Analyse af Barsebäckværket Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket: 1. version, notat af 31. august 2003

DETTE BUDSKAB INDEHOLDER EN PRESSEMEDDELELSE FRA BARSEBÄCKSOFFENSIV OM FØLGERNE I DANMARK AF DEN VÆRST TÆNKELIGE ULYKKE PÅ BARSEBÄCKVÆRKET, HERUNDER BL.A. EN OPGØRELSE AF DE ØKONOMISKE TAB OG ET SKØN OVER ERSTATNINGERNES STØRRELSE. DESUDEN INDEHOLDER PRESSEMEDDELELSEN EN LISTE OVER PERSONER, DER KAN KONTAKTES OM DE PROBLEMSTILLINGER, DER ER OMTALT I PRESSEMEDDELELSEN, OG EN BESKRIVELSE AF, HVAD BARSEBÄCKSOFFENSIV ER.

1. september 2003 · Kl. 11:43 Pressemeddelelse

Pressemeddelelse af 30/8 2003 fra Barsebäcksoffensiv (BBOFF) om Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens svar i Folketinget på spørgsmål om det danske atomberedskab

Baggrunden for denne pressemeddelelse: I slutningen af maj 2003 stillede Keld Albrechtsen fra Enhedslisten og Pernille Blach Hansen fra Socialdemokraterne i alt fire spørgsmål om det danske atomberedskab til Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Ministerens skriftlige besvarelse blev udarbejdet af Beredskabsstyrelsen, der er den ansvarlige myndighed vedrørende indsigt i følgerne af et uheld på Barsebäckværket. Spørgsmålene var udløst af en artikel i MetroXpress mandag d. 20. maj, som beskrev, hvordan konsekvenserne af et terrorangreb mod Barsebäckværket blev stærkt nedtonet, da de danske myndigheder efter angrebet mod World Trade Centre i 2001 foretog en risikovurdering af værket. Ifølge artiklen fastslog det svenske forsvarsministerium allerede i 1987, at det ville kræve evakuering af befolkningen i en afstand af 60 kilometer i vindretningen, hvis radioaktivitet slap uden om Barsebäcks beskyttelsesfiltre. I tilfælde af østenvind ville dette betyde evakuering af befolkningen fra Barsebäck helt til Roskilde. Denne prognose var i modstrid med det notat, Beredskabsstyrelsen offentliggjorde umiddelbart efter angrebet på World Trade Centre. Spørgsmålene fra de to politikere fik imidlertid hverken Indenrigsministeren til at betvivle de danske konsekvensscenarier eller stille spørgsmålstegn ved Beredskabsstyrelsens håndtering af atomberedskabet.

BBOFF har i denne anledning publiceret et notat ”Risiko- og konsekvensscenarier for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket” der kan downloades her som et udkast på dansk og engelsk.

I notatet konkluderer BBOFF, at Beredskabsstyrelsen stadigvæk nedtoner følgerne af en alvorlig ulykke på Barsebäckværket. Dette gælder specielt, når styrelsen i ministerbesvarelsen henviser til, at de konsekvensscenarier, der ligger til grund for det danske atomberedskab, er ”i overensstemmelse med international praksis for strålebeskyttelse”, hvilket først og fremmest baserer sig på erfaringerne fra Tjernobylkatastrofen.

I notatet påviser BBOFF, at alle nyere oplysninger om Tjernobylkatastrofen indikerer, at virkningerne af et alvorligt reaktorhavari er langt værre, end hvad Beredsskabsstyrelsen forudsætter i sine konsekvensberegninger for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket.

