Fødevarekrisen, global opvarmning, ressourcekrisen, stigende social ulighed, finanskrise, energimangel og stigende problemer med stress og “ondt i livet” er alle symptomer på, at der er noget grundlæggende galt med måden, vi har indrettet vores samfund på. Men hvor symptomerne synes krystalklare og problemerne allestedsnærværende, er årsagerne og løsningerne mindre åbenlyse.

Den centrale drivkraft bag alle disse kriser, der både forbinder og forstærker dem, er det moderne samfunds konstante stræben efter økonomisk vækst og øget forbrug. Med stigende velstand i især den mest velstillede del af verden øges det materielle forbrug på næsten alle områder og sætter dermed klodens miljø og klima, naturens ressourcer og det sociale liv under pres. Dette viser sig på mange områder: Fx når forbruget af kød stiger, og der dermed lægges beslag på landbrugsarealer til dyrkning af foderafgrøder, så presses de globale fødevareressourcer med stigende priser og knaphed på mad i den fattigste del af verden til følge. Eller når forbruget af metal og energi stiger i kølvandet på det voksende materielle forbrug og derved sætter verdens knappe ressourcer og det globale klima under pres.

En væsentlig primus motor bag den økonomiske vækst er den globale ulighed, hvor den rige del af verden gennem international handel drager ensidig nytte af fattige landes naturressourcer og arbejdskraft. Økonomisk vækst bygger således på global ulighed, som væksten samtidig er med til at uddybe.

Men også på det nære plan har vækstsamfundet negative konsekvenser: Det stigende forbrug og kravet om fortsat stigende produktivitet indebærer både større usikkerhed og øget tidspres på såvel arbejdspladsen som i det øvrige liv. Resultatet er bl.a. stress og udbrændthed.

Der er et presserende behov for at sadle om og erstatte vækstsamfundet med en anden samfundsudvikling. En udvikling, som baserer sig på modvækst i form af en reduceret økonomisk aktivitet og et lavere materielt forbrug i den rige del af verden. For at opnå dette, skal drivkræfterne bag den økonomiske vækst identificeres, og der skal formuleres en politik, som “indkapsler”, uskadeliggører og omdirigerer disse. Samtidig skal der udvikles bæredygtige visioner for alternative måder at indrette samfund og hverdagsliv på, som bygger på andre værdier end vækstsamfundets. Værdier som: Oplevelser i fællesskab frem for individualistisk forbrug, ud i naturen og den nære verden frem for ind i forbrugets verden, lokalsamfund frem for globalisering, markedet på menneskers vilkår frem for på kapitalismens, personlighed og fælles ansvarlighed frem for individualisme og bevægelse frem for mobilitet. Alternativerne til det herskende vækstparadigme skal formuleres både som en radikal vision og som konkrete og praktiserbare løsninger.

Det mener NOAH Modvækst

Vækstsamfundet er uforeneligt med bestræbelsen på at skabe et bæredygtigt samfund (globalt, nationalt og lokalt såvel som socialt og miljømæssigt). Modvækst i betydningen aftagende økonomisk aktivitet og faldende forbrug skal derfor udgøre en hjørnesten inden for alle dele af samfundet.

Bestræbelsen på at nytænke den økonomiske udvikling gennem modvækst rummer mulighed for at skabe nye og bedre vilkår for samfundet og for et indholdsrigt og meningsfyldt hverdagsliv.

Læs mere

Kontakt

Marie Holt Richter

Undervisning i bæredygtig udvikling, modvækst

John Holten Andersen

Modvækst