bilkø

Trafik Forureningen fortsætter i højt gear trods klimaplan

Flere el- og hybridbiler er ikke nok, når regeringens klimaplan totalfreder forurenende privatbiler flere år frem og ikke tager et opgør med benzinafgifter

23. oktober 2018 · Kl. 13:34 Nyhed

Regeringens klimaplan øger trafik og trængsel. Den indeholder ikke forslag til at flytte bare en enkelt kørt kilometer fra en fossilbil til mere bæredygtig transport som cykel, gang og kollektiv transport.

Den reneste energi er som bekendt den, der ikke blive brugt. Stadig mere biltrafik er tilsyneladende hellig for regeringen.

Da man for alvor ville spare energi under energiforsyningskrisen i 1993, blev der opsat hængeskilte i busser og tog med teksten ”Tak fordi du lod bilen stå – så er den energi sparet”.

For hver biltur, der erstattes af en tur med kollektive transportmidler med ledig kapacitet, er al den energi, som bilturen havde forbrugt, sparet.

Regeringen totalfreder privat bilister
I dag er der cirka 2,5 millioner fossile privatbiler og i alt cirka 3,2 millioner fossile motorkøretøjer.

Praktisk taget ingen af disse vil blive påvirket af klimaplanen.

Bortset fra forslag om mulighed for miljøzoner i de fem største byer. Disse miljøzoner vil dog ikke omfatte privatbiler. Der er derfor tale om en totalfredning af alle dagens fossilkøretøjer og dem, der købes indtil 2030, og de plug-in-hybridbiler, der købes indtil 2035.

Afgiften på de fossile personbiler er blevet voldsomt nedsat de seneste 11 år.

Fossile biler populære i mange år endnu
Klimaplanen indeholder ikke nogen form for genopretning af beskatningen af benzin- og dieselbiler. Der vil derfor nok blive solgt mange hundrede tusinde ekstra benzin- og dieselbiler inden 2030. I 2017 blev der solgt 221.817 personbiler.

Fra 2030 til 2035 kan der forventes et stort salg af plug-in-hybridbiler, selvom de primært kører på benzin og diesel. 

De formentlig – mindst tre millioner – ”rene” fossile personbiler eller mellemformer, der er i brug i 2035, vil fortsat kunne benyttes uden nogen form for regulering.

Brug for højere benzinafgifter
Der er end ikke tale om at gøre brugen af dem dyrere for at stimulere til mindre brug. Afgiften på benzin i Danmark er kun 1,29 kroner højere, end den var i 1989. Norges Finansdepartement har beregnet, at benzinprisen i Danmark – blandt 15 undersøgte EU-lande – er den laveste i relation til lønningerne.

Hvis afgiften på benzin og diesel skulle afspejle stigningen i prisen på et ”gult klip” siden 1980, ville benzinprisen i dag være langt over 40 kroner per liter. Kun de kollektive trafikanter har i den mellemliggende periode fået grovfilen at mærke.

Kunder betaler for grønnere busser med højere billetpriser
Det er fint med el-busser i bytrafikken, men der er ikke afsat en krone til finansiering af dem. Derfor vil køb af elbusser kunne udløse store takststigninger i den kollektive trafik, som så vil jage flere over i bilerne.

I forvejen er bustrafikken under voldsomt pres på grund af høje billetpriser og for små bevillinger.

Bussernes kørsel hæmmes ofte af pendlerbiler med i gennemsnit 1,05 person per bil. Bustrafikken er derfor ofte langsom og upræcis.

Nu vil regeringen tilmed gøre ondt værre ved at give mulighed for, at de næsten tomme elbiler skal have lov til at benytte busbaner og derved sinke busserne endnu mere.

Brems støtte til bilpendlere
Ud over højere priser for køb og brug af fossilbiler er der mange muligheder for at reducere trafikstøjen, pladsforbruget, CO2-udslippet og trængslen.

Mindre biltrafik og lavere hastighedsgrænser er effektive midler til at reducere støjbelastningen, energiforbruget og CO2-udslippet. Her nogle andre tiltag, som kan reducere belastningen:

Vores befordringsfradragssystem burde i højere grad støtte fælles transportløsninger.

På landsplan var fradraget i 2015 på cirka 20,3 milliarder kroner. Skatteværdien heraf er cirka 6,05 milliarder kroner.

Meget gives til pendling i bil til og i Storkøbenhavn. Der gives altså rundhåndet statsstøtte til at belaste vore store byer med støj, luftforurening og trængsel til følge.

Alle pendlere får samme kilometerstøtte uanset arealforbrug og anden bybelastning. De fleste penge går til pendling i bil. Tænk, hvis pengene blev brugt til fælles trafikløsninger, der ikke var så miljøbelastende. De statsstøttede pendlerbiler er tilmed som nævnt næsten tomme.

Billig parkering hæmmer klimakampen
Gratis parkering for bilpendlere gør det yderst attraktivt at pendle i bil. Selv i tæt befolkede byer som København og Frederiksberg har langt størstedelen af bilpendlerne en tillokkende parkeringsplads ved deres arbejdsplads. Det fremgår af Transportvaneundersøgelsen.

De allerfleste parkerer tilmed uden at betale en krone. Markedsprisen for en sådan parkeringsplads i centrale bykvarterer kan være op til 3.500 kroner om måneden.

Alligevel kan den ansatte skattefrit få et sådant dyrt, trafikgenererende frynsegode. Mens miljøvenlige kolleger skal lide under biltrængsel, luft- og støjforurening, højere billetpriser i den kollektive trafik, kan ”naboen” på kontoret trille ind på sin gratis p-plads efter at have påført byen en stribe trafikbelastninger.

Dette frynsegode burde beskattes med markedsprisen – bortset fra handicappede bilister.

Flere veje giver mere trafik
Hvis regeringen virkelig ønsker at være grønnere, bør den stoppe for bygning af nye motorveje, biltunneller og vejbroer.

Vi har allerede nu veje nok. Store vejanlæg er stærkt klimabelastende, areal- og energikrævende og øger støj- og luftforureningen. Samtidig vil større vejkapacitet altid medføre mere vejtrafik.

Klimarådet: Elbiler udleder meget CO2
Klimarådet med deres trafiktalsmand, Niels Buus Kristensen, deler stort set regeringen holdninger til trafik. Der er ikke forslag om at gøre det mindre attraktivt at køre i personbil og derved stimulere til mere bæredygtig transport. Mere biltrafik er godt, og bare det i fremtiden er med elbiler er alt godt.

Klimarådet har ellers selv udsendt en analyse, der viser, at også elbiler udleder store mængder CO2 både ved produktion af biler og batterier og brug. En Tesla 11D har således udledt cirka 25 tons CO2 efter 50.000 kilometers kørsel. En lille elbil som en Renault Zoe har udledt 14 tons CO2 efter 50.000 kilometers kørsel. 

Der kan køres meget med elbus og eltog for at nå samme udledning. Elbiler fylder også det samme som andre biler, både når de kører eller parkeres. Elbiler løser bestemt nogle problemer, men absolut ikke alle.

Artiklen er bragt på Altinget 22. oktober

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!