NOAH Kommunikation
NOAH Kommunikation arbejder med formidlingen af NOAHs budskaber – både internt i NOAH og eksternt til primært medierne.
Firkantet sagt vil NOAH Kommunikation ikke vide, hvad NOAH skal sige om et givent emne, men hvordan NOAH skal sige det. Gruppen er et tilbud til NOAHs andre emnegrupper og aktivister for at hjælpe med at melde NOAHs budskaber klart ud i offentligheden gennem pressemeddelelser og formidling af NOAHs projekter og kampagner.
NOAH Kommunikation arbejder også en hel del med opdatering af NOAHs hjemmeside, markedsføring af materialer udgivet af NOAHs forlag samt et månedligt internt nyhedsbrev.
Kort sagt omfatter målsætningerne for NOAH Kommunikation forbedring af intern vidensdeling samt forbedring af ekstern kommunikation om NOAHs arbejde og projekter. Dette arbejder gruppen med at opnå gennem større indblik i alle emnegruppers gode arbejde for miljøet.
Har du en stor formidlings- eller kommunikationsinteresse, så er NOAH en oplagt mulighed til at få masser af erfaring, skabe nye kontakter og gøre et godt indtryk på din kommende arbejdsgiver. Ring, mail, råb, skriv, skrig, sms og kom til vores møder!
For mere info skriv gerne en mail til Jeppe Lund på jeppe(a)noah.dk eller til Lea Juliussen på lea_juliussen(a)hotmail.com. Du kan også ringe til NOAHs sekretariat på Tlf.: 35 36 12 12.

