Det miljømæssige råderum er en måde at beskrive et globalt, bæredygtigt forbrug af Jordens ressourcer. Det tager udgangspunkt i, at mængden af råstoffer på Jorden er begrænset, og at alle mennesker på Jorden har lige ret til adgang til disse ressourcer både nu og i fremtiden. Det miljømæssige råderum er således både fysisk og socialt, fordi det viser, hvordan mennesker på retfærdig vis kan dele Jordens ressourcer. Man kan sige, at det beskriver sammenhængen mellem det miljømæssige og det sociale i bæredygtighedsbegrebet.

At dele Jordens ressourcer retfærdigt betyder, at vi må finde ud af, hvor meget vi hver især – og som samfund – kan tillade os at bruge. Mængden af fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer, vi kan bruge, kan kaldes det miljømæssige råderum. Også kaldet det “økologiske råderum”.

Gulv og loft

Loftet i det miljømæssige råderum udgøres af den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder. Alle mennesker har ret til en lige del af dette råderum.

Gulvet i det miljømæssige råderum er det forbrug af råstoffer som er nødvendigt, for at vi kan få opfyldt de basale behov – det vil sige behov for mad, tøj og et sted at bo.

Imellem gulvet og loftet er der plads til, at vi indretter os på forskellige måder. Det miljømæssige råderum handler ikke om, at vi alle sammen skal bo i jordhuler og drikke urtete, men om at vi skal prioritere vores forbrug og producere det samme med langt mindre brug af råstoffer, så også resten af Jordens befolkning kan få dækket deres behov.

Hvor stort er det miljømæssige råderum?

Hvis vi kender den samlede, tilgængelige mængde af Jordens ressourcer, og ved hvor mange mennesker, der skal dele dem, nu og i fremtiden, så kan vi beregne det miljømæssige råderum pr. person.

Men det er helt uoverskueligt at regne det miljømæssige råderum ud for alle de ting, vi bruger. En ting er dog sikker: Vi bruger alt for meget, sådan som det er i dag. Derfor er en global halvering af alle menneskers ressourceforbrug det første bud på det miljømæssige råderum. En sådan reduktion på 50 procent vil være mere bæredygtig end det nuværende. Men det er jo ikke rimeligt, at vi alle – fattig som rig – ikke-forbrugende som stor-forbrugende skal reducere med 50 procent. Her kommer lighedsprincippet ind – lighedsprincippet betyder, at alle mennesker på Jorden har ret til en lige stor andel af Jordens ressourcer.

I stedet for at gå i gang med den umulige opgave det vil være at regne det miljømæssige råderum ud for alle ressourcer, kan vi regne det ud for nogle af de ressourcer, som vi bruger meget af, og som vi er afhængige af. Centrale ressourcer som fossile brændsler, jern, aluminium og cement bliver brugt som indikatorer på det generelle forbrug af ikke-fornyelige ressourcer. Landbrugsjord og vand er livsvigtige ressourcer, derfor er det også vigtigt at undersøge det miljømæssige råderum for dem.

Landbrugsjord

En vurdering af det miljømæssige råderum for landbrugsjord skal både indeholde spisevaner og produktionsmetoder. Vi kan sagtens blive mætte og dyrke økologisk samtidig med, at vi holder os indenfor det miljømæssige råderum. Råderummet kan føles lille, hvis vi ønsker at spise meget kød, fordi kød kræver, at vi bruger store arealer til at dyrke det foder, dyrene skal opfedes med. Omvendt vil en ændring i vores kostsammensætning til mindre kød og flere grøntsager betyde, at vi automatisk nærmer os det miljømæssige råderum for landbrugsjord.

Rent vand

Størrelsen af det miljømæssige råderum er til dels bestemt af regionale forhold. Hvor meget regner det, og hvor hurtigt kan vi bruge vandet igen som drikkevand. Størrelsen af de samlede drikkevandsmængder er f.eks. også bestemt af, om vandet bliver forurenet, og ikke kun af, hvor meget vi bruger.

CO2

Fossile brændsler giver CO2 ved forbrændingen. Et eksempel på at råderummet er skævt fordelt, er derfor udledningen af CO2, som er den største årsag til drivhuseffekten. De rige lande – heriblandt Danmark – bruger langt over loftet i råderummet, mens de fattige lande ligger under gulvet i råderummet. På grund af alt det CO2 vi allerede har udledt, er situationen i dag så alvorlig, at den globale udledning af CO2 og andre drivhusgasser hurtigst muligt bør bringes til ophør. Det miljømæssige råderum kan tjene som vigtigt pejlemærke i denne omstillingsproces, fordi en beregning af råderummet i f.eks. år 2030 giver konkrete mål for både rige og fattige lande. Da alle har ret til en lige andel af råderummet, bliver det tydeligt, at vi i de rige lande skal skære hurtigt og kraftigt ned på vores forbrug af fossile brændsler, samtidig med at vi bliver nødt til at hjælpe de fattige med at indføre CO2-besparende energi, så de ikke kommer til at udlede for meget CO2 i fremtiden.

Hvis du vil læse mere om det miljømæssige råderum, kan du købe debathæftet  “En Jord” for 20 kr.

Læs mere om NOAH Bæredygtigheds arbejde