Landbrug
NOAH arbejder for et bæredygtigt landbrug samt rene, sikre og sunde fødevarer til alle. Vi ønsker af hensyn til både mennesker og miljøet, at fødevarernes naturlige egenskaber bevares, og at landbruget beskytter naturens mangfoldighed og ikke ødelægger forudsætningerne for at dyrke jorden fremover.
Vi arbejder for, at begrænse den danske husdyrproduktion og at det danske forbrug af animalske produkter nedbringes. Begge dele af hensyn til såvel natur og biodiversitet som klima.
Vi arbejder for:
- Jordbrugsmetoder, som ikke udpiner jorden for organisk materiale og som ikke udgør en trussel mod økosystemer, klima og biodiversitet.
- Nej til importeret foder, pesticider, kunstgødning og genmodificerede organismer (GMO).
- Omlægning til en økologisk bæredygtig produktion.
- Adgang til sikker, sund og nærende mad for alle mennesker på jorden.
- Fødevarer skal være sunde og sikre at spise (fri for pesticidrester, fri for overflødige tilsætningsstoffer og gensplejsede ingredienser, fri for tilsatte enkeltstoffer).
- Fremme af lokal produktion frem for globalisering – produktionen skal foregå tættere på forbrugerne for at skabe lukkede næringsstofkredsløb og for at mindske transporten.
- Anstændige levevilkår, sikkerheds- og sundhedsforhold for landmænd og landbrugsarbejdere.
- Hensyn til dyrevelfærd i alle led.
- Stop for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren.
- Stop for overudnyttelse af jorden til energiformål, erstatningsprodukter for plastic og lignende.
- Stop for at jorden gøres til objekt for “falske løsninger”, der skal bringe os ud af klimakrisen
- Sikre en bæredygtig udnyttelse af- samt en ligelig og retfærdig adgang til Jordens ressourcer
