Bæredygtighed Danmarks-deklarationen

​​​​​​​Danmarks-deklarationen, som vi kommenterer i det følgende, er hentet fra ØkoNets hjemmeside den 8. august 2000.

4. september 2000 · Kl. 15:16 Nyhed

Læs Danmark-deklarationen her.

Generelle bemærkninger
Først skal vi sige, at Udkastet indeholder mange anerkendelsesværdige og velskrevne afsnit hvis holdningsmæssige indhold vi deler. Samlet set kan vi imidlertid ikke underskrive det i den nuværende form. Hertil kræves ændringer af nogle af de konkrete målsætninger (CO2) samt henvisning til det miljømæssige (økologiske) råderum. Dette for at præcisere relationerne mellem bæredygtighedsbegrebets miljømæssige og sociale dimensioner, samt til dels den økonomiske dimension. Der mangler med andre ord en præcisering af, at der er behov for et loft over det samlede råstofforbrug i kombination med anerkendelsen af et globalt lighedsprincip i form af alles lige ret til at bruge af Jordens råstoffer (det miljømæssige eller økologiske råderum).

Konkrete kommentarer
I det følgende kommenteres Udkastets afsnit i rækkefølge.

Indledning
I Udkastet hedder det ”Vi forventer lydhørhed fra Regeringens side over for vores visioner og ønsker. Til gengæld for en sådan lydhørhed påtager vi os – hver inden for sit virkefelt - at indarbejde princippet om bæredygtighed i vedtægter, strategier o.l.” . Hvad angår den sidste del så har NOAH ingen problemer, idet vi kan hævde, at vi allerede opfylder det krav der nævnes. Og det er der nok også mange andre miljø- og udviklingsorganisationer der kan.

Én klode
Her skal der stilles krav om, at den nationale strategi for bæredygtig udvikling, skal indbefatte tankegangen om det økologiske råderum.

Nyt liv til demokratiet
Vi er helt enige i behovet for nyt liv til nærdemokratiet og at dette forudsætter øget beslutningskompetence lokalt. Spørgsmålet er, hvorfra den øgede lokale kompetence skal tages. Et yderpunkt kunne være at fjerne al snærende national lovgivning og så tro på at kommuner og lokalsamfund selv vil leve op til behovet om en bæredygtig udvikling. Fra dele af erhvervslivet og det politiske spektrum ville man sikkert hilse en kraftig beskæring af Planloven, Miljøbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven m.m. velkommen. Mange virksomheder vil formentlig se frem til etableringen af ”økonomiske frizoner”. Vi foreslår derfor, at det forklares, hvad ”politisk globalisering” er, og at de sidste tre linier slettes.

Teknologien skal frigøre det menneskelige
Et godt afsnit, men de sidste par linier kræver uddybning. Der står, at vi skal vurdere og stille krav til ny teknologi og ”derfor må vi udvikle nye demokratiske måder at diskutere forskning og teknologi på”. Der bør også stå, at vi allerede nu kan sætte grænser for nye teknologier ved at nedprioritere deres forskningsmæssige udvikling samt forbyde deres kommercielle anvendelse. Hertil behøver vi ikke vente på, at der bliver udviklet nye demokratiske måder at diskutere forskning og teknologi på.

