Artmoney

Kristian von Hornsleth

Kristian von Hornsleth lavede Artmoney-plakat nr. to inspireret af et tekststykke af musikeren Peter Sommer ‘Spiller du med eller spiller du død’.

NOAH i samarbejde om kunst og miljø

NOAH samarbejder med kunstprojektet Bank of International Artmoney om en række utraditionelle initiativer. For eksempel trykker tidsskriftet Miljøsk originale Artmoney-værker som plakater.

En række udvalgte danske og internationale Artmoney-kunstnere har ladet sig inspireret af uddrag fra sangtekster og lavet en række originale værker, der på unik vis forener kunst og bæredygtighed.

Paul Kleefeld lavede det første værk i 2006 inspireret af Peter Sommers tekststykke ”Du gør ingenting og det ændrer alt”.

Siden har kunstnere som for eksempel Kristian von Hornsleth bidraget til serien, der trykkes som plakat i Miljøsk.

- Plakaterne er en fusion mellem Irmas kunstposer og ungdoms-bladenes idolplakater med et klart miljøpolitisk budskab, siger redaktør på Miljøsk, Dan Boding-Jensen.

Udstil de originale Artmoney-plakater
‘Du gør ingenting – og det ændrer alt’ er en udstilling af de første 14 Artmoney-værker.

Har du et godt udstillingssted og vil udstille de 14 værker, kan du kontakte Det Grønne Hus i Køge og lave en aftale om lån af udstillingen.

Kontakt venligst Anders Kildegaard Knudsen hos Det Grønne Hus på telefon 56 67 60 74 eller på mail akk@detgroennehus.dk

Udstillingen kan frem til d. 30. april ses hos Soupanatural i Sankt Peders Stræde 31, København K.

Betal med Artmoney
Plakaterne og udstillingen af plakaterne er en del af et større samarbejde mellem Bank of International Artmoney og Miljøbevægelsen NOAH. Samarbejdet består derudover af følgende initiativer:

  • Støt NOAH med hjemmelavede pengesedler. Kunstnere og private fra hele verden kan støtte NOAH økonomisk med hjemmelavede pengesedler. Se hvordan her.
  • Betal dit abonnement på Miljøsk med Artmoney. NOAH har som den første miljøorganisation i verden besluttet at acceptere Artmoney som betalingsmiddel og modtager Artmoney for nytegning af et abonnement på tidsskriftet Miljøsk. Bestil Miljøsk her.

Læs mere om kunstprojektet Artmoney på www.artmoney.org.