Baysanto

Bayer og Monsanto Ny spørgeskemaundersøgelse viser, at danskere og europæere afviser mega-fusionen

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov viser, at danskerne er imod den planlagte fusion mellem to af giganterne inden for landbrugsindustrien, Bayer og Monsanto. Størstedelen (43 %) mener at det er “meget” eller “ret” vigtigt, at EU-Kommissionen blokerer fusionen. Det er mere end dobbelt så mange som dem, der mener, det ikke er vigtigt. [1]

27. februar 2018 · Kl. 07:36 Pressemeddelelse

Undersøgelsen viser, at 39 % af danskerne er bekymrede eller meget bekymrede over fusionen mellem Bayer og Monsanto. Den samme tendens ser vi rundt om i Europa, og det er et klart signal om, at borgerne ikke ønsker, at fusionen går igennem. Derudover ved hele 34 % af danskerne ikke, hvad de skal mene om fusionen, hvilket i sig selv er bekymrende”, forklarer Nanna Clifforth fra NOAH Friends of the Earth Denmark.

YouGov har udover Danmark også gennemført undersøgelsen i Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. 47 % af borgerne i de fem lande er “alvorligt” eller “meget alvorligt” bekymrede over fusionen, mens kun 11 % mener der er potentiale i fusionen (10 % i Danmark).

EU-borgerne udtrykker også bekymring for, at fusionen vil have en negativ indflydelse på landmændenes mulighed for selv at vælge deres afgrøder og for at fusionen vil skade miljøet og øge mængden af sprøjtegifte, der bruges i landbruget. Resultaterne kommer forud for EU-Kommissionens afgørelse om fusionen 5. april. [2]

Adrian Bebb, programkoordinator ved Friends of the Earth Europe, udtaler ”Den planlagte fusion mellem disse gigantiske virksomheder nyder meget lidt støtte fra borgerne. EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har opbygget et ry for at holde magtfulde virksomheder ansvarlige, og hun må gribe muligheden for at blokere den upopulære og farlige fusion”.

Undersøgelsen er blot det seneste indslag, der viser offentlighedens bekymringer for fusionen. Næsten 1 million europæere har skrevet under på, at EU-Kommissionen bør blokere fusionen. De bliver bakket op af 200 civilsamfundsorganisationer - fra landbrugsarbejdere til udviklingsorganisationer. [3]

Landbrugsindustrien oplever i øjeblikket en hidtil uset bølge af koncentration i sektoren.I 2017 godkendte EU-Kommissionen to enorme virksomhedsfusioner mellem Dow-Dupont og ChemChina-Syngenta. Hvis fusionen mellem Bayer og Monsanto bliver til virkelighed, vil virksomheden blive den største landbrugsvirksomhed i verden. Størstedelen af verdens kommercielle frø og pesticider vil dermed være ejet af kun en håndfuld virksomheder. [4]

Kontakt:

Adrian Bebb, programkoordinator ved Friends of the Earth Europe: adrian.bebb@foeeurope.org / +49 160 9490 1163

Nanna L. Clifforth, research- og kampagnemedarbejder NOAH Friends og the Earth Denmark, nanna@noah.dk / 5151 7724

[1] Af de 1.094 respondenter fra Danmark:

● 43% mente det var ”ret” eller “meget” vigtigt at EU-Kommissionen blokerer fusionen af Bayer og Monsanto; 19% mente det var “ret ubetydeligt” eller “slet ikke vigtigt”; 37% svarede “ved ikke/intet svar”

Af de 7.318 respondenter fra Tyskland, Danmark, Frankrig, Spanien og Storbritannien:

● 47% mente at fusionen af Monsanto og Bayer gav dem grund til at være “alvorligt” eller “meget alvorligt” bekymret”; 11% mente fusionen giver ”noget” eller ”meget” potentiale; 22% svarede “ved ikke/intet svar”

● Mellem to og fem gange flere respondenter mente fusionen ville have negative konsekvenser end positive:

○ for landmænd valg af afgrøder (50% mod 9%),

○ miljøet (49% mod 9%),

○ udvalget af fødevarer i supermarkeder (38% mod 13%),

○ kvaliteten af fødevarer i supermarkeder (41% mod 12%)

○ mængden af sprøjtegifte brugt i landbruget (50% mod 10%).

Alle endelige resultater:

For Danmark: https://cloud.foeeurope.org/index.php/s/v3yMVYMJ8fW9Wiy [password: baysanto]

For alle lande i undersøgelsen: https://cloud.foeeurope.org/index.php/s/P2tRl8teOdpYDgd [password: baysanto]

Alt lande-data:

https://cloud.foeeurope.org/index.php/s/beGEjV9eSEOfcJq [password: baysanto]

Med mindre andet er angivet, stammer al data fra YouGov Tyskland GmbH. 7.318 respondenter deltog i undersøgelsen, som fandt sted mellem 09.02.2018 og 13.02.2018. Resultaterne er vægtet og er repræsentative for befolkningerne i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Danmark og Spanien (+18 år).

[2] http://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=2_M_8084

[3] http://www.foeeurope.org/sites/default/files/agriculture/2017/open-letter-agri-business-mergers-270317.pdf

SumOfUS underskriftindsamling: https://actions.sumofus.org/a/stop-the-monsanto-bayer-mega-merger-nightmare

WeMove underskriftindsamling: https://act.wemove.eu/campaigns/stop-monster-merger-baysanto

[4] NOAHs publikation om konsekvenserne ved fusionen

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!