1. Princippet om bæredygtighed skal indskrives i Grundloven – og indarbejdes i retspraksis.
Der er ikke tale om ét bæredygtighedsprincip længere. Økonomerne har, som bekendt, for længst gradbøjet bæredygtighedsbegrebet, således at traditionel økonomisk vækstpolitik kan defineres bæredygtig. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilken type bæredygtighed der indskrives. Der skal derfor tilføjes ”meget stærk” foran bæredygtighed.
I Udkastet lægges op til et meget stærkt bæredygtighedsbegreb mens Regeringen i sit Kommissorium (tidligere nævnte notat af 20. marts 2000) med henvisning til Det Økonomiske Råds arbejde med ”ægte opsparing” lægger op til at anvende et meget svagt bæredygtighedsbegreb. Her er bæredygtighedskravet opfyldt såfremt summen af naturressourcer, menneskelige ressourcer og kapitalressourcer er konstante eller øges over tid. Såfremt vi ikke præciserer bæredygtighedsbegrebet kan vi med andre ord risikere at få vores formelle krav ”bæredygtighed” opfyldt samtidig med at det reelt vil være en katastrofe for de grundlæggende principper, der i så fald kommer til at styre ånden i meget af lovgivningen på natur- og miljøområdet. Vi får knæsat et princip om, at det er ok at opgøre naturen i penge, dernæst at det er ok at udveksle ”kapital” mellem ovennævnte 3 ressourcetyper. Det bliver med andre ord bæredygtigt at vi mister en art eller en biotop, hvis bare befolkningens uddannelsesniveau er højnet eller IT-industrien har skabt et nyt cyberspace, der kan tilbyde tilsvarende oplevelser som f.eks. den mistede biotop. Det er virkeligt højt spil at lade Regeringen definere indholdet i det bæredygtighedsbegreb der ønskes indføjet i Grundloven. Det må med andre ord præciseres, at der skal være tale om et meget stærkt bæredygtighedsbegreb. Det kan/bør også gøres med en henvisning til det økologiske råderum.

2. Et integreret sæt af bæredygtigheds-indikatorer skal udvikles
Vi er meget enige i indholdet. Dog en enkelt kommentar til tredie punkt. Økosystemers ”fleksibilitet” er så vidt vi ved ikke et anerkendt begreb inden for den økologiske videnskabs terminologi. Derimod kendes et begreb som reciliens, hvorved menes økosystemets (samfundets) evne til at vender tilbage til en given ligevægtstilstand (hastigheden hvormed det sker). Stabiliteten siger derimod noget om et økosystems eller et samfunds evne til at forblive i en given basistilstand. Skriv f.eks. ”stabilitet og evne til at genfinde balance”.

3. Kredsløbssamfundet skal indføres
Dette afsnit er forfatterne ikke sluppet heldigt fra. Overskrift og indhold hænger ikke så godt sammen. Og der er store problemer med målsætningerne.”Med udgangspunkt i tankegangen om det økologiske (miljømæssige) råderum, anerkender vi, at der er grænser for hvor meget vi kan bruge af klodens ressourcer (råderummet). Samtidig anerkender vi, at alle mennesker har ret til at lægge beslag på en lige andel af dette råderum i form af råstoffer eller i form af udledt forurening (globalt lighedsprincip hvad angår råstoffer og forurening). Vi er af den opfattelse, at et samfund ikke er bæredygtigt før det kan opfylde borgernes basale materielle behov med et forbrug af jomfruelige råstoffer og udledning af forurening, der ikke er større end at, hvis alle andre på kloden brugte det samme, da vil naturen stadig kunne bære det.
Vi opfordrer Regeringen til, ved udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling, at tage udgangspunkt i tankegangen om det økologiske råderum og det heraf afledte ambitionsniveau om at reducere samfundets samlede råstofforbrug med en faktor 10 inden år 2030.”

