COP15 Obamas aftale er en fiasko for hele FN og for det danske formandskab

Klimatopmødet endte i en fiasko, fordi det lykkedes Obama at slippe af sted med at præsentere uforpligtende erklæringer og et tag-selv-bord for USA og de andre rige lande

19. december 2009 · Kl. 12:32 Nyhed

Der ikke noget i Obamas tale, som giver sikkerhed for, at denne sidste-øjebliks ikke-bindede aftale blandt en udvalgt gruppe af lande, vil sikre de nødvendige reduktioner.

Det hjælper ikke at gentage, at temperaturen ikke må stige mere end to grader, hvis ikke man vil sætte navn og tal på det, der skal sikre os mod højere temperaturstigninger.

”Det er en uforpligtende hensigtserklæring, som vi har set nok af gennem årene. Ved Kyoto-aftalens indgåelse i 1997 tvang USA forringelser igennem, hvorefter USA selv undlod at skrive under. Vi er derfor meget skeptiske over for den måde som USA nu igen har overtrumfet FN-systemet,” udtaler NOAH-talsmand Palle Bendsen.

”Det er en fiasko for det danske formandskab, at det ikke har været i stand til at føre forhandlingerne igennem – og ikke at skaffe en tilstrækkelig og retfærdig aftale i FN-regi.

Amerikanerne har i de sidste måneder og uger sagt, at man vil gøre noget efter 2020 – men verden har slet ikke den slags tid, hvis vi skal undgå, at klimaet løber løbsk. Det globale drivhusgasbudget er simpelthen alt for stramt”

Det er frivilligt for landene at komme med deres bud på, hvor meget og hvornår de vil reducere. Basisåret er frivilligt, fordi USA vil ikke acceptere 1990 som udgangspunktet, sådan som det har været siden 1992.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!