Due Diligence- Om virksomheders ansvar

Transnationale virksomheder indgår i et system baseret på udnyttelse af, at der ikke alle steder bliver ført tilsyn med miljøstandarder og menneskerettigheder.

Vi ser mange sager om virksomheder, der har fabrikker med horrible arbejdsforhold og projekter, som leder til miljøforurening eller enorm klimabelastning. Det er en næsten umulig opgave for både nationale og internationale instanser at forhindre disse ødelæggelser. Derfor er der brug for et skarpere tilsyn med virksomhedernes værdi- og forsyningskæder. Dette kan gøres gennem lovgivning om due diligence.

Due diligence-begrebet dækker over den nødvendige analyse, der skal foretages af forskellige forhold forud for en investering og forretningsgang. I denne sammenhæng betyder det, at en virksomhed skal foretage konsekvensanalyser for menneskerettigheder og miljø i deres forretninger og værdikæder.

Det tætteste, vi kommer på dansk er begrebet ’rettidig omhu.’ Et begreb, der henviser til, at virksomheder udviser omhu i forbindelse med deres drift, så de ikke udsættes for uforudsete konsekvenser. Begrebet henviser dog ikke nødvendigvis til arbejdstagerrettigheder eller miljøskadelige aktiviteter og er derfor ikke altid dækkende i denne sammenhæng.

Nogle Europæiske lande har allerede vedtaget nationale love for due diligence og flere er på vej i samme retning. Det har fået EU til at tage initiativ til et samlet direktiv, der skal ensrette EU-landenes lovgivning på området. Det kaldes EU-direktivet vedrørende virksomheders due diligence for bæredygtighed.

Direktivet blev præsenteret første gang i 2020 og har gennemgået mange forandringer. Det, der først var meget ambitiøst, er sidenhen blevet til et stykke lovtekst uden særlig gennemslagskraft. Dette kan dog ændres igen, hvis der i direktivet bliver taget højde for følgende:

1. Civile skal have bedre vilkår i retssystemet. Det gælder blandt andet flere ressourcer til at føre erstatningssager samt en retfærdig fordeling af bevisbyrden for den skadelidte og virksomheden, der har påført skaden. Lige nu er fordelingen uligevægtig til virksomhedernes fordel.

2. Loven indeholder en begrænset liste over menneskerettigheder og miljøstandarder, den bør i stedet dække alle menneskerettigheder og miljøstandarder. Loven bør referere til alle internationale standarder for menneskerettigheder. På den måde er der ingen smuthuller.

3. Direktivet bør læne sig op ad internationale standarder angående due diligence, dermed kan det dække alle forretningsforbindelser uanset, om det er korte eller længerevarende samarbejder.

4. Due diligence skal skrives ind under de generelle forpligtelser i det endelige direktiv, så det ikke bliver op til virksomhederne at definere det gennem deres kontrakter.

5. Direktivet bør pålægge alle virksomheder konkrete forpligtigelser til både at udvikle og gennemføre en effektiv omstillingsplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalen. Forpligtigelser, der skal kunne håndhæves af domstole og offentlige myndigheder

6. Direktivet skal gælde alle virksomheder uanset størrelse samt finans- og investeringssektoren.

Læs mere om direktivet, de seks punkter og hvorfor det er nødvendigt i rapporten Retten. Den kan du finde her.