I notatet sammenligner BBOFF udslippene af radioaktive emner fra Tjernobyl med udslipsscenariet for den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket ved hjælp af beregninger, der tager udgangspunkt i internationale rapporter og FN’s Tjernobyl-hjemmeside. Efter yderligere konsultationer hos World Information Service on Energy i Paris har det været muligt for BBOFF at konkludere, at det under alle omstændigheder og specielt under hensyntagen til et udslip af cæsium-137 er muligt at konkludere, at det værst tænkelige scenario for en alvorlig ulykke på Barsebäck 2 vil kunne sammenlignes med Tjernobylkatastrofen. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at scenariet for et restrisiko-udslip, sådan som det er beskrevet i 1995 rapporten fra Statens Kärnkraftinspektion (SKI) og Statens Strålskyddsinstitut (SSI), som den danske Beredskabsstyrelse hævder det danske atomberedskab er baseret på, er sammenlignelig med de faktiske udslipsscenarier for Tjernobyl, selvom Beredskabsstyrelsen hævder det modsatte.

Som en følge af ulykken i Tjernobyl er alle personer indenfor en radius af 30 km. omkring reaktoren blevet evakuerede fra deres hjem. Dette område er blevet erklæret for udelukkelseszone, hvor der ikke bor mennesker. En udelukkelseszone indenfor en radius af 30 km. omkring Barsebäckværket vil i Sverige inkludere Malmö, Lund, Landskrona, Eslöv, Staffanstorp og mindst en snes landsbyer og i Danmark hele Amager, København K, Frederiksberg, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Brønshøj, Valby, Vigerslev, Hvidovre, Avedøre Holme, Brøndbyøster, Rødovre, Utterslev, Nordhavn, Bispebjerg, Hellerup, Husum, Mørkhøj, Gladsaxe, Søborg, Buddinge, Bagsværd, Vangede, Gentofte, Charlottenlund, Skovshoved, Jægersborg, Ordrup, Lyngby, Sorgenfri, Virum, Klampenborg, Tårbæk, Rådvad, Søllerød, Holte, Gl. Holte, Øverød, Nærum, Trørød, Skodsborg, Vedbæk, Sandbjerg, Isterød, Ravnsbjerg, Høsterkøb, Brådebæk, Hørsholm, Usserød, Vallerød, Rungsted og Kokkedal. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at en af cheferne for SKI for nyligt har bekræftet, at de svenske myndigheder anser en udelukkelseszone på 100 km i vindens retning for realistisk, og at SSI og SKI rapporten fra 1995 opererer med konsekvensscenarier, der implicerer udelukkelseszoner indenfor en afstand af 20, 50, 60 og 100 kilometer fra udslipskilden, afhængigt af vejrbetingelserne.

En 30 km udelukkelseszone er derfor et konservativt skøn i sammenligning med nogle af de svenske sikkerhedsmyndigheders egne scenarier. En sådan zone er desuden meget lille sammenlignet med de meget store strækninger, der blev dækket af nogle af de vigtigste typer radionuklider fra Tjernobylulykken. I tilfælde af en ulykke med et stort radioaktivt udslip i samme størrelsesorden som fra Tjernobyl, men til en lavere højde over kernekraftværket, kan en 30 km udelukkelseszone omkring Barsebäckværket være mere kontamineret end udelukkelseszonen omkring Tjernobyl.

Ligesom udelukkelseszonen omkring Tjernobylværket er et historisk faktum, er det en kendsgerning, at de tre lande, katastrofen har påført det største økonomiske tab – Ukraine, Hviderusland og Rusland – foreløbigt har mistet 2889 mia. DKK som følge af ulykken. Disse omkostninger er spredt ud over tid: De startede på tidspunktet for ulykken og andrager dette beløb nu, men de ramte lande er ikke færdige med dem. De berørte befolkninger lider stadigvæk under konsekvenserne af ulykken, følgelig vil omkostningerne fortsætte igennem årtier. Beløbet udgør foreløbigt mere end det dobbelte af Danmarks bruttonationalprodukt i 2002. I modsætning til Tjernobyl kernekraftværket, der ligger i et tyndt befolket landbrugsområde, er Barsebäckværket placeret i det tættest befolkede område i Skandinavien, mindre end 30 km. fra den største by i Danmark og den tredje største by i Sverige. I den danske hovedstad bor der mere end 660.000 mennesker. Det er derfor sandsynligt, at langt flere end de 350.000 personer, der blev evakueret eller genhuset efter Tjernobylkatastrofen, vil skulle evakueres eller genhuses i Danmark, såfremt den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket skulle ske. Det er også sandsynligt, at de økonomiske tab for Danmark vil blive langt højere end de 2889 mia. DKK, Tjernobylkatastrofen foreløbigt har kostet de tre tidligere Sovjetrepublikker. Hovedstadsområdet er den økonomisk mest produktive region i Danmark. Som en målestok herfor kan det nævnes, at bruttonationalproduktet i 2001 pr. indbygger i København og Frederiksberg var 397.000 DKK mod et landsgennemsnit på 247.000 DKK pr. indbygger, dvs. næsten 16 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Ukraine i år 2000 og 8 gange mere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Hviderusland i år 2000.