Angående afsnittet om genanvendelse: Der burde stå mål for affaldsdannelsen hhv. råstofforbruget fremfor mål for genanvendelse. Afsnittets ensidige fokus på genanvendelse vil ikke nødvendigvis føre til et kredsløbssamfund. Det afhænger helt af i hvilken sammenhæng, genanvendelsen finder sted. I dagens Danmark benyttes genanvendelse til at udskyde tidspunktet, hvor vi må gøre noget ved råstofforbruget og affaldsdannelsen. Selv Miljøstyrelsen har nu erkendt, at genanvendelse ikke reducerer råstofforbruget eller kan modsvare forbrugsudviklingen og dermed dæmpe affaldsdannelsen. I NOAHs nye bog ”Lokal Agenda 21 – pejlemærker og nye aktører” (s. 55) (bogen er vedlagt) er der et afsnit om lokale målsætninger på affaldsområdet. Bogens figur 5 (s. 60) viser endvidere den principielle sammenhæng mellem materialeforbrug (de udvundne råstoffer plus den tilhørende økologiske rygsæk) og affaldsdannelsen. Vi har valgt samme overordnede målsætning for affaldsdannelsen som for råstofforbruget – altså en faktor 10. I forbindelse med gennemførelse af en faktor 10 reduktion over f.eks. 30 år vil genanvendelse - f.eks. i form af industriel symbiose - være relevant sammen med de centrale tiltag: Mindre forbrug generelt, øget genbrug, design af mere holdbare (længere levetid) og dematerialiserede produkter (dvs. produkter der kan levere samme service med mindst 10 gange mindre forbrug af råstoffer).”Det samlede råstofforbrug såvel som affaldsdannelsen, bør reduceres til en tiendedel af det nuværende, før vi med rimelighed kan tale om et bæredygtigt niveau.”

Til afsnittet om CO2:
Her er målsætningerne alt for svage. Danmark er ikke ved at løbe fra Kyoto-aftalen, og de nævnte 21% er fremkommet som resultat af den interne EU-15 byrdefordeling af EU´s samle Kyoto-forpligtelse på kun 8% reduktion set i forhold til 1990-udledningen. De danske 21% skal være opfyldt som et gennemsnit for perioden 2008-2012 dvs. i praksis inden år 2012. Men nationalt har folketinget jo allerede vedtaget en 20% reduktionsmålsætning for år 2005 (1988 basis). Udkastets CO2-krav indebærer derfor, at Danmark reelt ikke skal foretage sig noget i de 7 år fra 2005 til 2012!! Her må målsætningen strammes op. Miljø- og energiministeriet taler selv om en (uforpligtende) 50% reduktion til år 2030, og i vores eget arbejde med et energiscenario (se ”NOAH 1999. Danmarks miljømæssige råderum” s 8-22) viser vi, at der er behov for noget i retning af en 50% reduktion allerede år 2010 for at det skal være sandsynligt at nå inden for det miljømæssige råderum for CO2 på 1,7 tons per år i 2030. NOAH arbejder for at udfase de fossile brændsler til år 2050.”Danmark skal bygge videre på de indhøstede erfaringer på VE området og gøre en særlig energispareindsats for at komme inden for det miljømæssige CO2-råderum på 1,7 tons CO2 per person inden år 2030.

Vi opfordrer Regeringen til at gennemføre ekstraordinære tiltag i form af afgifter, begrænsning af trafikvæksten og reduktioner i sektorens udledninger af forurenende stoffer. Der bør gennemføres ekstraordinære energibesparelser i alle sektorer ligesom overgangen til vedvarende energi bør tilskyndes. Målet er at opnå en dansk 50% CO2-reduktion inden år 2012, hvor Kyoto-protokollens første aftaleperiode udløber.”

Til afsnittet om de kemiske produkter foreslår vi at ”industri-hensyn” erstattes med ”erhvervs-hensyn”. Så kommer landbrugets brug af kemikalier f.eks. også med.

5. Tid skal gøres billig og knappe naturressourcer og forurenende produkter dyre
Overskriften passer ikke helt med indholdet – formentlig en skrivefejl. Af teksten fremgår det, at det er arbejdskraften, der skal gøres billigere og ressourcerne dyrere. I overskriften såvel som under den tilsvarende pind nr. 5 i den indledende oversigt står der ”Tid skal gøres billig…” Der menes formentlig ”Arbejdskraft skal gøres billig…”. Ellers er vi ganske enige i dette punkt – NOAH såvel som Friends of the Earth Europe taler for en økologisk skattereform.

