ceta

CETA Den trojanske aftale under pres

På trods af, at Danmark har godkendt EU’s handelsaftale med Canada, CETA, fortsætter kampen for at stoppe den uretfærdige og ubæredygtige aftale.

  • 19. september 2017

Den 6. september bad den belgiske regering EU-Domstolen om at tage stilling til lovligheden af aftalens særdomstol, hvor udenlandske virksomheder kan sagsøge EU’s medlemsstater. At EU ikke af sig selv har bekræftet dette, er dog uforståeligt. Hvis EU-Domstolen konstaterer uforenelighed, vil det sætte godkendelsen af CETA i tvivl. Særdomstolene er blevet kritiseret af en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og fagforeninger. Senest har Polen truet med at ville blokere CETA pga. særdomstolen.

Samtidig forlyder det, at Trump’s regering forbereder et opgør med særdomstolene i forbindelse med genforhandlingen af NAFTA (den Nordamerikanske handelsaftale mellem Canada, Mexico og USA). Da det gælder Canada, kan det måske få indirekte indflydelse på CETA. Det er dog stærkt usikkert, om Trump i sidste ende vil stoppe særdomstolene.

Det er således en broget alliance, der besværliggør den endelige godkendelse af CETA inden den når i mål, og aftalen får mulighed for at slippe sit trojanske indhold ud.

Men der kæmpes også på den anden side. EU-Kommissionens formand Jean Claude Juncker har annonceret et initiativ til at lette vedtagelsen af nye handelsaftaler via introduktion af en ny model for vedtagelse af aftalerne. Den nye model indebærer opdeling af aftaler i to dele. Langt de fleste kapitler i handelsaftaler falder ind under EU's enekompetence, hvilket betyder, at disse kan godkendes af Europa-Parlamentet og EU's regeringer som repræsenteret i Rådet. Det vil sige, at vedtagelse i de nationale parlamenter ikke behøves. Dette gælder dog ikke særdomstolene. Strategien er således at få vedtaget hovedparten hurtigt og tage kampen om særdomstolene for sig for at kunne presse kontroversielle aftaler igennem. Samtidig vil CETA allerede blive anvendt, med undtagelse af særdomstolene og få andre dele, fra næste uge, på trods af at mange EU-lande ikke har godkendt aftalen.

Læs mere om CETA og særdomstolene:

https://noah.dk/materiale/giftig-handel-hvordan-handelshensyn-tilsidesaetter-lovgivning-om-hormonforstyrrende

https://noah.dk/materiale/eucanada-handelsaftale-udsalg-af-demokrati-miljo-og-offentlige-tjenesteydelser

https://noah.dk/materiale/de-transatlantiske-handelsaftalers-indflydelse-pa-den-danske-svinesektor

https://noah.dk/materiale/investment-court-system-isds-i-forklaedning

https://noah.dk/materiale/de-skjulte-omkostninger-i-eus-handelsaftaler

 

Støt NOAHs arbejde

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel. Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.600). Tusind tak!