Følgelig, i betragtning af

  • at Barsebäckværket kun ligger 20 kilometer fra Københavns centrum, samtidigt med at det ifølge INES-opgørelserne statistisk set er det farligste kernekraftværk i Sverige
  • at SKI for nyligt har begæret en strafferetslig undersøgelse af Barsebäck 2’s ledelse på grund af formodede overtrædelser af kernekraftværkets sikkerhedsbestemmelser. Det er første gang nogensinde, at SKI har fremsat en sådan begæring i forbindelse med et svensk kernekraftværk.
  • at SKI selv bliver undersøgt af anklagemyndigheden på grund af formodede forsømmelser i håndteringen af den samme sag. I mange år har kernekraft-skeptikere anset SKI for at være medansvarlig for de mange upåtalte overtrædelser af Kärntekniklagen ved at fremme en virksomhedskultur i de svenske kernekraftværker, som har muliggjort de mange INES hændelser og afvigelser.
  • at den svenske regering fem gange har lovet, at Barsebäckværket vil blive lukket og hver gang har brudt disse løfter
  • at der på grund af den voksende tilslutning til kernekraften i Sverige fortsat hersker usikkerhed om, hvornår Barsebäck 2 vil blive afviklet, og at man kan argumentere for, at sandsynligheden for, at reaktoren ikke vil blive afviklet, er stigende
  • at den danske regering tilslutter sig politiske og forvaltningsmæssige åbenhedsstrategier

foreslår BBOFF, at den danske regering forøger presset på den svenske regering for at få lukket Barsebäckværket og sideløbende hermed hurtigst muligt

  • iværksætter en uafhængig undersøgelse af det danske atomberedskab – gerne med bistand fra et eller flere uafhængige internationale analyseinstitutter.
  • gennemfører en uafhængig undersøgelse af de virkninger, den værst tænkelige ulykke på Barsebäckværket vil have for miljøet, befolkningens sundhed og økonomien i Danmark.

Undersøgelsen bør baseres på de nyeste internationale erfaringer på området og forsøge at nå frem til en afklaring af

  • en sådan ulykkes kort- og langsigtede virkninger for miljøet og befolkningens sundhed, herunder dens betydning for forøgelsen af forekomsten af skjoldbruskkræft, leukæmi, andre kræftsygdomme og andre sygdomme i øvrigt hos børn og voksne, dens betydning for graviditet og for kommende generationer samt ulykkens psykologiske virkninger.
  • risikoaspekterne, herunder i lyset heraf omfanget af tjenestepligten, for det personel, der skal forestå oprydningsarbejdet i Danmark efter den værst tænkelige ulykke på Barsebäck. At få afklaret disse spørgsmål er relevant i betragtning af, at antallet af dødsfald blandt de 800.000 funktionærer, der alt i alt forestod oprydningsarbejdet efter Tjernobylulykken i Ukraine, Hviderusland og Rusland, opgøres til mellem 25.000 og 100.000, samtidigt med at 92 % af de 336.000 funktionærer, der forestod oprydningsarbejdet i Ukraine alene, officielt er anerkendt som syge.
  • de direkte økonomiske tab som følge af ulykken - udgifterne forbundet med at afhjælpe konsekvenserne i de forurenede områder, nødhjælp og lægehjælp til den ramte del af befolkningen, forskning i miljø, sundhed og produktion af ikke-forurenede fødevarer, overvågning af radioaktivitetsniveauer i miljøet, radioaktivitets-økologiske forbedringer af beboede områder og håndtering af radioaktivt affald, genhusning af den hårdest ramte del af befolkningen og forbedring af deres livsbetingelser - og de indirekte økonomiske tab i forbindelse med ulykken – produktionstab over en årrække i forbindelse med tab af landbrugsjord og skovområder, lukning af landbrugsproduktionsanlæg og industrianlæg og tab af indkomstmuligheder.