7. Danmark skal være eksperimentarium for bæredygtighed
Om ”indførelse af økologiske eksperimentielle zoner, hvor lokalbefolkningen kan eksperimentere med økologiske boformer og levevis med dispensation fra lovgivning, vedtægter m.v.””Økologiske eksperimentielle zoner og økologiske boformer, skal ikke lede til, at der gives frit slag i forhold til areal-inddragelse eller hensyn til f.eks. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier eller naturtyper omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Økologiske boformer skal, også hvad angår hensynet til natur og miljø, tjene som forbillede.”

8. Danmark skal gå foran for global solidaritet
Punktet handler om global solidaritet via økonomisk udligning gennem nye finansieringsformer for bistanden, omlægning af den globale bistandshjælp samt øget fair trade. Vi savner et afsnit der kunne lyde: ”Vi mener desuden, at global solidaritet nødvendigvis må indebære alles lige ret til at bruge af klodens ressourcer (globalt lighedsprincip), vel at mærke uden at ressourcerne overudnyttes. En sådan form for solidaritet indebærer, at vi i de storforbrugende lande bliver nødt til at reducere vores råstofforbrug til et globalt bæredygtigt niveau. Det vil øge fokus på øko-innovation og øko-effektivitet i erhvervslivet samt miljørigtig adfærd blandt samfundets borgere. Danmark skal med andre ord vise, at det er muligt at skabe høj velfærd og livskvalitet, med langt mindre brug af råstoffer.”

I vores første input til deklarationsudkastet, lagde vi stor vægt på at udnytte, at folketinget i 1995 vedtog, at ”kommende miljøhandlingsplaner skal bygge på tankegangen om det økologiske råderum"”(Fortryk af Folketingets forhandlinger torsdag den 23. november 1995, forespørgsel nr. F9, vedlagt). Der er tale om en meget vigtig beslutning i dansk miljøpolitik, en beslutning der, fordi den netop gælder for kommende handlingsplaner, forpligter den nuværende såvel som kommende regeringer, indtil andet vedtages.

Det foreliggende udkast forspilder muligheden for at fastholde Regering og folketing på beslutningen om det økologiske råderum. Det økologiske råderum kombinerer hensynet til kommende generationer såvel som hensynet til de nulevende ved, som nævnt ovenfor, at sætte et loft for det samlede råstofforbrug samt ved at inddrage et globalt lighedsprincip for råstof- og arealanvendelsen i den nationale miljøplanlægning.

Ser man på de temaer deklarationsudkastet omhandler, så er det slående, at netop loftet over hvor meget vi samlet kan bruge mangler. ”Vægt på lighed” nævnes et par steder, men det præciseres ikke hvilken form for lighed der tænkes på (lige ret til samfundets kapital og produktionsmidler m.m.?). Det er derfor vigtigt at tydeliggøre, at alle på Jorden har ret til en lige del af råstofferne/råderummet. Danmark kan kun kaldes bæredygtigt, såfremt borgernes livsstil og det afledte råstof- og arealforbrug i princippet kan efterlignes af alle andre mennesker på Jorden. Ikke forstået som om, at alle skal leve ens – nej de forskellige kulturers egenart kan bevares og udvikles efter befolkningernes egne ønsker, men det må ske inden for råderummets ramme for forbrug af råstoffer og areal, samt udledning af forurenende stoffer .

Vi tror ikke på at man, som foreslået, kan slå en handel af med en regering – specielt ikke når vi ikke har noget at handle med. For hvad nu hvis Regeringen ikke er lydhør, og dermed ikke opfylder deres del af aftalen, vil vi så holde op med at indarbejde principper om bæredygtighed i alt hvad vi selv laver? Nej vel - vi vil fortsætte med at arbejde for bæredygtighed - og det ved de godt. Sætningen er harmløs, men giver et selvhøjtideligt indtryk uden at det tjener helheden.

