Madspild og plastemballage – Smid væk-plast løser ikke problemet med madspild i Europa – andre løsninger virker og bør bruges

Ny undersøgelse Engangsplast løser ikke problemet med madspild

Andre løsninger virker og bør bruges

  • 10. april 2018

Siden brugen af plastemballage til fødevarer blev almindelig i 1950'erne, er forbruget af plastemballage og mængderne af madaffald vokset og er nu på henholdsvis 30 kg og 173 kg per person per år i EU. 37 procent af de fødevarer, der sælges i EU, er pakket i plast. Dermed er plast det mest almindelige materiale til emballering af fødevarer.

Multipakning, småformatemballage og kosmetiske standarder er med til at skabe mere mad- og plastemballageaffald. Mademballage af plast belaster miljøet, og det er svært at genanvende. Heldigvis skyder der hele tiden nye initiativer frem, hvor der sælges fødevarer uden brug af engangsemballage, og hvor der er stærkt fokus på lokalt produceret mad.

Forenklinger og antagelser i livscyklusanalyser er medårsag til, at vi forbruger så meget fødevareemballage og smider så meget mad væk, som vi gør. Livscyklusanalyser har tendens til at favorisere komplekse emballagedesign, som er umulige at genbruge eller genanvende. Resultatet er plastemballage designet til forbrænding.

Undersøgelsen udgives samtidig på engelsk, spansk, fransk, tysk og dansk.

Gå til NOAHs nye udgivelse.

Støt NOAHs arbejde

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel. Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.600). Tusind tak!