big business

Ny rapport Anbefalinger til Danmarks og EU's handels- og investeringspolitik

Handels- og investeringspolitikken er en vigtig drivkraft bag den økonomiske globaliserings udvikling. Gennem især de seneste 25 år er aftalerne vokset til at omfatte adskillige politikområder, som traditionelt lå uden for handels- og investeringspolitikkens domæne.

19. august 2019 · Kl. 12:31 Nyhed

De seneste 40 års økonomiske udvikling har ikke medført lige gevinster og fordele for alle. Ændrede konkurrencevilkår har skabt mere prekære arbejdsforhold og et dårligere socialt sikkerhedsnet, og uligheden er steget. Milliarder af mennesker mangler basale livsfornødenheder, og 26 mennesker ejer i dag lige så meget som de fattigste 3,5 milliarder mennesker. Udviklingen har desuden medført en stigende miljøødelæggelse og en voksende trussel fra klimaforandringerne. Den private sektor har fået mere politisk magt og har i dag en afgørende indflydelse på lovgivning og økonomisk politik verden over.

Dette er aspekter af den udvikling, som ofte omtales som ‘globalisering’. Globalisering kan dække over alt fra vidensudveksling og turisme til økonomiske processer og teknologisk udvikling. I denne publikation sætter vi fokus på økonomisk globalisering for at forstå den globale økonomi, dens regler og hvordan den har forårsaget ovenstående udvikling.

Vi har de seneste 40 år været vidner til en helt specifik type af økonomisk globalisering kendetegnet ved en række sammenfiltrede globale økonomiske processer, der har forskudt magtforholdet mellem demokratier, transnational kapital og transnationale virksomheder. Mens kapitalen har opnået øget bevægelighed, er der ikke samtidig opstået lignende globale reguleringsinstanser eller sociale sikkerhedsnet.

Handels- og investeringspolitikken er en vigtig drivkraft bag den økonomiske globaliserings udvikling. Gennem især de seneste 25 år er aftalerne vokset til at omfatte adskillige politikområder, som traditionelt lå uden for handels- og investeringspolitikkens domæne. Når politikområder behandles i konteksten af handels- og investeringspolitikken opnår handelshensyn forrang over blandt andet klima- og miljøbeskyttelse og sociale forhold. Handelsaftaler burde overordnet set have mindre indflydelse på andre politikområder. I denne publikation fremlægger vi alternative forslag inden for 11 sektorer.

Find hele rapporten her.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 17.000 i 2021). Tusind tak!