drage
Palæstinensisk drage for fred

Solidaritet med Jordens Venner Palæstina Støt PENGON

Støt Jordens venner Palæstina, PENGON via NOAHs MobilePay 114019 eller via bankoverførsel til vores konto i Fælleskassen: 8411 0002005853. Skriv "PENGON" i forbindelse med overførslen, så sørger vi for at sende pengene videre.

8. november 2023 · Kl. 11:26 Nyhed

NOAH står på fredens side - imod alle voldshandlinger.

Vi er forfærdede over de rapporter, der kommer fra Israel og Gaza, og vi er knuste over, at uskyldige mennesker betaler prisen for årtier uden en retfærdig løsning på en fundamentalt uholdbar situation. Vi fordømmer på det kraftigste drabene på uskyldige mennesker og gidseltagningerne.

Én måned efter krigen brød ud i Gaza markerede FN i søndags Den internationale dag mod miljøødelæggelser i krig og væbnede konflikter. Intet sted er det mere relevant lige nu end i Gaza, hvor miljøødelæggelserne lægger sig oven i de menneskelige lidelser.

Vores søsterorganisation i Palæstina, PENGON, koordinerer den palæstinensiske indsats for at modstå og berette om krænkelser mod det palæstinensiske miljø og Israels kontrol over palæstinensiske naturressourcer. PENGON ser international opmærksomhed som grundlæggende for at stoppe disse krænkelser.

En massiv og chokerende krise udfolder sig i Gaza, hvor en ung befolkning nu bliver afskåret fra elektricitet, vand og brændstof. Bomber regner ned over befolkningen, huse og infrastrukturen i Gaza og efterlader tusinder uden hjem eller husly og dræber et utal af mennesker. Adgangen til mad og vand bruges som våben.  

Før krigen levede 65 % af Gazas befolkning med fødevareusikkerhed. Mad er nu endnu mere knap i Gaza, foruden den fuldstændige afbrydelse af elektricitet og brændstofforsyninger. Dette angreb på Gazas civilbefolkning er i vores øjne en krigsforbrydelse og må stoppe øjeblikkeligt.

Skriv under på solidaritetserklæringen med det palæstinensiske folk og madsuverænitet.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!