blomster på Amager fælled

Biodiversitet Naturen skal skrives ind i grundloven

Opret et tværfagligt biodiversitetsråd, indtænk bynær natur i byudviklingen, og giv naturen grundlovssikrede rettigheder

17. januar 2020 · Kl. 13:24 Nyhed

Danmarks natur er i en elendig forfatning. Vi, et af verdens rigeste lande, har ikke formået at stoppe tabet af arter.

Tværtimod er der nye indikationer af, at vores natur forringes i et højere tempo end for bare ti år siden.

At stoppe tabet af arter og styrke biodiversiteten i Danmark kræver, at vi giver plads til naturen, og at vi kraftigt formindsker de uønskede påvirkninger, naturen udsættes for.

Vi skal bevare genetisk variation, give plads til dynamik og pleje udvalgte områder. Kompleksiteten bør afspejles i en kommende natur- og biodiversitetspakke.

Mindst 17 procent naturzoner

For at beskytte landjordens natur og det ferske og kystnære vandmiljø skal både landbruget og skovbruget belaste langt mindre med næringsstoffer, pesticider, dræning og jordbehandling.

Arealet, der er under plov, skal reduceres, vi skal have flerårige afgrøder, mere økologi og større arealer med vedvarende græs og urørt skov. Det vil give en sundere jord og flere insekter, fugle og smådyr i de dyrkede områder.

Vi mener, at der bør afsættes minimum 17 procent af Danmarks areal til mere natur i form af naturzoner. I det åbne land kan der oprettes store hegnede områder, hvor planteæderes fødesøgning, oprodning af jorden og gødning vil betyde, at der opstår større variation og dermed styrket biodiversitet.

Ud over arealer med urørt natur skal vi afsætte arealer på både næringsfattige og fugtige jorde samt i naturskove til vedvarende, ekstensiv græsning med dyr, der kan indgå i fødevareforsyningen. Vi skal pleje arealerne, men de må ikke overgræsses. På lavbundsområder kan græsning og ophør af dræning samt naturlig dynamik i form af varierende vandstand øge biodiversiteten.

Mere vand i landskabet

Der skal i det hele taget være plads til mere vand i landskabet. Nedbør bør flere steder filtreres gennem jorden i stedet for afledning gennem drænrør. Hvis vi samtidig sørger for, at drikkevandsindvinding sker med større respekt for naturen, kan mere vand i stedet strømme ud i ådalene som rent, mineralholdigt kildevand til gavn for biodiversiteten her.

Flere løvskove skal være reelt urørte, og hugst samt fjernelse af dødt ved til brug i energiforsyningen må ophøre, da dødt ved udgør vigtige levesteder for mange af skovenes truede arter. Skove skal kunne brede sig naturligt i græsningslandskabet, som de har gjort det oprindeligt.

For at give bedre betingelser for livet i havet skal havbunden beskyttes mod ødelæggelser fra hårdhændede fiskerimetoder og udvinding af råstoffer, og havvandet skal beskyttes mod udledning af næringsstoffer.

Endelig bør vi prioritere bynær natur højere og indtænke det i byudviklingen. I øjeblikket bebygger vi stadigt flere af de få bynære naturområder, der er vigtige både for biodiversiteten og for vores trivsel. Eksempelvis Amager Fælled og Fingerplan 2019.

Naturen skal sikres i grundloven

For at finde varige løsninger, der beskytter og forbedrer betingelserne for naturens mangfoldige livsformer, er det nødvendigt, at vi forholder os til årsagerne til biodiversitetskrisen, både her og globalt.

Vores samfundsstrukturer og livsstil påvirker ikke kun vores lille del af verden. Meget af det, vi importerer, lægger pres på naturområder langt herfra.

Derfor må vi begrænse produktion og forbrug af de belastende produkter og den internationale handel med disse. Det handler for eksempel om svinekød og juletræer til eksport og import af træpiller til energi, tropisk tømmer, soja og palmeolie.

Naturen har været betragtet som en uudtømmelig kilde til ressourcer, men nu ved vi, at det ikke er tilfældet. Naturen bør have lovfæstede rettigheder – og helst i grundloven. Hvordan det kan ske, må dygtige jurister se på.

Vi har brug for, at brede dele af befolkningen – fra borgere, ngo'er, forskere, politikere og detailhandlen til landmænd – bliver engageret og indgår i arbejdet for biodiversitet. Det må nødvendigvis ske på tværs af fagdiscipliner og interessentgrupper.

Siloerne, der isolerer fagområderne, må brydes ned, og vi må søge løsninger på tværs af egne paradigmer. De nuværende specialiserede løsningsmodeller udstikker alt for snævre grænser for, hvilke tiltag vi har til rådighed for at løse biodiversitetskrisen.

Vi opfordrer derfor til, at der oprettes et tværfagligt biodiversitetsråd. Vi vil gerne bidrage til dette arbejde.

Artiklen har været bragt som debatindlæg på Altinget.dk d. 17. januar 2020

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!