Underskriftindsamling til fordel for lokalt ejet vedvarende energi

- skriv under her: Lokalt ejet vedvarende energi – Ja tak!


Vi har endelig opnået bred politisk opbakning i Folketinget til, at Danmark i fremtiden skal hente den nødvendige energi fra vedvarende og fornyelige energikilder.

Men det er langt fra ligegyldigt, hvordan omstillingen til vedvarende energi gennemføres.

Folketingets flertal og EU fører en politik, der vil overlade fremtidens energiforsyning til store kommercielle energiselskaber og kapitalfonde.

Vi ønsker på linje med mange miljøorganisationer, andelsselskaber og kommuner i Danmark og EU lokalt ejerskab til energiproduktionen.

Lokalt ejet vedvarende energi eller Community Power kan defineres på forskellige måder. Det centrale er, at forbrugerne har størst muligt medejerskab – forbrugere kan eje anlæg til egen energiproduktion ved deres bolig eller virksomhed eller eje andele i andelsejede selskaber eller kommunen kan på borgernes vegne eje fælles anlæg til el- og varmeproduktion. Disse ejerformer dækker i dag stadig langt den største del af varmeproduktionen i Danmark.

Andelsejede selskaber og kommunale selskaber var også for 15-20 år siden den helt overvejende ejerform i dansk elproduktion. Disse selskaber var gennem lovgivning ”hvile-i-sig-selv” selskaber, som ikke udbetaler udbytte til ejerne. De privatejede vindmøllelaug, der var og er organiseret som interessentskaber, kunne udbetale udbytte til andelsejerne, men udbyttet var ofte beskedent.

Det blev ændret i årene fra 1999, da Folketingets flertal ændrede lovgivningen, så den implementerede EU’s direktiver om indførelse af et frit indre energimarked. Der blev åbnet for, at alle kunne eje elproducerende anlæg og hente udbytte på salget af el.

I årene derefter købte DONG en stor del af de kraftværker, som var ejet af kommuner og forbrugerejede andelsselskaber.

I 2003 krævede EU Kommissionens konkurencedirektorat, at de kommunalt og forbrugerejede selskaber solgte kraftværker til andet selskab, hvilket betød, at Vattenfall kom ind som ejer af tre store kraftværker og et par mindre. E.on kom også ind som ejer af mindre værker.

Vindmøller kan i dag ejes af alle, som har adgang til stor kapital til at investere. Møller på havet og de planlagte kystnære møller sendes i udbud, hvor kun store kapitalstærke investorer har reel mulighed for at deltage. Ved opstilling af møller på land og i de ”kystnære” parker skal lokale borgere dog tilbydes køb af andele svarende til 20 %.

Det er stadig muligt juridisk set at etablere vindmøller på land, som er ejet af lokalbefolkningen, men det er svært for lokale borgerinitiativer at konkurrere med store investorer, som tilbyder jordejerne store gevinster. Vi prøver at påvirke politikerne til at sikre, at gevinsterne ved vindmøllers opstilling og produktion kommer alle i lokalsamfundet til gode.

Vedvarende energikilder som sol, vind, naturvenlig vandkraft, bølgekraft og geotermisk varme findes lokalt, og der er brug for ”mange bække små” for at dække samfundets behov.

Det giver mulighed for lokalt ejerskab med økonomiske og sociale fordele for lokalområder.

Det kan give indtægter og arbejdspladser, der hvor energianlæg placeres. Lokalt udbytte af energianlæggene giver større lokal opbakning og skaber udvikling i lokalområderne.

Se mere på www.communitypower.eu

 

Gode eksempler på lokalt ejerskab i Danmark

Der er en række gode danske eksempler på lokalt ejerskab til vedvarende energianlæg, som medfører lokale indtægter og udvikling. Flere forskellige energiformer og ejerskaber på Samsø og Ærø. Vindmøller i Hvide Sande og Hvidovre. Solenergi i Skive kommune. For blot at nævne nogle.

Vi vil her kort introducere nogle eksempler på det, der bredt kan kaldes ”community power” og give links til flere informationer.

Du kan også læse om forskellige modeller for lokalt ejerskab med lokale fordele i disse to publikationer udgivet af vores samarbejdspartner Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi:

Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder. Af Rambøll for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Januar 2013.   http://kortlink.dk/folkecenter/d5ps                                                                                                    Her er bl.a. projektet med tre vindmøller på havnen i Hvide Sande beskrevet. De ejes 80 % af en lokal fond og 20 % af lokale beboere i byen.

Tid til energidemokrati i Danmark af Preben Maegaard, Jane Kruse, Kirsten Hasberg, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi – EUROSOLAR Danmark November 2010. http://kortlink.dk/folkecenter/gv9c

Eksempler

Heldigvis er der et stort antal eksempler på lokal og fællesejet energiproduktion i Danmark. Vindmøllelaug bestående af lokale borgere var den dominerende ejerform for for vindkraft i Danmark i 1980erne til 1990erne. Indtil 1998 var det et krav for medejerskab at man havde bopæl i lokalområdet.

