Kampagne mod CCS
NOAH Energi og Klima har siden 2002 arbejdet mod, at CCS (Carbon Capture and Storage) blev et instrument for den danske klimapolitik. Vi så fra starten, at der var en stor risiko for, at CO2-lagring kom ind ad bagdøren uden offentlig debat.
Vi har derfor skrevet artikler og debatindlæg, lavet høringsbesvarelser, deltaget i – og arrangeret – offentlige møder om emnet. Vi har udarbejdet en stor hjemmeside, både på dansk og engelsk. Vi har udarbejdet en rapport, der påviser, at CCS slet ikke kan bidrage til at begrænse udledningen af CO2 i det omfang, det hævdes af tilhængerne. Vi har deltaget i møder og demonstrationer sammen med foreningen Nej til CO2-lagring og haft foretræde for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Vi forsøger nu i 2011 at skaffe flertal for kravet om, at Folketinget vedtager, at CCS/CO2-lagring ikke skal være en del af dansk klima- og energipolitik.
Dette krav støttes p.t. af Danmarks Naturfredningsforening; Greenpeace; Nej til CO2-lagring; VedvarendeEnergi og Bürgerinitiative gegen das CO2-Endlager.
______________________________________
10 argumenter imod CCS
1. Klima – timing
Hvis CCS bliver færdigudviklet i 2020 vil kun 3 % af de globale CO2-udledninger fra kulfyrede værker fra 2010 til 2030 kunne undgås. Kun ca. 10 % af de globale CO2-udledninger fra kulfyrede anlæg fra 2010 til 2050 kunne undgås. Dvs. at ca. 90 % af CO2-udledningerne fra 2010 til 2050 vil gå til atmosfæren og i stor målestok bidrage til den globale opvarmning.
2. Energi. Energiregnskab. Klimaeffektivitet
Det vil kræve 25-40 procent mere energi at opfange ca. 85 procent af CO2’en på et værk. Når produktion af denne ekstra energi, opførelse af CCS-anlæg, bygning af transportinfrastruktur og udslip fra andre aktiviteter medregnes, betyder det, at kun 70-75 procent af CO2-udledningerne kan undgås på det enkelte værk.
3. Energiplanlægning
Krav om, at nye kulfyrede værker skal være ”CCS-parate”, vil blot åbne for bygning af endnu flere kulkraftværker. Disse værker vil kunne køre i mange år uden CCS, alt imens man venter på, at teknologien udvikles. CCS er en storskala-teknologi knyttet til store CO2-udledere som kraftværker og sværindustri, og CCS gør værkerne så meget dyrere, at de vil komme til at køre døgnet rundt og levere grundlast. Det passer dårligt sammen med vedvarende energi som sol og vind, der svinger i produktionen. I et bæredygtigt energisystem baseret på vedvarende energi er der brug for mindre, decentrale kraftvarmeværker, der kan fyres med biomasse, og som kan tilpasses produktionen af energi fra sol og vind.
4. Mennesker, samfund og miljø
CCS vil forlænge ’kulalderen’ med de skader på menneskers helbred, på natur og miljø og lokale samfund, der følger med brydningen af kul. CCS kræver store ekstra mængder vand. [+ 60-120 % vandforbrug; + 30-180 % kølevand]. Ved værker, der ikke ligger ved havet, vil det mange steder forværre manglen på ferskvand.
5. Finansiering
Et fuldt CCS-anlæg inkl. transport mv. vil koste 5-25 mia. kr. Hertil kommer omkostninger til etablering af lager, drift og overvågning samt brydning og transport af ca. 40 % mere kul. Det bliver så dyrt, at intet CCS-anlæg vil blive opført uden massiv offentlig støtte.
6. Offentlig prioritering
CCS kan som nævnt kun udvikles med store offentlige tilskud. Disse midler kan ikke bruges to gange, så CCS er en konkurrent til investeringer i vedvarende energi (VE) og energieffektivisering. Det ses bl.a. i EU’s genopretningsprogram fra 2009.
7. Sikkerhed
Udsivende CO2 fra kompressionsanlæg, pipelines, injektionsanlæg og nye borehuller samt fra forkastninger, forladte dårligt forseglede borehuller og sprækker i undergrunden kan ødelægge grundvand. Sker det fra lagre i geologiske formationer under havbunden, vil det påvirke havmiljøet negativt. I koncentrationer over 5 % er CO2 livsfarligt for mennesker og dyr.
8. Lageransvar
EU’s CCS-direktiv giver mulighed for at operatøren hurtigt kan overlade ansvaret til det offentlige. NOAH mener, at operatøren af et CO2-lager skal pålægges det fulde ansvar for mængden af CO2 i lageret og stille sikkerhed for en længere årrække.
