Lina María Espinosa
Lina María Espinosa kæmper for oprindelige folks rettigheder i Amazonas

International solidaritet Miljøforkæmper i Ecuador modtager dødstrusler

Lina María Espinosa, der kæmper for oprindelige folks rettigheder i Amazonas, har modtaget dødstrusler. Det skal der sættes en stopper for.

25. august 2022 · Kl. 12:08 Nyhed

NOAH har sammen med 52 organisationer skrevet under på et brev til Ecuadors ombudsmand. Vi kræver at staten sætter ind og støtter miljøforkæmperes arbejde samt undersøger, hvem der sender trusler til Lina María.

Lina María er en vigtig del af Amazon Frontlines' bevægelse. Hun har ført retssager på vegne af oprindelige folk, der er truet af udvindingsindustrien i Amazonas regnskov, hvilket har resulteret i banebrydende domme til forsvar for Waorani- og A'i Cofan-folkenes ret til at bestemme over fremtiden for deres territorier.

Desværre er truslerne mod Maria ikke enkeltstående. I hele Amazonas er menneskerettighedsforkæmpere under angreb for deres aktivisme og støtte til oprindelige folks rettigheder og beskyttelse af regnskoven.

NOAH støtter deres arbejde og står i solidaritet med Lina María og alle de andre der beskytter regnskoven og dens folk.

Du kan læse brevet nedenfor.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!