Luftfarten på vej mod ”mission impossible”

Flytrafik Luftfarten i ”mission impossible”

  • 10. oktober 2017

Miljø- og udviklingsorganisationer fra fem kontinenter fordømmer i et brev til den internationale luftfartsorganisation, ICAO, et forslag om at bruge biobrændstoffer i fly [1]. Brevet er underskrevet af 96 ngo'er, fra Danmark er det NOAH og Rådet for Bæredygtig Trafik. Produktion af ​​biobrændstoffer, i det omfang der er tale om i forslaget, vil uundgåeligt føre til en kraftig stigning i brugen af palmeolie. Forslaget drøftes denne uge (11.-13. oktober) på ICAO’s konference om luftfart og alternative brændstoffer i Mexico City.

Ifølge ICAO’s "vision" vil luftfartsindustrien øge brugen af biobrændstoffer fra 20 millioner tons i 2025 til op mod 286 millioner tons i 2050, hvilket er mere end tre gange så meget, som den nuværende globale produktion af biobrændstoffer [2]. ”Visionen” skal ses i sammenhæng med ICAO’s forsøg på at bevare den store vækst i luftfarten, samtidig med at den prøver at fremstille sig selv som ”kulstofneutral” fra 2030 [3].

I sidste uge udgav Biofuelwatch en rapport [4], som viser, at det kun er palmeolie, som kan omdannes til flybrændstoffer i så stor skala, som ICAO har visioner om. Andre råstoffer vil ikke slå til enten på grund af tekniske hindringer eller af økonomiske årsager. ”De negative konsekvenser ved produktionen af palmeolie er veldokumenteret, men uanset råstof, leder ICAO’s forslag til mere skovrydning, flere klimaændringer, øget opkøb af fattiges jord og mere misbrug af mennesker og menneskerettigheder”, siger Jacob Sørensen fra NOAH.

Allerede nu er bioenergi ansvarlige for massiv skovødelæggelse, land grabbing, krænkelser af menneskerettigheder og tab af fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed. Men måske værst af alt, er det et påskud for at fortsætte den kraftige vækst i luftfarten.

”Luftfartsindustrien vil have det til at se ud som om, at grøn vækst er mulig. Deres løsning er at bruge mere biobrændstof, dvs. palmeolie, hvilket vil lede til øget rydning af regnskoven og øget udledningen af klimagasser,” siger Jacob Sørensen.

Kontaktpersoner:

Kontaktpersoner til [1]:

Noter:

[1] www.biofuelwatch.org.uk/2017/aviation-biofuels-open-letter

[2] Forslaget fra ICAO’s sekretariat “Proposed ICAO Vision on Aviation Alternative Fuels” findes på: icao.int/Meetings/CAAF2/Documents/CAAF.2.WP.013.4.en.pdf. Bemærk at alt potentielt tilgængeligt “alternative fuels” er biobrændstof.

[3] ICAO’s Assembly in October 2013 adopted a global aspirational goal of “carbon neutral growth from 2020”, see: icao.int/environmental-protection/Pages/A39_CORSIA_FAQ1.aspx

[4] Biofuelwatch’s rapport “Aviation biofuels: How ICAO and industry plans for “sustainable alternative aviation fuels” could lead to planes flying on palm oil” findes på biofuelwatch.org.uk/2017/aviation-biofuels.

Støt NOAHs arbejde

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel. Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.600). Tusind tak!