I denne sammenhæng må man se i øjnene, at de økonomiske tab, der påføres det danske samfund, hvis hundreder af tusinder af borgere kommer til at opgive deres boliger, samtidigt med at hundreder af tusinder af arbejdspladser går tabt, ikke vil kunne dækkes af Vattenfall og Sydkraft, som ejer Barsebäckværket, eller af den svenske stat. Det er også værd at notere sig, at i medfør af den svenske lov om nukleart ansvar kan operatøren af et kernekraftværk helt eller delvist fritages for ansvar, hvis en skadeslidt selv har bidraget til skaden ved at handle groft uagtsomt. Dette kan få betydning for den danske Beredskabsstyrelse, hvis en svensk domstol bedømmer, at det danske atomberedskab er mangelfuldt organiseret. Danskere, der pådrager sig personskade, fordi de ikke bliver evakuerede i tide, vil i så fald blive nødt til at fremsætte deres krav om erstatning overfor det danske Indenrigsministerium. Lige så slående som den omstændighed, at hverken operatøren af Barsebäck kernekraftværket eller den svenske stat er ansvarlige for nuklearskader opstået som følge af et terroristangreb på værket, er det faktum, at nuklearskader i Danmark svarende til dem, der er beskrevet ovenfor, stort set ikke vil blive kompenserede. Som en del af den særstilling, den svenske stat har givet kernekraftkraftindustrien, har de svenske energiselskabers forsikringsansvar en maksimumgrænse på 2,67 mia. DKK (3,3 mia. SEK). Størsteparten af tabene på svensk territorium ved en kernekraftulykke skal betales af den svenske stat, dog højst 4,86 mia. DKK (6 mia. SEK).

Selvom ejerne af Barsebäckværket er den svenske stat selv, det største energiselskab i Sverige (Vattenfall AB), det største energiselskab i Sydsverige (Sydkraft AB), som for sit vedkommende er ejet af verdens største privatejede energikoncern (E.ON.) og den norske stat, vil nuklearskader i Danmark af det ovenfor beskrevne omfang derfor kun blive erstattet med et beløb i størrelsesordenen en kvart procent (beregnet 0,26 %) i medfør af gældende svensk lov og under den forudsætning, at der ikke anmeldes krav fra svenske skadeslidte. Hvis EU-kommissionens nye Protokol implementeres i svensk ret, vil erstatningsgraden stige til et beløb i størrelsesordenen en halv procent (beregnet 0,56 %), igen under den forudsætning, at der ikke anmeldes krav fra svenske skadeslidte.

  • Sideløbende med, at den danske regering forøger presset på den svenske regering for at få lukket Barsebäckværket, bør den derfor hurtigst muligt forsøge at få forhandlet en aftale om erstatningsansvar med den svenske regering, der realistisk kompenserer for tab opstået som følge af nuklearskader i Danmark.

Hvem kan kontaktes ?

Om de berørte problemer i al almindelighed:

Niels Henrik Hooge, BBOFFs kontaktperson i Danmark, tlf. +45 46 35 38 79 og +45 21 83 79 94, E-mail: nielshenrikhooge@yahoo.dk

Roland Rittman, BBOFF’s kontaktperson i Sverige, tlf. +4641020748 og +46703968948, E-mail: roland@barseback.org og roland.rittman@swipnet.se

Om sammenligningen mellem Tjernobyl og Barsebäck konsekvensscenarierne:

