EU og biodiversitet

Gratis workshops for unge Om biodiversitet og EU's rolle

11. maj 2020 · Kl. 09:45 Nyhed

Er du nysgerrig på biodiversitet og på, hvordan vi kan fremme biodiversiteten i både småskala og på national og internationalt plan? Vil du vide, hvordan vi bedst muligt bruger den nationale og europæiske lovgivning, til at beskytte og styrke biodiversiteten, der hvor du bor?

Er du mellem 15 og 25 og har lyst til at møde andre unge med samme interesse som dig? Så kom med når NOAH og Ungdom NOAH inviterer til workshops rundt omkring på sjælland i løbet af foråret og forsommeren.

Onsdag d. 13. maj: Grønholmvej 26, 4340 Tølløse, kl. 15.00-20.00

Oplev en lokal skovhave in the making, hør om, hvordan man fikserer kvælstof i jorden og skaber en have, hvor mangfoldigheden af dyr og planter både er målet og hele forudstæningen for at kunne lykkes.

Og hør om, hvordan den europæiske lovgivning kan fremme dyre og planteliv på landet, og hvordan fugle og habitatdirektivet kan anvendes til at sikre beskyttelse af det vilde dyreliv både i småskala og storskala.

Onsdag d. 27. maj: Knabstrupvej 18, Krøjerup, 4420 Regstrupkl. 13.00-20.00

Kom med, når Linne viser rundt på det lille regenerative jordbrug, Mosegården. Få fingrene i jorden og mød tohjulstraktoren, en vaskeægte småskalahelt.

Temaet for besøget er, hvordan vi kan skabe større biodiversitet i landbruget, blandt andet ved at omlægge forgældede storbedrifter til småskala jordbrug og ved at bruge EU's biodiveristetsstrategi aktivt til at fremme fugleliv og dyrehabitater på og omkring den jord, der dyrkes.

Linne har tidligere lifestreamet fra Mosegården. For at få en smagsprøve kan du se med her og her.

OBS: hvis du vil med til Makvärket, afgår der tog fra Hovedbanen kl. 11.48. Hvis du først kan komme med til Mosegården, kan du tage toget fra Hovedbanen kl. 13.48 og Bus 581 fra Knabstrup Station til Mosegården i Krøjerup kl. 14.49.

Onsdag d. 10. juni: Roskilde Fjord og Boserup Skov (mødested: Roskilde Station kl. 14.20), kl. 14.00-20.00

Vi starter dagen ved Roskilde havn sammen med Emeline Werner, der vil vise os rundt og fortælle om biodiversiteten til vands i havnen og Roskilde Fjord, og om, hvordan EU's habitatdirektiver har indflydelse på biodiversiteten i fjorden, samt hvad der kan og allerede gøres helt lokalt og på internationalt niveau for at øge biodiversiteten i fjorden.

Derefter bevæger vi os på gåben de 3,6 kilometer mod Boserup Skov. Her vil vi gå på opdagelse i forsommerens sprudlende, klorofylunivers og se på, hvordan en produktionsskov, som Boserup skov, også kan kombineres med hensyn til dyre- og planteliv for at opfylde kravene i EU's biodiversitetesstrategi. Senest er man gået i gang med at genskabe Dyremose – en lysåben eng – der kan blive et vigtigt levested for skovens dyr og især sommerfugle og insekter.

OBS: Vi mødes på Roskilde Station kl. 14:20 og tager bus 207 mod Osted til Roskilde Oplevelseshavn ROH.
Der er mulighed for at overnatte i shelter, så medbring gerne sovepose og liggeunderlag. Alternativt kan man tage bus og tog tilbage til KBH.

Onsdag d. 24. juni: sted offentliggøres senere, kl. 15.00-20.00

Mere information følger ASAP

OBS 1: Transport og forplejning dækker vi.

OBS 2: Husk at bestille (gratis) pladsbillet til toget (det er påkrævet i disse COVID-19-tider).

OBS 3: Skriv til anna@noah.dk, hvis du kommer, så får du nærmere info om, hvordan du kommer frem og tilbage.

De fire workshops er støttet af Europanævnet.

Europanævnets logo

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!