På samme måde som vi kan hævde, at vi allerede er i gang med at indarbejde bæredygtighedsprincippet i vores eget arbejde, så kan Regeringen (og folketingsflertallet) sige, at de allerede er i gang med at udvikle et bæredygtigt samfund og at der blot skal justeres lidt ved gældende planer. Af Miljø- og energiministeriets notat af 20. marts 2000 ”Kommissorium for Strategi for miljømæssig bæredygtig udvikling” fremgår de overordnede politikker der indrammer Regeringens nuværende strategi . For Regeringen vil udgangspunktet med andre ord være vækstpolitik tilført ønsker om øget social stabilitet samt mindre miljøbelastning – en politik der har spillet fallit. Det ses ved at de globale miljøproblemer fortsat stiger samtidig med at der tales mere og mere om miljø og om at det går fremad med visse typer af lokale miljøproblemer i I-landene. Sandheden er imidlertid oftest den, at miljøproblemerne flyttes geografisk eller fra et medie til et andet ved brug af tekniske fix.

Derfor er der så stort et behov for at bruge allerede høstede landvindinger i form af Regeringens beslutning om økologisk råderum, for derved at få den lokale og nationale miljø- og forbrugspolitik ind i en global holdbar udvikling, og for at gøre den meget tale om bæredygtighed konkret og forpligtende.

Vi ser endvidere nogle oplagte muligheder for at bruge begrebet det økologiske (miljømæssige) råderum som et pædagogisk redskab – til at øge forståelsen for miljøproblemerne og motivere til adfærdsændringer. Det er vores erfaring at mange mennesker efterlyser nogle mere konkrete målsætninger for, hvornår deres livsstil kan betegnes som bæredygtig. Det miljømæssige råderum kan dels motivere til adfærdsændringer hos den enkelte borger og dels være med til at skabe accept i befolkningen for nødvendige indgreb i forhold til samfundet og dets borgeres ressourceforbrug.

Som første pind tilføjes ”• der respekterer, at der findes grænser for vores forbrug af råstoffer og areal, samt udledning af forurening”

Rettelse til anden pind: ”med vægt på …” er for svagt og kan tolkes som ”ikke ret meget”. Desuden bør det præciseres hvilken form for lighed der tales om. Der menes formentlig andet og mere end det i dag nedfældede princip om lighed for loven. Omvendt menes formentlig ikke det socialistiske lighedsprincip, der omfatter alles lige ret til samfundets produktionsmidler og kapital, eller hvad?? Hvis I mener det, bliver bæredygtighedsdiskussionen samtidig et spørgsmål om etableringen af et socialistisk samfund. I vores råderumsarbejde har vi tillige med de nationale miljøorganisationer i Friends of the Earth Europe, valgt den afgrænsning, at kræve alles lige ret til råstofferne hhv. udledning af forurening. Herved kommer man i første omgang uden om den systempolitiske diskussion, og får rettet fokus på, den i denne sammenhæng mere relevante diskussion om, hvordan den nuværende vækstøkonomi kan ændres til at producere miljøvenlige basisfornødenheder til alle. Og i fald den ikke kan det, da diskutere, hvorledes man ellers kan indrette økonomien, så den understøtter et bæredygtigt samfund. Der bør derfor i stedet for stå ”der bygger på alle menneskers lige ret til at bruge af klodens ressourcer, retfærdighed og livskvalitet – i nutiden såvel som i fremtiden”.

Sidste afsnit tilføjes en sætning ”Dette er i overensstemmelse med Regeringens egen målsætning i henhold til folketingsbeslutningen fra 1995, der bl.a. fastslår ”at kommende miljøhandlingsplaner skal bygge på tankegangen om det økologiske råderum” (Fortryk af Folketingets forhandlinger torsdag den 23. november 1995, forespørgsel nr. F9). Vi forventer Regeringen vil leve op til tidligere vedtagne folketingsbeslutninger og udarbejde den nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling, så den kommer til at bygge på tankegangen om det økologiske (miljømæssige) råderum”.

