Atomkraft 9 danske og svenske miljøorganisationer opfordrer de svenske myndigheder til at offentliggøre analyser af svenske kernekraftværkers modstandsdygtighed overfor flystyrt

10. marts 2004 · Kl. 12:24 Pressemeddelelse

9 svenske og danske miljøorganisationer opfordrer de svenske myndigheder til at offentliggøre deres vurderinger af de svenske kernekraftværkers modstandsdygtighed overfor flystyrt

Svenske og danske miljøorganisationer underkender de konklusioner i Kärnkraftutredningens rapport ”Kärnkraftverkens säkerhet och strålskydd” (SOU 2003:100), som går ud på, at ingen yderligere foranstaltninger bør træffes på de svenske kernekraftværker for at sikre dem imod terrorangreb. Dette fremgår af de høringssvar, som for nyligt er blevet indleveret til det svenske Miljödepartement (SE NEDENFOR).

Kärnsakerhetsutredningens konklusioner, som er baseret på resultaterne fra en arbejdsgruppe under ledelse af Westinghouse Atom, der blev nedsat af Statens Kärnkraftinspektorat (SKI) i januar 2002, strider imod bedømmelserne i praktisk talt alle andre lande. Hvordan man er nået frem hertil, er stadigvæk uklart. De svenske evalueringer bliver totalt hemmeligholdte. Miljøorganisationerne kræver nu, at SKI lægger de beregninger frem, der har fået myndighederne til at drage disse konklusioner.

I Tyskland har strålebeskyttelsesinstituttet BfS (Bundesamt für Strahlenschutz) forlangt en lukning af fem af de ældste kernekraftreaktorer, fordi de ikke ville kunne modstå et terrorangreb i form af et flystyrt, i visse tilfælde end ikke fra et mindre fly. De tyske reaktorer er enten på alder med eller nyere end Barsebäck 2, Ringhals 1 og 2 og Oskarshamn 1 og 2 

I USA har det amerikanske kernekraftinspektorat NRC erkendt, at der ikke var taget højde for hverken forsætlige eller uforsætlige flystyrt i konstruktionerne af 96 % af de amerikanske kernereaktorer. 2 ud af 103 reaktorer i drift kan klare et styrt fra et mindre fly og 2 reaktorer et styrt fra et mindre og et mellemstort fly.

I modsætning hertil lyder SKI’s konklusion, at de ”svenske kernekraftværker tåler flystyrt”.

”Analyserne er helt og holdent foretaget af personer indenfor det etablerede kontrolsystem. Eksperterne er rekrutteret fra SKI og SSI og kernekraftindustrien selv. Man har ikke ønsket at involvere folk fra uafhængige analyseinstitutter eller det internationale forskermiljø”, udtaler Kjell Andersson, formanden for FMKK, der har presset på for at få udleveret de omtalte dokumenter.

Om mindre end to måneder træffer den svenske regering en beslutning om, hvor længe kernekraften i Sverige skal køre videre, herunder hvornår Barsebäckværket skal afvikles. Den embedsmand, der på den svenske regering forhandler med kernekraftindustrien om afvikling, har tilkendegivet, at han anser det for realistisk, at den kører videre i 40 år endnu. Eftersom de beregninger, der afgør kernekraftværkernes fysiske beskyttelse, bliver holdt hemmelige, kommer de ikke til at indgå i regeringens beslutningsgrundlag, fordi de bliver holdt udenfor den offentlige debat.

På grund af Barsebäck 2s nære beliggenhed til det danske hovedstadsområde har SKIs vurderinger af de svenske kernekraftværkers modstandsdygtighed overfor flystyrt ikke blot konsekvenser for den svenske befolkning, men også den danske.

Vi, de nedennævnte svenske og danske miljøorganisationer, opfordrer derfor SKI til hurtigst muligt at offentliggøre de omtalte dokumenter.

 

Folkkampanjen mot Kärnkraft-Kärnvapen (FMKK - www.folkkampanjen.se) kontaktperson: Kjell Andersson, tlf. +46 (0) 8-845844, (0) 8-314602, (om dagen (0) 8-4417087) E-mail: kj.andersson@chello.se

Miljöförbundet Jordens Vänner – Friends of the Earth Sweden (www.mjv.se), kontaktperson: Charly Hulten, tlf. +46 (0) 8 5 28 62 E-mail: inotherwords@swipnet.se

Det økologiske råd (www.ecocouncil.dk), kontaktperson: Christian Ege Jørgensen, tlf.. +45 33 18 19 33, E-mail: christian@ecocouncil.dk

NOAH – Friends of the Earth Denmark (www.noah.dk), kontaktperson: Kim Ejlertsen, tlf. +45 35 36 12 12, E-mail: kim@noah.dk

Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk), kontaktperson: Allan Andersen, tlf.. +45 39 17 40 35, E-mail: aa@dn.dk

O.V.E. (www.orgve.dk), kontaktperson: Ann Vikkelsø, tlf. +45 35 37 36 36 og +45 28 88 02 51, E-mail: annv@ove.org

Øko-net (www.eco-net.dk), kontaktperson: Lars Myrthu-Nielsen, tlf. +45 62 24 43 24, E-mail:  eco-net@eco-net.dk

Natur og Ungdom (www.natur-og-ungdom.dk), kontaktperson: Søren Meinert, tlf.. +45 86 22 58 99 og +45 28 72 95 21, E-mail: smeinert@smeinert.dk

Københavns Miljø- og Energikontor (www.kmek.dk), kontaktperson: Ann Vikkelsø, tlf.. +45 35 37 36 36 og +45 28 88 02, E-mail: kmek@sek.dk

For nærmere oplysninger kontakt:

Kjell Andersson, tlf. +46 (0) 8-845844, +46 (0) 8-314602, (om dagen +46 (0) 8-4417087) E-mail: kj.andersson@chello.se

Niels Henrik Hooge, tlf. +45 46 35 38 79 og +45 21 83 79 94, E-mail: nh_hooge@yahoo.d

Folkkampanjen mot Kärnkraft-Kärnvapens (FMKK) remissvar kan findes på www.folkkampanjen.se

Barsebäcksoffensivs (BBOFF) remissvar kan findes på NOAH – Friends the Earth Denmark’s hjemmeside www.noah.dk/energi

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!