9. CDM
Hvis CCS godkendes under CDM – en af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer – får de rige lande fordelen via de mange nye kreditter fra CCS i udviklingslandene. Kvoteprisen vil falde, og den hjemlige reduktionsindsats vil aftage. Det giver mindre plads til VE og energieffektiviseringer. Få, relativt veludviklede udviklingslande vil få størstedelen af projekterne – og den allerede eksisterende skævhed i CDM vil øges. CCS vil få samme gøgeungeeffekt på CDM som industrigassen HFC-23 har haft.
10. Offentlig debat og accept
Kulindustrien og den øvrige CCS-lobby er klar over risikoen for modstand mod CCS i offentligheden. De påvirker derfor politikerne til hurtigt at give tilsagn om offentlige tilskud til forskning, udvikling og demonstration af CCS. Den strategi er lykkedes i flere lande – og i EU.
1. Klima – timing
Hvis CCS bliver færdigudviklet i 2020 vil kun 3 % af de globale CO2-udledninger fra kulfyrede værker fra 2010 til 2030 kunne undgås.
Kun ca. 10 % af de globale CO2-udledninger fra kulfyrede anlæg fra 2010 til 2050 kunne undgås.
Dvs. at ca. 90 % af CO2-udledningerne fra 2010 til 2050 vil gå til atmosfæren og i stor målestok bidrage til den globale opvarmning.
2. Energi. Energiregnskab. Klimaeffektivitet
Det vil kræve 25-40 procent mere energi at opfange ca. 85 procent af CO2’en på et værk. Når produktion af denne ekstra energi, opførelse af CCS-anlæg, bygning af transportinfrastruktur og udslip fra andre aktiviteter medregnes, betyder det, at kun 70-75 procent af CO2-udledningerne kan undgås på det enkelte værk.
3. Energiplanlægning
Krav om, at nye kulfyrede værker skal være ”CCS-parate”, vil blot åbne for bygning af endnu flere kulkraftværker. Disse værker vil kunne køre i mange år uden CCS, alt imens man venter på, at teknologien udvikles. CCS er en storskala-teknologi knyttet til store CO2-udledere som kraftværker og sværindustri, og CCS gør værkerne så meget dyrere, at de vil komme til at køre døgnet rundt og levere grundlast. Det passer dårligt sammen med vedvarende energi som sol og vind, der svinger i produktionen.
I et bæredygtigt energisystem baseret på vedvarende energi er der brug for mindre, decentrale kraftvarmeværker, der kan fyres med biomasse, og som kan tilpasses produktionen af energi fra sol og vind.
4. Mennesker, samfund og miljø
CCS vil forlænge ’kulalderen’ med de skader på menneskers helbred, på natur og miljø og lokale samfund, der følger med brydningen af kul. CCS kræver store ekstra mængder vand. [+ 60-120 % vandforbrug; + 30-180 % kølevand]. Ved værker, der ikke ligger ved havet, vil det mange steder forværre manglen på ferskvand.
5. Finansiering
Et fuldt CCS-anlæg inkl. transport mv. vil koste 5-25 mia. kr. Hertil kommer omkostninger til etablering af lager, drift og overvågning samt brydning og transport af ca. 40 % mere kul. Det bliver så dyrt, at intet CCS-anlæg vil blive opført uden massiv offentlig støtte.
6. Offentlig prioritering
CCS kan som nævnt kun udvikles med store offentlige tilskud. Disse midler kan ikke bruges to gange, så CCS er en konkurrent til investeringer i vedvarende energi (VE) og energieffektivisering. Det ses bl.a. i EU’s genopretningsprogram fra 2009.
7. Sikkerhed
Udsivende CO2 fra kompressionsanlæg, pipelines, injektionsanlæg og nye borehuller samt fra forkastninger, forladte dårligt forseglede borehuller og sprækker i undergrunden kan ødelægge grundvand. Sker det fra lagre i geologiske formationer under havbunden, vil det påvirke havmiljøet negativt. I koncentrationer over 5 % er CO2 livsfarligt for mennesker og dyr.
8. Lageransvar
EU’s CCS-direktiv giver mulighed for at operatøren hurtigt kan overlade ansvaret til det offentlige. NOAH mener, at operatøren af et CO2-lager skal pålægges det fulde ansvar for mængden af CO2 i lageret og stille sikkerhed for en længere årrække.
9. CDM
Hvis CCS godkendes under CDM – en af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer – får de rige lande fordelen via de mange nye kreditter fra CCS i udviklingslandene. Kvoteprisen vil falde, og den hjemlige reduktionsindsats vil aftage. Det giver mindre plads til VE og energieffektiviseringer. Få, relativt veludviklede udviklingslande vil få størstedelen af projekterne – og den allerede eksisterende skævhed i CDM vil øges. CCS vil få samme gøgeungeeffekt på CDM som industrigassen HFC-23 har haft.
10. Offentlig debat og accept
Kulindustrien og den øvrige CCS-lobby er klar over risikoen for modstand mod CCS i offentligheden. De påvirker derfor politikerne til hurtigt at give tilsagn om offentlige tilskud til forskning, udvikling og demonstration af CCS. Den strategi er lykkedes i flere lande – og i EU.