Det må derfor indføjes et afsnit: ”Øget beslutningskompetence til lokale forvaltninger og borgere kan først ske efter at lokalsamfundet eller kommunen juridisk har forpligtet sig til at arbejde efter et bæredygtighedskodeks der går videre end gældende lovgivning og som f.eks. kunne tage afsæt i en deklaration som den vi her diskuterer.”

Som høringsberettiget organisation vil vi også påpege betydningen af, at organisationer fortsat kan indanke beslutninger for en såkaldt ”uvildig” instans. Man kan let forestille sig, at man lokalt blændes af lysten til foretagsomhed. Det er derfor vigtigt, at der fortsat og i øget omfang sikres miljøorganisationerne mulighed for, at øve indflydelse på, at de nødvendige overordnede hensyn tages.

Diskussionen om det lokale hhv. nationale og globale niveau er vanskelig. Og det er ikke til at gennemskue, hvad det er man skriver under på i dette afsnit. Det nationale niveau afskrives stort set. Man kan hævde, at som udviklingen i verden ser ud i dag, er det nationale niveau netop et boldværk mod en yderligere erosion af den lokale kompetence. Spørgsmålet er, om en afskrivning af det nationale niveau er rimelig så længe det er uklart hvilke politiske strukturer der ønskes udviklet. Og hvad skal man i grunden forstå ved politisk globalisering? EU´s stigende indflydelse på det nationale såvel som det lokale niveau, kan f.eks., efter vores mening, ikke ses som led i en øget demokratisering.

Under fjerde punkt. Tilføj ”indkomst ulighed”.

Det er uklart for os hvad det er for FN-beregninger der viser faktor 4 og 10. I regi af Nordisk Ministerråd er der udført et udredningsarbejde om faktor 4 og faktor 10, hvori man formulerer sig som i ”Udkastet”. Weizsäcker, Lovins & Lovins taler om faktor 4 i deres bog af samme titel, Faktor 10 klubben taler om faktor 10 i Carnoules Deklarationen, Wuppertal Instituttet taler om faktor 10 og det samme gør Friends of the Earth Europe i sammenhæng med 0-vækst. Er der økonomisk vækst i samfundet på f.eks. 2% over en 50 års periode, skal råstofforbruget og miljøbelastningen reduceres med en faktor 27.

Henvisningen til råderumsbegrebet er klistret på faktor 4 og 10 frem for at være et princip, der viser behovet for de nævnte faktorer.

Vi foreslår følgende tekst til erstatning af første afsnit:

Simple beregninger viser, at vi i de rige vestlige lande skal reducere vores forbrug af råstoffer og udledning af forurening med i størrelsesordenen 90% eller en faktor 10 inden for de nærmeste årtier. I Nordisk Ministerråds udredningsarbejde om faktor 4 og faktor 10 valgte man at diskutere faktor 4 til år 2030 og faktor 10 til år 2050. Lignende krav er fremført af forskere såvel som en lang række europæiske miljøorganisationer.

Vi forslår, at hele afsnittet erstattes med:

Vi foreslår at Udkastets tekst erstattes af følgende:

Vi har fuld forståelse for behovet for at nedbryde de bureaukratiske og lovgivningsmæssige barrierer for realiseringen af økologiske boformer. På trods heraf er der en stribe røde lamper der lyser, når man læser forslaget om dispensationer. Langt de fleste af de naturforringelser vi ser i dag som følge at udbygningen af infrastrukturen, sker med hjemmel i f.eks. Naturbeskyttelseslovens dispensationsregler. Vi kan meget vel forestille os, at f.eks. (bio) industrien på samme vis kunne tænke sig økonnomiske eksperimentielle zoner.

Det er også vigtigt for os at der tilføjes:

På vegne af NOAHs Bæredygtighedsgruppe
Pernille Hagedorn-Rasmussen
Bente Hessellund Andersen
Kim Ejlertsen
Stig Melgård

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for at vi kan levere et stykke arbejde der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 16.600 i 2020). Tusind tak!