Svinevalg
Svinevalg

Gør valget til et svinevalg

Slutter
Rådhuspladsen - Axelborg

Noget er i gang. Kan du mærke det? Over hele Danmark rejser folk sig for det, vi ikke længere vil acceptere: forurenet drikkevand, døde fjorde og millioner af grise, der aldrig ser dagslys. Alt sammen konsekvenserne af en alt for intensiv svineproduktion.

Vi er blevet en bevægelse - og nu tager vi den med til valgkampen.

Søndag den 22. samles vi i København for at sende et klart signal: Dette valg er et SVINEVALG.

Vi er lærere, sygeplejersker, studerende, landmænd, bedsteforældre og børn. Vi er dem, der drikker vandet, bader i fjordene og ikke længere vil kigge væk. Og vi er flere end nogensinde.

Vi kræver:
Fjorde med liv - ikke iltsvind
Rent drikkevand - nu og for vores børnebørn
Et dyreliv, vi kan være bekendt

De politikere, vi snart vælger ind, skal levere reel forandring - ikke valgflæsk.

Vi mødes på Rådhuspladsen kl. 11. Herfra vandrer vi side om side det korte stykke hen til Axelborg - landbrugslobbyens hovedkvarter - og slår ring om alt det, politikerne og landbrugslobbyen i alt for mange år har forsømt - vores natur og grisene i landbruget.

Det her er vores mulighed for at lave en stærk markering lige før valget. Du kan være med til at gøre forskellen. Mød op. Tag én med. Vis, at vi er mange nok til, at ingen politikere længere kan kigge den anden vej.

Det her bliver stort.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!