Det globale system, der muliggør intensiv kød- og mejeriproduktion har stadigt mere ødelæggende konsekvenser for mennesker, miljø og lokalsamfund.

Den globale kød- og mejeriindustri lægger beslag på langt det meste landbrugsjord  og er af afgørende betydning for udledningen af drivhusgasser fra landbruget, vand- og luftforurening.

Mens den animalske produktion i EU generelt er faldet siden 2005, er produktionsniveauet stadig meget høj. Der er en tydelig tendens mod en enorm koncentration af produktionen på færre, men større bedrifter: Næsten tre fjerdedele (72,2%) af husdyrene i EU er opdrættet på meget store bedrifter, mens det samlede antal husdyr opdrættet på meget små bedrifter er mere end halveret.

Det er ikke kun produktionen, der er stærkt koncentreret, forarbejdningen og distributionen af ​​animalske produkter følger en lignende tendens - nogle få internationale virksomheder opnår stadig stigende kontrol over den globale kødproduktion. Kødsektoren er "dobbelt" koncentreret, efterhånden som virksomhederne bliver større gennem fusioner og opkøb og ekspanderer på tværs af grænser og på tværs af arter - og efterhånden som selve produktionen intensiveres, så flere og flere dyr holdes tæt sammen for at blive opdrættet og slagtet så hurtigt som muligt.

På verdensplan er kødforbruget i EU blandt de højeste i verden på trods af et nyligt fald. Det gennemsnitlige forbrug pr. indbygger i EU er omkring 69 kg om året. Svinekød er den første præference med 32 kg om året pr. person, efterfulgt af 24 kg fjerkræ, 11 kg oksekød og 2 kg fåre- og gedekød. Den gennemsnitlige EU-borger spiser dobbelt så meget kød som den mængde, der er anbefalet af sundhedseksperter. Danskerne spiser 52 kg kød pr. person om året og danskernes kødindtag er således fordoblet i løbet af 50 år. Svinekød udgør den største andel af kødforbruget på 29 kg pr. person om året.

Denne udvikling har negativ indflydelse på småskalabønder, miljø og klima og på dyr og menneskers sundhed.
Derfor har NOAH, sammen med andre Friends of the Earth organisationer, startet en kampagne for at imødegå disse tendenser, stoppe udvidelsen af intensiv dyreproduktion og i stedet støtte bæredygtig, småskala dyrehold.

  • Vi er nødt til at reducere vores samlede forbrug af animalske produkter, og når vi spiser kød, spise produkter af bedre kvalitet.
  • Vi opfordrer til politikker, der understøtter en model, der sikrer levebrød for jordbrugere og øger tilliden mellem jordbrugere og forbrugere ved at støtte ansvarlig produktionspraksis som ekstensiv, græsningsbaserede dyrehold.
  • Højt forarbejdede veganske og vegetariske produkter er ikke et alternativ, og heller ikke laboratoriekød eller kultiveret kød. Disse fremmes af store multinationale selskaber, der prioriterer deres egne økonomiske interesser.
  • Vi mener, at den måde, vi producerer og forbruger kød- og mejeriprodukter på, kræver en radikal gentænkning for at begrænse virksomhedernes kontrol over fødevarer, for at reducere sundheds- og miljøpåvirkninger, klimapåvirkninger, minimere dyrs lidelse og for at hjælpe borgerne i retning af en mere bæredygtig kost.

Som en del af denne kampagne arrangerer vi konferencer, workshops, debatter, madlavningskurser i flere europæiske lande samt leverer onlineinformation til blandt andet skoler, restauranter og lokale myndigheder, der er interesseret i at reducere deres samlede kødforbrug og erstatte disse og fremme plantebaserede muligheder.

Vi ønsker at motivere folk til at lave mad med friske, sæsonbestemte, lokale produkter, der støtter jordbrugerne i deres region ved hjælp af lokale traditionelle sorter og opskrifter. Vi vil også gerne være bindeleddet mellem de bæredygtige jordbrugere og de institutioner, der sørger for, at deres produkter bliver værdsat, og at de får en fair løn for deres arbejde. For at gøre det har vi slået os sammen med det internationale MeatlessMonday-netværk.

{"preview_thumbnail":"/sites/default/files/styles/video_embed_wysiwyg_preview/public/video_thumbnails/XosPM0CjUdI.jpg?itok=VrVnhtwX","video_url":"https://www.youtube.com/watch?v=XosPM0CjUdI&feature=youtu.be","settings":{"responsive":1,"width":"854","height":"480","autoplay":0},"settings_summary":["Embedded Video (Responsivt)."]}

 

Kilder

European Commission, DG Agriculture and Rural Development (2017) EU Agricultural Outlook for the Agricultural Markets and Income 2017-2030

Fagt, S., Matthiessen, J., & Biltoft-Jensen, A. P. (2018). Hvor meget kød spiser danskerne? – data fra statistikker og kostundersøgelser. E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet, 2018(4), 1-6

Eurostat, Survey on Small and large farms in the EU - statistics from the farm structure survey 2013/2016

Soja-alarm – hvordan kan EU’s produktion af planteprotein øges på bæredygtig og agroøkologisk vis?

Madomstilling i EU