København

Middelgrunden Vindmøllelaug er et privat interessentskab stiftet i maj 1997. Møllelauget er oprettet som et interessentskab med 40.500 andele. I et I/S er der solidarisk hæftelse. Initiativtagerne kom fra kredsen omkring Københavns Miljø- og Energikontor.

Hvidovre Vindmøllelaug blev oprettet november 2007 på initiativ af lokale som et interessentskab med10.700 andele. Andelene i lauget blev solgt for 4.995 kr pr. stk. http://www.hvidovrevindmollelaug.dk/

Samsø. Her er både private og kommunen involveret som ejere af anlæg, som en del af projekt Vedvarende Energi-Ø. Samsø nåede sit mål om “100 % vedvarende energi” i 2007. Det næste mål er at gøre Samsø fri for fossile brændsler i 2030. Se mere på hjemmesiden http://energiakademiet.dk/vedvarende-energi-o/

Ærø. Her er både private og kommunen involveret i projekt Vedvarende Energi-Ø. Læs om lokale initiativer på http://www.aeroe-emk.dk/index.htm

Videofilm. NOAH Energi og Klima har som bidrag til fortællingen om Community Power produceret to videofilm med eksempler fra Ærø, Samsø og Bornholm, som kan ses på kortlink.dk/youtube/ke8s  og  kortlink.dk/youtube/kdqb

 Solvarme fællesanlæg – inklusiv fjernvarme

Fællesejede solvarmeanlæg til opvarmning har i de senere år fået en betydelig udbredelse. Nogle anlæg er ejet af institutioner, boligforeninger og kommuner, men langt den største vækst har været hos de forbrugerejede lokale kraft-varmeværker. Langt de fleste anlæg er etableret uden økonomisk støtte fra staten. Kun nogle få har fået udviklingsmidler, fordi de har etableret sæsonlagre, der kan lagre varme fra sommer til vinter.

En meget stor del af solfangerne til store anlæg både i Danmark og nabolande produceres af firmaet Arcon i Nordjylland. Se mere på http://www.arcon.dk/NY_Referencer.aspx

En stor del af anlæggene på fjernvarmeværker kan følges på denne hjemmeside http://www.solvarmedata.dk/index.asp?secid=227 (gør kortet større, så du kan se de enkelte værker. Klik på mærket, så kommer der oplysninger både om produktion og data om værket)


Kommunalt engagement og ejerskab

Der er også en række kommuner, som har engageret sig i omstilling til vedvarende energi og ejer anlæg på deres bygninger.

Skive Kommune

Skive Kommune er gået forrest med udnyttelse af solenergi både til varme og el. http://www.energibyenskive.dk/

Solvarmeanlæg i Skive kommune. Skive Kommune startede med solvarmeanlæg i 1994 ved anlæggelsen af 375 m2 stort solfanger ved Højslev skole. Med anlæggets størrelse kunne skolen nedsætte det årlige totale varmeforbrug med mindst 25 %. Om sommeren leverer anlægget overskudsproduktionen til det lokale fjernvarmeselskab Søby-Højslev Fjernvarme. Det blev starten på en række anlæg på kommunens bygninger. Samtlige skoler og mange andre institutioner får i dag energi fra solfangere. Skive har nu omkring 3.000 m2 solvarmeanlæg på deres bygninger.

http://www.energibyenskive.dk/da/kommune/energibesparende-foranstaltninger/solvarme/

Solcelleanlæg. Også med el-produktion på solceller er Skive Kommune gået forrest. Solcellerne bliver fordelt på mange af kommunens bygninger. Nu er der planer om samlet 10.000 m2 solceller. Kommunens nye rådhus er også dækket af solceller. http://www.energibyenskive.dk/da/kommune/energibesparende-foranstaltninger/solceller/

Ærø Kommune

Ærø kommune har ligesom Samsø kommune bakket op om lokale initiativer og medvirker i projekter om Ærø som Energi-Ø.

Lokalbefolkningen på Ærø har siden starten af 80’erne arbejdet for at gøre øen selvforsynende med vedvarende energi. Uden den lokale opbakning og de lokale initiativer ville det ikke have været muligt at nå så langt, som øen er i dag på energiområdet. Der er fortsat bred opbakning til projektet om at gøre øen selvforsyndende med vedvarende energi. Øen bliver betragtet som en af de førende vedvarende energi-øer i verden.

Forskellig anlæg og organiseringen er beskrevet i NOAH Energi og Klimas videofilm del 2 på https://www.youtube.com/watch?v=FlkUkB0xcgw

 

cp

Community Power er et projekt i 12 europæiske lande, der har til formål at gøre det lokale ejerskab til motoren i forøgelsen af den vedvarende energi.

co-funded-iee-horiz_en

Forfatterne er eneansvarlige for indholdet på denne side. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis EU’s synspunkter. Hverken EASME eller EuropaKommissionen er ansvarlig for, hvordan oplysningerne anvendes.