melon

Patenter Er melon en "opfindelse"?

23. april 2014 · Kl. 12:42 Pressemeddelelse

De fleste mennesker ville næppe opfatte en melon som en opfindelse. Men den europæiske patentmyndighed ser i stigende grad planter som opfindelser. Det er ikke kun ubegribeligt, det er også problematisk.

Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen d. 25. maj, er der stor risiko for, at vi fremover vil se forskellige typer af grøntsager og frugt blive patenteret i Danmark.

I Europa står EPO – European Patent Office – for at udstede det fælles europapatent. De lever fint op til forkortelsen ved at udstede patenter på planter i rasende fart. Det minder i høj grad om hastigheden i Tour de France i dopingalderens gyldne dage.

Der er bare lige den hage, at patent på planter ikke er tilladt ifølge Europas Patentkonvention.  Hvorfor ser vi så pludselig patenter på forskellige typer af broccoli, melon og tomat i Europa?

Opdagelser eller opfindelser

Artikel 53 B i den europæiske patentkonvention fastslår, at patenter på planter ikke er tilladt. Det skyldes, at man ikke opfatter natur og planter som opfindelser. Selv nye og hidtil ukendte plantesorter vil altid være opdagelser.

Denne skelnen mellem opdagelser og opfindelser er ganske central i patentlovgivningen.

I artikel 52 fremgår det, at patent kan tages på enhver opfindelse, og senere i artikel 52 2 (a) kan man læse, at patent aldrig kan udstedes på opdagelser. Alligevel har EPO altså valgt at udstede patent på bl. a. typer af melon, broccoli og tomat.

Årsagen er, at det nu er muligt at frembringe nye plantesorter gennem genmanipulation. Patenthaverne argumenterer for, at de selv har “opfundet” plantesorterne gennem ikke-biologiske processer. Et eksempel er virksomheden Monsanto, der har taget patent på en type af melon, der er resistent overfor sygdommen CYSDV.

Monsanto forsøgte i første omgang at tage patent på alt ved melonen inklusive frembringelsesprocessen. Men da frembringelsesprocessen bestod af en simpel krydsning mellem to typer af meloner blev dette patentkrav kendt ugyldigt i henhold til forbuddet mod patent på biologiske processer. Til gengæld gav EPO Monsanto patent på selve planten samt dens frugt og frø. Det betyder, at Monsanto kan blokere adgangen til såsæd, der arver de genetiske egenskaber, som skaber resistensen.

Det store mysterium er, hvordan resultatet af processen kan patenteres, når selve processen ikke kan?

EPO finansieres af patentudstedelser

EPO’s udstedelsesiver bunder sandsynligvis i, at finansieringen af domstolen kommer fra patentudstedelser. Jo flere patenter de udsteder, jo flere penge kommer der i kassen.  Oveni det er der ikke en uafhængig instans til at kontrollere EPO’s patenter.

I dag kan sager om patentkrænkelser og patenters gyldighed føres ved Sø- og Handelsretten og i sidste instans Højesteret. Med indførslen af patentreformen vil Danmark miste disse muligheder.

Det vil blive overført til patentdomstolen og en appeldomstol, der er en del af det europæiske patentsystem – og altså ikke en uafhængig instans som Højesteret.

Der har i de seneste årtier været en rivende udvikling, hvor hele vores fødevaresystem bliver monopoliseret af store multinationale virksomheder. Virksomheder som Monsanto, Bayer og Syngenta har i dag rettigheder over en stor del af verdens frø og dermed stor kontrol over vores fødevareforsyning.

Den udvikling skal vendes – vi ønsker ikke flere tvivlsomme patenter på grøntsager, frugter og frø.

Mere information:
Artikel på www.no-patents-on-seeds.org
FAQ om melon-sagen på EPO’s hjemmeside
Høringsbrev fra No Patents On Seeds

NOAHs kampagne er støttet af Europanævnet.

EuropaNævnet

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 15.900). Tusind tak!