Biomasse Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

4. april 2008 · Kl. 11:27 Høringssvar

Øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale værker.

Til
Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

 

København, den 4. April 2008

Lovforslaget bemyndiger klima- og energiministeren til at ophæve det hidtidige forbud mod kulanvendelse ved Avedøre 2 og Skærbæk mod en øget biomasseanvendelse på 700.000 tons om året.

Lovforslaget er et skridt i den forkerte retning, ikke mindst i betragtning af FN’s klimapanels seneste rapporter. Det er uheldigt, at netop værtslandet til det forestående vigtige klimatopmøde i København 2009 med dette lovforslag sender et politisk helt forkert signal.

Der er ikke brug for at lukke op for øget anvendelse af kul, selv om det retfærdiggøres ved en samtidig øget anvendelse af biomasse.

I bemærkningerne under afsnit 9 ”Vurdering af lovforslagets konsekvenser” er anført, at de miljømæssige konsekvenser er neutrale. Men det fremføres uden nogen form for dokumentation.

NOAH Energi og klima anbefaler på det kraftigste, at lovforslaget forkastes.

Med venlig hilsen

Aksel Gasbjerg
Stig Melgaard
Palle Bendsen
NOAH Energi og klima

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!