produkter der er i omløb, og mister derved muligheden for overvågning af påvirkninger af miljø og sundhed.  

4. Risiko for forurening og tab af økologisk certificering: NGT-afgrøder må ikke bruges i økologisk produktion, men utilsigtet spredning af NGT-afgrøder fra konventionelle marker kan føre til, at økologiske landbrug mister deres certificeringer, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser for landbrugene, og konsekvenser for fødevareindustriens forsyning med økologiske afgrøder og produkter.

5. Uklarhed om patentering og risiko for monopoldannelse: Hvis bioteknologiske virksomheder kan opnå patenter på planter, kan det føre til monopollignende tilstande og begrænse adgangen til afgrøder for mindre fødevarevirksomheder og landbrug. EU overvejer at forbyde patentering af NGT-afgrøder, men der er endnu ikke vedtaget en model, hvilket skaber juridisk usikkerhed.

Opfordring til den danske regering

Vi opfordrer den danske regering til at arbejde for, at EU’s Ministerråd overholder EU-Domstolens kendelser vedrørende NGT’er, og vedtager, at alle NGT’er godkendes efter EU’s Udsætningsdirektiv. Forbrugere og virksomheder har krav på risikovurdering, sporbarhed og mærkning af NGT’er, så de kan være sikre på, at nye afgrøder og produkter ikke forurener naturen eller er farlige for mennesker som følge af eksempelvis allergener eller toksiske forbindelser. Mærkning i hele værdikæden vil samtidig betyde, at forbrugere og virksomheder kan identificere og eventuelt fravælge NGT’er. EU-Parlamentet har vedtaget ændringsforslag om, at alle NGT'er skal mærkes og være sporbare fra jord til bord, og vi opfordrer den danske regering til som minimum at støtte op om dette.

*

Afsendere: de 17 organisationer i Netværk for Risikovurdering og Mærkning af GMO

Miljøbevægelsen NOAH

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Landsforeningen Praktisk Økologi

Landsforeningen Grøn Hverdag

Corporate Europe Observatory

Frie Bønder Levende Land

Frøsamlerne

Permakultur Danmark

Dansk Vegetarisk Forening

Demeterforbundet i Danmark

Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur

Landsforeningen for Økosamfund

Det Fælles Bedste

Københavns Fødevarefællesskab

IBP Farming

Make Impact Films

Biodynamiske Forbrugere