solidaritetsfotos

Anti Chevron dag Ryd op i Amazonas

Olieselskabet Chevron har forårsaget kæmpe miljøødelæggelser i Amazona-regnskovene med store konsekvenser for lokalsamfundene. På trods af disse ødelæggelser, slipper Chevron ustraffet afsted med det.

23. maj 2019 · Kl. 14:53 Nyhed

NOAH har sammen med 268 organisationer, sociale bevægelser og fagforeninger, som tilsammen repræsenterer mere end 280 millioner af mennesker, bedt Ecuadors præsident i følgende brev om, at støtte op omkring Chevron sagen, så lokalbefolkningen kan opnå retfærdighed: http://www.udapt.org/…/uploads/2019/05/Carta_Ecuador_ENG.pdf

Sagen om Chevron vs. Ecuador er en af mange kampe mod virksomheders straffrihed, mod ISDS og for en bindende FN traktat om menneskerettigheder og virksomheder. Virksomheder som Chevron skal holdes op på deres uansvarligheder! Er du enig? Skriv under på www.stopisds.dk

Sag: Chrevron vs. Ecuador

Oversigt: Olieselskabet Chevron har sagsøgt Ecuador, efter at Ecuador har søgt kompensation for ødelæggende olieudslip i Amazons.

Status: Chrevron har vundet

Hvad handler sagen om?

Fra 1972 til 1993 har det amerikanske olieselskab Texado udledt mere end 60 milliarder liter giftigt materiale i Amazonas-regnskovens floder i det nordøstlige Ecuador.

Der er tale om en af verdens største sager om miljøødelæggelse, hvor skovområder på over 4.400 kvadratkilometer blev forurenet, lokalbefolkningers drikkevand forurenet og en markant stigning i antal kræfttilfælde, øget fosterdød og misdannelser hos børn. I 1993 blev en retssag mod Texaco lanceret af ca. 30.000 indbyggere og småskala-landbrugere i Amazonas-regnskoven. De var alle berørte af olieselskabets uansvarlighed.

I 2001 blev Texaco købt af Chrevron, som derved overtog ansvaret for katastroferne. En domstol i Ecuador fandt efter 18 års juridisk kamp Chrevron skyldig i omfattende forurening i Lago Agro regionen. Chrevron blev dømt til at betale 18,2 milliarder dollars i erstatning. Beslutningen blev efterfølgende opretholdt af Ecuadors højesteret i 2012 (hvor kompensationen blev reduceret til 12 milliarder dollars) og efterfølgende af forfatningsdomstolen i 2018. Til trods for dette er forureningerne med giftige kemikalier fortsat i hele regionen, og der er endnu ikke udbetalt kompensation.

Olieselskabets klage

Gennem en ISDS-mekanisme i en bilateral investeringsaftale mellem Ecuador og USA lykkedes det Chevron at komme udenom dommen ved at flytte sagen til en domstol i USA. Ecuador blev ikke blot sagsøgt for flere milliarder, men ISDS-mekanismen blev indblandet i landets nationale retssystem.

I begyndelsen lød anmodningen fra Chrevron på, at få dommen fra 1993 annulleret og efterfølgende da sagen fortsatte mod Chrevron i 2011 at denne dom skulle tilsidesættes. Chevron udfordrede sagen, der blev anlagt i de ecuadoriske domstole af to grunde: Først hævdede de, at sagen allerede var afsluttet i en lovlig aftale med den ecuadoriske regering i 1998. For det andet mente de, at dommen i 2011 var ren korruption og bedrageri. Begge argumenter blev hørt. Den ecuadoriske regering underskrev en aftalebeskrivelse med Chevron (dengang Texado) i 1998, hvor virksomheden blev frigivet ethvert ansvar for ødelæggelserne.

Chrevrons modargument lød på, at sagen blev bragt på et fælles grundlag ud fra påvirkningen af lokale folks rettigheder snarere end den begrænsede ramme for individuelle ejendomsrettigheder.

Uanset dette argument er olieselskabets ”miljømæssige genopretning” i Amazonas blevet afsløret som svindel. Seks forskellige undersøgelser har vist at i stedet for at rydde op i forureningerne, er der forsøgt at skjule de forurenede olieområder med jord. Hvad angår påstande omkring korruption omhandler det krav fra Chevrons primære kilde Alberto Guerra, som efterfølgende har påstået at det var løgn (se boks).

Alligevel afgjorde ISDS-tribunalet sagen til fordel for Chevron i september 2018 og pålagde den ecuadorianske regering at udbetale en endnu fortrolig kompensation til olieselskabet.

Hvem bestikker hvem?

Chevrons påstande om korruption lød på, at dommeren Nicolas Zambranos dom i 2011-dommen egentlig var skrevet af en tidligere dommer ved navn Alberto Guerra. Chrevrons hovedvidner var Guerra selv, som hævdede at han og Zambrano begge havde accepteret bestikkelse. Bestikkelsen skulle sikre, at sagens afgørelse kom folket i Amazonas, som havde anlagt sagen, til fordel. Guerra har siden indrømmet, at bestikkelsen aldrig fandt sted: ”Jeg indrømmer det, jeg løj”. Samtidig findes ingen beviser på at Guerra skulle have skrevet dommen.

I en undersøgelse af Zambranos computer blev det dokument, som dommen var skrevet på, fundet. Chevron hævdede at dommen blev sendt til Zambrano af Guerra i 2011, men dokumentet viste, at det blev oprettet på Zambranos computer i 2010. Guerra har videre indrømmet at han gjorde Chrevron nogle ”tjenester”, mod betaling fra olieselskabet. Til gengæld for hans samarbejde modtog han en udbetaling på 20.000 dollars. Derudover en flytning til USA og en immigrationsadvokat til hans søn, som var ved at blive deporteret fra USA.

Vores dom i sagen

Sagen er en af mange, der viser, hvordan transnationale virksomheder fortsat slipper godt fra kriminelle handlinger uden at blive holdt juridisk og økonomisk til ansvar. I dag mærker folket i Amazonas fortsat konsekvenserne af olieselskabets uansvarlige handlinger. Trods det ulige magtforhold mellem oliegiganten og de oprindelige folk i Amazonas fortsætter lokalbefolkningen med at kæmpe for retfærdighed.

Der var intet tidspunkt i løbet af ISDS-processen, hvor de berørte af Chrevrons handlinger kunne blive hørt. Ligeledes blev det overvældende bevis på olieselskabets falske miljømæssige genopretning ikke taget i betragtning. I stedet blev virksomhedsdomstolen overbevist af et vidne, der sidenhen har erkendt, ikke at have fortalt sandheden. Voldsgiftsretten underminerer samtidig begrebet ”kollektive rettigheder”, som oprindelige folk har kæmpet længe for at få etableret af den internationale ret.

Sagen om Chrevron sætter en utrolig farlig dagsorden, der kan resultere i ISDS- tribunalers indtrængen i nationale retssystemer verdenen over. Dette vil betyde at retfærdighed omskrives til fordel for virksomheders magt. ISDS giver multinationale selskaber store privilegier og adgang til deres eget retssystem. Denne mekanisme truer lokalsamfund, vores demokrati og vores planet, som det er vist i dette eksempel.

Vi mener, at folk, der udsættes for menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder, skal garanteres adgang til retfærdighed. Derfor opfordrer vi EU og medlemsstaterne til at støtte op om en bindende FN-traktat, der skal holde virksomheder ansvarlige for lignende sager.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!