tin

Smartphones ødelægger miljøet

Tin i elektronisk udstyr er skyld i ødelagte skove, tabt landbrugsland og lokale fiskeres ruin

  • 12. april 2012

Hent rapporten 'Mining for smartphones: the true cost of tin' som PDF nedenfor.

Billeder i høj opløsning af ødelæggelser forårsaget af tin-minedrift på Bangka Island kan downloades gratis til redaktionelt brug under pressemeddelelsen

***

Dette år vil der igen ligge masser af smartphones under juletræet. Desværre viser en ny rapport, at smartphones er dræbende for miljøet.

Halvdelen af alle danske hjem råder over mindst én smartphone[1]. De indeholder metaller, f.eks. kobber, guld og tin, som skader mennesker og miljø, når de indvindes. En ny rapport fra Miljøbevægelsen NOAHs internationale netværk har undersøgt de miljømæssige og sociale konsekvenser ved indvinding af tin i Indonesien. Indvindingen er kædet sammen med ødelæggelsen af ​​skove, landbrugsjord, koralrev og lokalsamfund. Rapporten påpeger at en tredjedel af verdens tin produceres i Indonesion, og at bl.a. Apple og Samsung med stor sandsynlighed får tin herfra. Dermed bærer de en stor del af skylden for belastningen af miljø og natur omkring minerne.

Mads Kjærgaard Lange, talsperson for NOAH Bæredygtighed, udtaler: Undersøgelsen fra Friends of the Earth beskriver de miljømæssige og sociale omkostninger ved produktionen af smartphones og andet elektronisk udstyr.

Der er ca. to gram tin i hver mobiltelefon, men producenterne fortæller kun sjældent, hvor de har tinnet fra. Apple og Samsung har således ikke indvilget i at fortælle Friends of the Earth, hvor deres tin kommer fra. Endnu er der ingen EU-regler om, at virksomheder skal oplyse, hvor deres råstoffer kommer fra, som der f.eks. er i forbindelse med madvarer.

Producenterne siger ofte, at det er op til forbrugerne at vælge de rigtige produkter, hvis produktionen skal gøres mindre miljøbelastende. Men hvem skal fortælle forbrugerne, hvad der har været af miljømæssige og sociale konsekvenser ved et produkt? Det er producenterne - ikke forbrugerne - som forstår kompleksiteten i deres produkter, og det er producenterne, der har direkte adgang til at gøre noget ved det, siger Mads Kjærgaard Lange, talsperson for NOAH Bæredygtighed.

Sidst i rapporten er der ti forslag til, hvad producenterne kan gøre for at forbedre deres produktion.