Xavier Coeytaux, forsker (Chargé d’études), WISE-Paris (www.wise-paris.org) 31-33 rue de la Colonie, 75013 Paris, France, Tel: +33 (0)1 45 65 47 93, Fax: +33 (0)1 45 80 48 58, e-mail: xavier.coeytaux@wise-paris.org

Yves Marignac, direktør for WISE-Paris, chefredaktør for Plutonium Investigation (www.wise-paris.org) 31-33 rue de la Colonie, 75013 Paris, France, Tel: +33 (0)1 45 65 47 93, Fax: +33 (0)1 45 80 48 58, e-mail: yves.marignac@wise-paris.org

Om sikkerhedsniveauet i de svenske kernekraftværker:

Fredrik Lundberg, videnskabsjournalist, tlf. +46 (0)8-644 63 44, e-mail: fred.lundberg@telia.com

Om afviklingen af kernekraften i Sverige i almindelighed og af Barsebäckværket i særdeleshed:

Jorma Kahanpää, tidligere formand for Folkkampanjen mot Kärnkraft-Kärnvapen (FMKK – www.folkkampanjen.se), tlf. +46 (0)1 25 510 90 og +46 (0)1 132 68 632, e-mails: jorma.kahanpaa@mp.se og jorma_kahanpaa@hotmail.com

Kjell Andersson, formand for Folkkampanjen mot Kärnkraft-Kärnvapen (FMKK – www.folkkampanjen.se), tlf. +46 (0)8-31, e-mail: kj.andersson@chello.se

Hvad er Barsebäcksoffensiv ?

Barsebäcksoffensiv (BBOFF) er et løst organiseret netværk af aktivister, miljøorganisationer og politiske partiet i Danmark, Sverige og Tyskland.

BBOFF i Danmark består af

MILJØORGANISATIONER:

Det økologiske råd (www.ecocouncil.dk),  kontaktperson: Christian Ege Jørgensen, tlf.. +45 33 18 19 33, E-mail: christian@ecocouncil.dk

NOAH – Friends of the Earth Denmark (www.noah.dk), kontaktperson: Kim Ejlertsen, tlf. +45 35 36 12 12, E-mail: kimejler@post7.tele.dk og kim@noah.dk

Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk), kontaktperson: Allan Andersen, tlf.. +45 39 17 40 35, E-mail:  aa@dn.dk

O.V.E. (www.orgve.dk), kontaktperson: Ann Vikkelsø, tlf. +45 35 37 36 36 og +45 28 88 02 51, E-mail: annv@ove.org

Øko-net (www.eco-net.dk), kontaktperson: Lars Myrthu-Nielsen, tlf. +45 62 24 43 24, E-mail: eco-net@eco-net.dk

Natur og Ungdom (www.natur-og-ungdom.dk), kontaktperson: Søren Mejnert, tlf.. (+45) 35 24 56 05 og (mob.) (+45) 26 21 58 99, fax: (+45) 35 24 560, E-mails:smeinert@smeinert.dk og smeinert@wanadoo.dk

Københavns Miljø- og Energikontor (www.kmek.dk), kontaktperson: Ann Vikkelsø, tlf.. +45 35 37 36 36 og +45 28 88 02, E-mail: kmek@sek.dk

POLITISKE PARTIER:

Enhedslisten (www.enhedslisten.dk), kontaktperson: Rikke Fog-Møller, tlf. +45 33 37 50 61, E-mail: elrifm@ft.dk og rikkefo@worldonline.dk

 

BBOFFs kontaktperson i Danmark er Niels Henrik Hooge, tlf. +45 46 35 38 79 og +45 21 83 79 94, E-mail: nh_hooge@yahoo.dk,

BBOFF’s kontaktperson i Sverige er Roland Rittman, tlf. +4641020748 og +46703968948, E-mail: roland@barseback.org og roland.rittman@swipnet.se

BBOFF’s kontaktperson i Tyskland er Bernd Frieboese, tlf. +49 30 43409598 og +49 163 3139351, E-mail: bernd@barseback.de

 

For nærmere oplysninger om BBOFF, se www.barseback.org, www.bboff.cjb.net og www.barsebacksoffensiv.cjb.net

 

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!