øl, patent, Carlsberg

patent NOAH rejser indsigelse mod Carlsbergs patent på byg

Det strider mod europæisk lovgivning, at Carlsberg og Heineken har fået patent både på naturligt fremstillet byg samt på byggens anvendelse i brygning og på øllen afledt heraf. Derfor har NOAH sammen med 13 andre organisationer i det europæiske netværk No Patents on Seeds rejst indsigelse mod patenterne, som er udstedt af Den Europæiske Patentorganisation.

  • 20. januar 2017

De seneste år har netværket No Patents on Seeds arbejdet for, at den lovstridige europæiske patentpraksis, kommer på ret køl. Det har aldrig været intentionen, at man skulle kunne patentere helt almindelige planter og dyr, men Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har flere gange brudt loven og skabt præcedens for kontroversielle patenter på natur. Senest Carlsberg og Heinekens patenter på byg. 

Læs mere om, hvorfor EPO trodser loven og patenterer natur her.

Både organisationer og politikere kræver handling

No Patents on Seeds systematiske gennemgang af alle EPOs patenter på natur har ført til talrige afsløringer af patenter på helt almindelige afgrøder, frø og dyr. På baggrund af disse afsløringer har flere politikere forsøgt at ændre EPOs praksis. Både i 2012 og 2015 har Europaparlamentet gennem resolutioner forsøgt at råbe EPOs Administrative råd op. Men uden held. 

For nyligt lykkedes det så at få EU-Kommissionen til at bekræfte, at konventionelle avlsmetoder samt planter og dyr, der er afledt heraf, ikke kan patenteres. Derfor er der nu håb for, at praksis kan blive ændret og på længere sigt at lovgivningen kan blive præciseret, så den ikke længere kan blive fejlfortolket så grelt som det i øjeblikket er tilfældet. 

Kampagnen mod Carlsbergpatenter skal skabe fokus på problemet

Udover indsigelserne mod Carlsberg og Heinekens patenter, håber organisatioenerne bag No Patents on Seed også at de gennem en viral kampagne kan få offentligheden med og derigennem forhåbentlig skabe det nødvendige pres på de nationale politikere. EPO er nemlig ikke en EU-institution og derfor har Europaparlamentet og Kommissionen ikke mulighed for at skabe de nødvendige ændringer. Kun ved 3/4 flertal blandt de 38 lande der tilsammen udgør EPO (både EU-lande og ikke-EU-lande) kan lovgivningen blive ændret.

For flere informationer

Generelt om lovstridige patenter på natur

Læs No Patents on Seeds indsigelse mod patent EP 2373154 B1

Læs No Patents on Seeds indsigelse mod patent EP 2 308 110 B1

Læs No Patents on Seeds brev til Carlsberg

EU-kommissionens udtalelse

Kontakt

Erling Frederiksen

NOAH Friends of the Earth Danmark

28212989

erling.frederiksen@gmail.com